Hovsa: Kommuner brugte milliarder mere på mursten end planlagt

År efter år bruger stribevis af kommuner flere penge på mursten og veje, end de havde regnet med.

46 kommuner brugt flere penge end afsat i deres bygge- og anlægsbudgetter i mindst syv ud af de seneste ti år. Illustration: Signe Heiredal

Hvert år lægger kommunerne et budget for, hvor mange penge de regner med at bruge på mursten og veje. Og hvert år må mange kommuner sande, at de igen brugte flere penge på bygge- og anlægsposten, end de havde regnet med.

Faktisk har 46 kommuner brugt flere penge end afsat i mindst syv ud af de seneste ti år. Ni kommuner rammer galt i mindst ni ud af ti år.

Samlet set betyder fejlskønnene, at kommunerne fra 2007 til 2016 har brugt over elleve milliarder kroner mere på deres bygge- og anlægsbudgetter, end de først havde planlagt.

Det viser en analyse, som DR har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det er også de budgetter, som kommunerne melder ind i forhold til den økonomiaftale, de hvert år indgår med regeringen.

Det er ikke et problem, når kommuner enkelte år skønner galt i udgifterne. For byggeprojekter bliver ikke altid færdige det år, som man regner med. Men hvis kommuner nærmest konsekvent bruger flere penge end forventet, er det ikke heldigt, lyder det samstemmende fra tre eksperter, som DR har talt med.

- Det peger på en systematisk fejl i, hvordan man laver budget. De kommuner får helt konsekvent sat færre penge af, end der reelt er brug for, siger Kim Haugbølle, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Bo Panduro, specialist i økonomistyring ved KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - er enig.

- Det er ikke knivskarp styring det her, siger han og fremhæver, at budgetoverskridelserne kan få konsekvenser, da de kan tvinge kommuner til at udsætte fremtidige byggerier, skære i den offentlige service eller slække på kravene i byggeriet.

- Det nytter ikke, at man for at holde budgettet skærer klasseværelser eller andet væk, der er brug for, så man kun får den halve vare, siger han.

Budgettet var for optimistisk

Rødovre Kommune er en af de kommuner, som har sprængt bygge- og anlægsbudgettet i ni ud af ti år, og det er ikke optimalt, erkender kommunens økonomichef, Malene Boye Roost.

- Vi er for optimistiske i, hvad vi kan nå. Jeg kunne godt tænke mig en bedre overensstemmelse mellem det, som vi oprindelig mener og det endelige regnskab, siger hun.

Ofte taler man om, at offentligt byggeri bliver meget dyrere, end man regner med, fordi der dukker udgifter op, som man ikke havde budgetteret med. Det er dog ikke tilfældet i Rødovre, siger økonomichefen. De røde regnskabstal skyldes blandt andet, hvor mange byggerier der sættes i gang, siger hun.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at hvis kommuner år efter år har for mange udgifter til byggeri og ikke får de indtægter fra for eksempel grundsalg, som de regner med, så er der grund til at kigge på styringen af økonomien.

- Den enkelte kommune vil få et problem, hvis man konsekvent bruger flere penge, end man regner med. Det tror jeg også, at de allerede er opmærksomme på, siger Martin Damm (V), formand for KL.

De dårlige undskyldninger

Der kan være gode og dårlige forklaringer på, at kommuner nogle gange overskrider deres byggebudgetter, understreger de eksperter, som DR har talt med.

- I kassen af dårlige forklaringer ligger, at byrådet lader være med at holde igen med byggeri, fordi det er valgår. Man burde ikke opføre, men gør det alligevel, siger Per Nikolaj Bukh, professor og forsker i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han tilføjer, at det også er et problem, hvis politikere underdriver, hvad et byggeri vil koste for at få det til at glide gennem byrådet.

Den udlægning tilslutter seniorforsker Kim Haugbølle sig. Han oplever, at der i nogle kommuner findes kulturer, hvor byggeafdelinger bliver presset til at fremhæve fordele og nedtone ulemper ved et byggeri.

- Jeg har hørt byggeafdelinger give udtryk for, at de bliver bedt om at regne med gevinster, som de ikke selv tror på. Det ser godt ud i budgettet, siger han.

De gode forklaringer

Kommuner kan også have gode grunde til at ramme forkert, så længe det ikke sker hvert år, fortæller eksperterne.

Det hænder, at byggeri bliver forsinket, og så kommer regningen for byggeriet ikke det år, som man havde regnet med. Andre gange støtter fonde byggerier, og når der kommer penge ind fra en fond, så har kommunen råd til at bygge mere, end den først forventede, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Kommuner er også blevet skrappere til at styre udgifter til service som for eksempel hjemmepleje, folkeskole og daginstitutioner. Det betyder, at de kan spare penge op, som havner i en økonomisk buffer.

- Hvis der ikke er brug for bufferen, er der penge til overs til at sætte byggeri i gang, man ellers ikke havde råd til, siger Per Nikolaj Bukh.

Finansminister vil undgå overophedning i byggeriet

Finansminister Kristian Jensen (V) er dog kritisk over for, at kommuner igennem flere år har brugt flere penge end aftalt med regeringen på anlægsinvesteringer.

Netop i disse dage afslutter regeringen forhandlingerne med kommunerne om, hvor meget de må bygge for det kommende år.

- Mit udgangspunkt er, at det faktiske anlæg i kommunerne bliver nødt til at blive sat ned. Det andet er, at hvis vi kan have tillid til de aftaler, som vi laver med hinanden, så skal vi have tillid til, at de bliver overholdt, sagde han til Politiken i april og uddybede, at det drejer sig om at styre byggeriet, så der for eksempel ikke sker en overophedning.

- Der er flaskehalse på arbejdsmarkedet – primært inden for bygge og anlæg. Der er derfor et behov for, at man justerer anlægsrammen for den offentlige sektor.

Både finansministeren og økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzabøll (LA), har afvist at stille op til interview. De ønsker ikke at udtale sig, mens der forhandles.

Kommuner: Vi har behov for at bygge

KL mener ikke, at det er et problem, at kommuner ofte bruger mere på byggeri end aftalt.

- Det er naturligt nok, at kommuner bruger mere på anlæg. Vi har et stort efterslæb på vedligeholdelse og har behov for at bruge mere end aftalt, siger Martin Damm.

Han fremhæver, at kommunerne i mange år har overholdt den samlede økonomiaftale med regeringen. Sidste år skete det ved, at kommunerne brugte 2,9 milliarder mindre på service end aftalt, og det dækkede fint de 1,9 milliarder kroner kommunerne brugte ekstra på bygge- og anlæg.

KL håber fremover, at kommunerne får lov til at bygge mere.

- Der skal flere midler til, mener Martin Damm, som vurderer, at det bliver dyrt i længden, hvis kommuner ikke får vedligeholdt bygninger og veje ordentligt.

Facebook
Twitter