Hukommelsen svigter topdiplomat i Tibetkommissionen: Men nye beviser kan være på vej

Tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet Martin Bille Hermann må korrigere sine tidligere udsagn og risikerer at blive indkaldt for tredje gang.

Retten til at demonstrere omfatter retten til at blive set og hørt af dem, man demonstrerer over for. Her vifter en demonstrant med tibetanernes flag, da kinesere deltog i et frokostmøde i Det Udenrigspolitiske Nævn i 2018. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Ritzau Scanpix)

Danmarks nuværende FN-ambassadør, Martin Bille Hermann, måtte flere gange i dag erkende, at han han havde svært ved at huske 12 år tilbage til det store COP15-klimatopmøde i København.

Med på videolink fra New York forklarede han for Tibetkommissionen, at han ikke erindrede en række genskabte mails fra hans tid som kontorchef i Udenrigsministeriets Asienkontor, som strider direkte imod hans tidligere forklaring i kommissionen.

- Jeg kan godt forstå, at I spørger, men jeg har ingen erindring om det. Jeg er overrasket over, at de findes, lød det på en lettere hakkende forbindelse til Retten på Frederiksberg.

Martin Bille Hermann var tilbage i januar en af de første i en række af nu over 100 personer fra blandt andet Udenrigsministeret, Statsministeriet, politiet, Politiets Efterretningstjeneste og Hoffet, der er blevet afhørt i den gennedsatte Tibetkommission.

Altsammen for at undersøge danske myndigheders roller under kinesiske statsbesøg fra 1995 til 2018 og finde ud af, om historien rummer mere end blot den 'stemning', som I 2012 og 2013 førte til, at Københavns Politi brød kina-kritiske demonstranters grundlovsikrede rettigheder.

Under sin første afhøring hos den gennedsatte Tibetkommission fortalte Martin Bille Hermann, der siden sin tid som kontorchef er steget til tops som Danmarks faste repræsentant i FN, at Asienkontoret i 2009 ikke havde nogen holdning til, hvor demonstranter var placeret.

Men efter måneder uden afgørende gennembrud fandt Tibetkommissionen i marts så en opsigtsvækkende mailkorrespondance på nogle gamle magnetbånd, som ellers lå til destruktion i en affaldscontainer hos Udenrigsministeriet.

Her fremgår det tydeligt, at Martin Bille Hermann og sektionsleder Susan Ulbæk var optaget af at få en anmeldt Falun Gong-demonstration flyttet for sikre, at den kinesiske delegation i København ikke blev mødt af den på vej til Bella Center og derved led ansigtstab.

- Vi plejer at aftale med Politiet, at FG og Tibetanerne står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at korteger altid kører en anden vej, eller at demonstrationerne flyttes, skrev Susan Ulbæk 8. december om morgenen.

Udenrigsministeriet arbejdede hårdt på at få Kina med ombord under FN's klimatopmøde COP15 i København. (Foto: CHRISTIAN CHARISIUS © Scanpix Denmark)

Under sin afhøring i april kunne hun hverken huske eller forklare sin mail, som hun var tydeligt rystet over at gense så mange år efter.

Det måtte være en ’kortslutning’ fra en ’overambitiøs’ sektionsleder under det vigtige topmøde, som Danmark var vært for, lød et af hendes bud.

Martin Bille Hermanns svar er lige så opsigtsvækkende, da han skriver til sin chef, at placeringen af Falun Gong-demonstrationen 'bestemt ikke er noget, vi er vilde med.'

- Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis vi beder Politiet om at flytte demoen. Vi risikerer vel, at der pludselig kommer strøm på (vi skulle nærmest hale informationen ud af politiet.), skriver han.

Ingen alarmklokker ringede

Tibetkommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen ville i dag gerne vide, hvorfor Martin Bille Hermann ikke husker noget så konkret som diskussionen af Falun Gong-demonstrationens placering.

Forklaringen lød i første omgang på, at det var arbejdet med den såkaldte verbalnote, hvor Danmark anerkendte Tibet som en del af Kina, der var det altoverskyggende tema i Asienkontoret i de dage.

Dernæst mente Martin Bille Hermann ikke, at korrespondancen med Susan Ulbæk på nogen måde ville have fået hans alarmklokker til at ringe dengang.

- Jeg tror ikke, at vi har haft en opfattelse af, at vi er på kant med noget, der strider imod dansk lov. Hvis jeg havde opfattelsen af, da Sus (Susan Ulbæk, red.) skriver til mig, at man var på vej ud i lystige grundlovsbrud, så havde jeg sagt fra, lød hans forklaring.

Den første Tibetkommission slog klart og tydeligt fast, at retten til at demonstrere også omfatter retten til at blive set og hørt af dem, man retter sine ytringer imod.

Men ifølge Martin Bille Hermann var den konkrete placering af demonstrationen i 2009 udelukkende et anliggende for politiet, mens Asienkontoret blot ønskede at sikre et godt samarbejde med den kinesiske delegation.

Dalai Lama i Bella Center i København i 2015. I 2009 var det dansk-kinesiske forhold belastet af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens møde med lederen af den tibetanske eksilregering i embedsboligen Marienborg. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix Denmark)

Men det var ikke noget, som I var vilde med?, lød det fra udspørger Jakob Lund Poulsen.

- Ja, men det var ikke ens betydende med, at det er noget, vi er herrer over. Ligesom vi heller ikke kunne bestemme, om solen skinnede den dag, lød svaret.

Asienkontorets interesse for demonstrationen stoppede dog ikke der.

En af Martin Bille Hermanns kolleger, Robin Glinka Rehn, mailer nemlig til Københavns Politi for at få en liste over demonstrationer.

Om det var Martin Bille Hermann, der tog initiativ til henvendelsen, kan han ikke huske, da han bliver spurgt om det.

- Men det er bestemt inden for mulighedernes rum. Som sagt ville vi gerne være transparente (over for kineserne, red.)

Under sin afhøring lagde Martin Bille Hermann ikke skjul på, at det var vigtigt for Asienkontoret at medvirke til at genskabe det gode forhold til kineserne.

Et forhold som havde lidt skade på grund af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens møde med tibetanernes eksilleder Dalai Lama tidligere på året.

Mødet vakte kinesernes vrede og førte til, at regeringen og Folketinget blev enige om at anerkende Tibet som Kinas territorium i den føromtalte verbalnote.

Nu ville man så undgå, at antikinesiske demonstrationer påkaldte kinesernes mishag på ny.

- Vi havde redegjort for de grundlovssikrede rettigheder, men derfor kunne man godt undgå overraskelser.

- Hvis der der noget, kineserne værdsætter, så er det forudsigelighed og transparens, forklarede Martin Bille Hermann.

Nye beviser kan være på vej

Presset af udspørger Jakob Lund Poulsen gik han med til at korrigere sin tidligere forklaring om, at Asienkontoret ikke havde interesse i, hvor demonstrationer var placeret.

- Der er måske nogle formuleringer, som jeg kunne ønske mig at have været mere præcis omkring.

- Men det ændrer ikke det grundlæggende i, at Asienkontoret ikke havde operativ relevans. Som jeg forstod det, har Asienkontoret alene fået informationen fra politiet.

Til sit forsvar mindede han om, at han tre år senere afviste en anmodning fra kineserne, da præsident Hu Jintao var på vej til Danmark.

Kinas daværende præsident Hu Jintao besøgte den lille havfrue under statsbesøget i 2012. Under dette besøg i København brød politiet grundloven ved at konfiskere tibetanske flag fra demonstranter. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

En situation, der blev beskrevet under den første Tibetkommissionen i 2017.

Den kinesiske ambassadør havde ringet til Martin Bille Hermann og forlangt, at 25 plakater med kinakritiske citater fra den daværende udenrigsminister Villy Søvndal, som var blevet oversat til kinesiske og hængt op i lufthavnen, blev fjernet.

- Jeg kan godt huske den telefonsamtale. Den var meget usædvanlig, fordi kineserne bad om noget, der var et åbenlyst brud på dansk lov. Omvendt er jeg ikke sikker på, at det er det, man skal forstå i korrespondancen med Sus (Susan Ulbæk, red.)

Men derfor kunne man måske godt løse problemet i 2009 ved at flytte demonstrationen til et andet sted, hvor kineserne ikke kom forbi, spurgte Jakob Lund Poulsen.

- Jeg er ret sikker på, at jeg ikke har talt med politiet om, hvor demonstrationer skal stå, eller at jeg har bedt nogen af mine kolleger om det.

Martin Bille Hermann havde ikke af egen drift noget yderligere at tilføje til sine forklaringer.

Men udspørger Jakob Lund Poulsen sluttede atypisk afhøringen af med at meddele Martin Bille Hermann, at han ikke skal blive overrasket, hvis han bliver indkaldt for tredje gang.

- Jeg kan ikke love, at det her bliver sidste gang. For vi er ikke færdige med at gennemgå magnetbåndene. Ikke mindst i forhold til Udenrigsministeriets ledelse.

Martin Bille Hermanns kolleger i Asienkontoret Robin Glinka Rehn og Jens Martin Alsbirk skal afhøres af Tibetkommissionen fredag.

Kommissionen har foreløbig planlagt sidste afhøringsdag 17. juni og ventes at afgive sin betænkning inden årets udgang.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk