Hoteller og restauranter blandt de hårdest ramte af coronakrisen: 'Det kan trække ud i længere tid'

Branchen skal tænke nyt for at beholde skindet på næsen, vurderer turismeforsker.

200-300 mennesker skulle lige nu have holdt weekend, ferie eller fest på Color Hotel i Skagen, men gæsternes overnatninger er afbestilt som følge af coronakrisen. (Foto: Jonas Gravgaard © dr)

Normalt summer det af liv og bevægelse i landets restauranter og hotellobbyer. Men nu har coronakrisen lagt mange af dem øde.

Det afspejler sig også i ledighedsstatistikken. 11.081 kokke, tjenere, receptionister og andre ansatte i hotel- og restaurationsbranchen er blevet ledige i perioden 9. marts til 3. maj, og dermed udgør de 10,7 procent af dem, der er blevet ledige under coronakrisen. Før krisen udgjorde de seks procent af de ledige.

Hotellerne og restauranterne er dermed en af de brancher, der er hårdest ramt af krisen. Det viser de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er udkommet i dag.

Lise Lyck, der er ekstern lektor ved CBS og forsker i turisme, er ikke overrasket over, at antallet af ledige er gået så meget op i branchen.

- Det er, fordi de sælger nogle serviceydelser, som ligger lidt yderligere i forbrugsfladen, end hvis man skal købe brød, mælk og sådan noget til dagligt, forklarer hun.

- Og hvis ikke der er gang i omsætningen, så kan man simpelthen ikke holde den gående.

Kunder kan være tilbageholdende med at gå ud

Restauranter og caféer blev lukket som følge af regeringens tiltag 17. marts for at undgå, at for mange mennesker var samlet det samme sted.

Dog har det været tilladt for dem at lave take away.

Samtidig har regeringen præsenteret en lang række hjælpepakker for at støtte hårdt pressede virksomheder og brancher.

Desværre har det ikke kunnet forhindre, at ledigheden stiger, og at flere virksomheder må dreje nøglen om. Det skete blandt andet for koncernen Kadeau, der står bag to Michelin-restauranter af samme navn og allerede for en måned siden måtte begære sig konkurs.

Danmark er i gang med genåbningen. Den første fase blev lanceret i midten af april, og 10. maj begynder fase 2, hvor statsminister Mette Frederiksen også vil præsentere den langsigtede strategi for genåbningen.

Selvom det altså går i den rigtige retning, skal hotel- og restaurationsbranchen ifølge Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, forberede sig på, at der stadig vil være langt til normale forhold.

- Selv når man begynder at lukke langsomt op, så kan man godt forestille sig, at indtil man finder en vaccine eller en behandling, så vil kunderne være meget tilbageholdende med at gå på restaurant, i biografen, på museer eller i teatret. Derfor er der nogle brancher, hvor man kan forestille sig, at det her trækker ud i længere tid. siger han.

Frygten kan sidde i forbrugerne

Michael Svarer står ikke alene med den vurdering. Lise Lyck vurderer også, at der er lange udsigter til en normal hverdag for hotel- og restaurationsbranchen.

Det skyldes, at en lang række mennesker har mistet deres job eller frygter at miste det og derfor spænder livremmen ind. Frygten for at smittespredningen igen tager til, kan også få folk til at blive hjemme, og derudover kan danskernes vaner simpelthen have forandret sig - for eksempel fordi mange måske har vænnet sig til at klare møderne via video.

- Så folk sidder måske ikke sådan på spring for bare at komme ud og bruge penge på restauranter og hoteller, siger hun.

En måde at hjælpe branchen på kunne være ved helt at momsfritage dem i en periode eller gradbøje reglerne for hjælpepakkerne, så den økonomiske støtte gradvist fjernes, i takt med at virksomhederne begynder at få noget omsætning.

Men skal restauranter eller hoteller overleve, er den bedste løsning ifølge Lise Lyck, at de nytænker deres produkter. Hotellerne kunne for eksempel udleje værelser til mindre virksomheder, mens restauranterne kunne lave særlige events, der appellerer til en specifik målgruppe.

- Det er nytænkning, det drejer sig om. Det er det, der er det afgørende, for lige meget hvad – selvom vi forhåbentligt kommer igennem alt det her på et eller andet tidspunkt – så bliver det ikke den gamle verden, vi kommer tilbage til, siger hun.

FacebookTwitter