Hostel-ordning giver Dan og andre hjemløse tag over hovedet: 'De er nemmere end 'normale' gæster'

Hjemløse har under nedlukningen kunnet lade sig indlogere på en hostel frem for et herberg.

Dan Bjerregaard har brugt den særlige corona-aftale mellem Hus Forbi og Danhostel siden den 4. januar. Han håber, at den kan blive permanent. (Foto: August Olaf Jersild DR Nyheder)

Det er den anden uge af februar, og temperaturen nærmer sig fem graders frost. Ud af den store gule bygning træder Dan Bjerregaard frem med en øl og en smøg.

- Er det okay, at jeg lige ryger en smøg, inden vi går ind? spørger han.

Vi er ved Danhostel i Bellahøj, og Dan Bjerregaard er Hus Forbi-sælger. Siden den 4. januar har han boet på vandrehjemmet. Noget, der er blevet gjort muligt af Hus Forbis særlige corona-samarbejde med Danhostel.

- Jeg kan mærke, at jeg er begyndt at slappe mere af, efter jeg er flyttet på Danhostel, fordi jeg ikke behøver at sove ude i et halvt år eller bliver sparket ud om morgen, som man gør på en natcafé.

'Jeg vil aldrig flytte på herberg igen'

Samarbejdet skal sikre plads til de mange hjemløse i februar-kulden, mens herberger og natcaféer er presset på pladsen under corona. Men spørger man Dan Bjerregaard, kan hostel-ordningen meget mere end det.

- Jeg synes, det er bedre at bo her end på et herberg. Jeg ville aldrig flytte på herberg igen. Man kan risikere at komme hjem om aftenen, og så er alle ens værdier stjålet. Personalet gør, hvad de kan for at forhindre det, men det er svært.

Og herberger kender Dan Bjerregaard alt til. Han har - i grove træk som han selv siger det - været hjemløs, siden han var fire år gammel, da han voksede op med en alkoholiseret far, der gav ham tæsk.

Vil have løsningen gjort permanent

Dan Bjerregaard begyndte for alvor at bo gaden, fra han var 17 år gammel. I dag er han 48.

Han oplever så mange andre hjemløse, der som ham er lykkelige for at bo på vandrehjemmet, at han efterlyser, at ordningen bliver permanent - i hvert fald i vintermånederne.

- Jeg har mødt rigtig mange hjemløse, som synes, Danhostel er en bedre løsning. Men det skulle være for hjemløse, som kan fungere for sig selv, for nogle har brug for psykiatrisk hjælp, og de skal ikke være her.

Danhostel jubler også over ordningen

Og det er ikke kun hos Dan Bjerregaard, at begejstringen er stor.

Anette Brylov, der er marketingschef i Danhostel, ser også fremtidsperspektiver, der rækker udover corona.

Mette Engelbret har lige nu 12 hjemløse boende på Danhostel Copenhagen Bellahøj. (Foto: (privat))

- Jeg kan sagtens forestille mig, at man kan lave denne aftale igen. Det ville være ideelt i vintersæsonen, hvor der ikke er så mange gæster. Det er jo også der, at de hjemløse har behov for tag over hovedet, siger hun.

Hendes begejstring deler man hos Mette Engelbret, der er vært på Danhostel Bellahøj. Hun har lige nu tolv hjemløse boende, og så gerne det fortsatte.

- Vi har kun positive oplevelser med de hjemløse. De er stille og rolige og meget snakkesalige.

Er de i virkeligheden nemmere end almindelige hotelgæster?

- Ja, det vil jeg faktisk sige. De vil så gerne give os noget igen, så pludselig kommer de med et nyt halstørklæde, en pose slik eller nogle blomster til os. Det er virkelig rørende, siger Mette Engelbret.

'De hjemløse er blevet gladere'

Også hos SAND, De hjemløses landsorganisation, ser man meget begejstret på den midlertidige ordning. Det fortæller Daniel Høybye, der er bestyrelsesmedlem i SAND hovedstaden.

- Jeg kan mærke på de hjemløse, at de er blevet meget gladere, siden Danhostel-tilbuddene blev introduceret. Dem, som normalt sover ude på gaden, er kommet ind i varmen, siger Daniel Høybye, der også assisterer hjemløse med kontakt til myndighederne.

Natcaféer og nødherberger er især problematiske under coronakrisen, da man ligger meget tæt, og det skaber problemer for de hjemløse. I normale tider kan disse steder være fine for nogle, men for mange mangler der også et alternativ.

- Danhostel er en løsning for dem, som ikke kan være indenfor på herbergerne, nødherbergerne og natcaféerne. Der er for mange problemer rundt om de hjemløse disse steder. Her får de et sted at trække sig tilbage.

Har sikret 1.750 overnatninger

De mange overnatninger på vandrehjemmene bliver finansieret af Hus Forbi, som en ordning til deres sælgere. Indtil videre bruger de en million kroner på ordningen, lyder det fra Rasmus Wexøe Kristensen, der er sekretariatsleder i Hus Forbi.

- Vi elsker ordningen. Den giver mange hjemløse tag over hovedet, og succeser som denne her hjælper os også med at sælge aviser.

Han understreger dog også, at ordningen ikke skal ses som en erstatning af herbergerne, men nærmere et alternativ til dem som ikke trives i de nuværende ordninger.

- Det handler ikke om det ene eller det andet tilbud. Det, som vi ved, der er vigtigt, er, at vi kan give de hjemløse en differentieret vifte af tilbud, siger han.

I coronahjælpepakken fra den 4. februar, hvor der blev afgivet 27 millioner kroner til bestemte hjælpeorganisationer, modtog Hus Forbi i alt 1,5 millioner kroner. Hus Forbi så dog gerne, at der kom nogle øremærkede penge til ordningen, så den kan fortsætte.

- Det ville da være fantastisk med nogle øremærkede penge, men ikke på bekostning af noget andet. De hjemløse er forskellige steder i deres liv, så vi skal kunne hjælpe dem, hvor de er.

Det kan nemlig mærkes hos de hjemløse.

- Siden 1. januar har jeg betalt for 1.750 overnatninger. Jeg vil skyde på, at denne her løsning har hjulpet 100 hjemløse gennem vinteren indtil videre, siger Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder i Hus Forbi.

Minister: Vi kan ikke bare oversætte det her en til en

Til forskel fra både Danhostel og Hus Forbi, så ser socialminister Astrid Krag (S) ikke de store perspektiver i at fortsætte ordningen.

Astrid Krag vil ikke love øremærkede midler til at fortsætte ordningen. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

- Jeg tror da, at vi skal lære af alle de erfaringer, vi gør os under corona, men der er tale om en akut løsning. Helt grundlæggende er ambitionen jo, at folk skal have et egentligt hjem. Der er brug for mere end bare en seng at sove i, siger hun.

Når både de hjemløse og Danhostel fortæller, at de er rigtig glade for den løsning her, ville det så ikke give mening at øremærke nogle penge til den fremover?

- Vi skal have større ambitioner end blot at skaffe et tag over hovedet. Vi skal lære af de erfaringer, vi har gjort os under corona, men det betyder ikke, at vi en til en at sige, at vi skal videreføre de her initiativer, siger Astrid Krag og fortsætter:

- Der skal være hjælp og støtte til misbrug, psykisk sygdom, gæld og en lang række andre problemstillinger.

Tilbud kan ikke stå alene

Selvom der er en bred begejstring for Danhostel-ordningen, bliver det understreget flere gange, at det ikke må være en erstatning af herbergerne. Det er også et syn, Hus Forbi sælgeren Dan Bjerregaard deler.

- Dem, som har mentale problemer, hvilket mange hjemløse har, skal hellere på bo et herberg, hvor de kan få professionel støtte.

- Det mest optimale ville være at lave Danhostel til en fast vinterordning for dem, som kan tage vare på sig selv og herefter få optimeret herbergerne, så de kan hjælpe dem, som har brug for at få hjælp på den bedst mulige måde, siger Dan Bjerregaard.

Der er ikke sat en udløbsdato på aftalen med Hus Forbi og Danhostel, men løber man tør for midler, bliver man nødt til at stoppe ordningen, lyder det fra Hus Forbi.

Derfor håber Dan Bjerregaard, at der kommer flere penge fra den ene eller den anden kant.

- Jeg får mere energi i kroppen, slapper mere af i hovedet, og jeg kan reflektere over flere ting, når jeg bor her. Man render rundt i alarmberedskab, når man bor på gaden eller på herberg.

Nedenunder kan du se, hvor de forskellige Danhostels, som huser hjemløse, er lokaliseret.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter