Tema Højesteret giver dødsdom til hunde

Hundeejer efter højesteretsdom om aflivning: Man føler sig magtesløs og fortvivlet

To fynske venner har ifølge Højesteret ikke kunnet dokumentere, at deres hunde er lovlige.

Ifølge Søren Bruun (t.v.) og Anders Bruun Rasmussen (t.h.) er deres hunde en blanding af lovlige racer. (Foto: Nils Svalebøg © Scanpix)

For tre år siden modtog Fyns Politi et anonymt tip om, at vennerne Søren Bruun og Anders Bruun Rasmussen havde amerikanske staffordshire terriere, der siden 2010 har været ulovlige i Danmark.

I dag har Højesteret givet politiet medhold i, at hundene Marley og Frigg skal aflives.

Tilbage står Anders Bruun Rasmussen med en tom fornemmelse.

- Man føler sig magtesløs og fortvivlet, når man står med alt det, der er krævet af en, og det så ikke er godt nok, fordi politiet udtaler, at ens hund ikke ligner en puddel, siger han.

Højesteret giver dødsdom til hunde

Højesteret har stadfæstet dom fra Landsretten om, at hundene Frigg og Marley skal aflives, fordi de ifølge myndighederne er den ulovlige race Amerikansk Staffordshire Terrier (amstaff). Ejerne er uenige.

Gå til tema

Omvendt bevisbyrde

Siden hundeloven blev indført i 2010, har det været ulovligt af være i besiddelse af 13 hunderacer og krydsninger, hvor de pågældende hunderacer indgår.

Har man alligevel anskaffet sig en af de hunde, der er forbud mod, skal politiet sørge for at få dem aflivet af hensyn til borgernes sikkerhed og tryghed.

Hvis politiet har en rimelig grund til at formode, at en hund er omfattet af forbuddet, så kan politiet kræve, at hundeejeren fremlægger dokumentation for hundens race.

Det kan for eksempel være i form af en stambog eller en dna-test for hunden og dens forældre.

Hvis det ikke er muligt for hundeejeren, så beslaglægger politiet hunden, hvilket også skete, da to politibetjente mødte op hos de to venner på Fyn efter det anonyme tip for at se på de to hunde, der kommer fra samme kuld.

- Jeg lå på knæ med tårer i øjnene og spurgte, om de ikke nok ville lade vores hunde blive. Men det gjorde ikke nogen forskel, siger Anders Bruun Rasmussen.

Her ses et gammelt foto af Marley og Frigg, dengang de var hvalpe. (© PRIVATFOTO)

Dyrlæge har vurderet, at hundene er ulovlige

De to venner mener, at de har godtgjort, at hundene ikke er ulovlige. Ifølge dem er den ene forælder en blanding af lovlige racer, mens den anden er en omstrejfende, brun labrador retriever.

De har fremlagt oplysninger fra den tidligere ejer og avler af hundene og fra den person, der har solgt hundene. Derudover har de fremlagt en udtalelse fra en hundeinstruktør og adfærdsbehandler samt en erklæring fra en såkaldt skønsmand, der vurderer, at hundene ikke er amerikanske staffordshire terriere.

Politiet har omvendt fremlagt en erklæring fra en dyrlæge, der har vurderet, at hundene er omfattet af forbuddet.

Højesteret påpeger i afgørelsen, at Anders Bruun Rasmussen og Søren Bruun ikke har fremlagt oplysninger om oprindelsen af hundenes forældre.

- Højesteret fastslog endvidere, at de fremlagte oplysninger om hundene, herunder erklæringer fra en skønsmand, ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at hundene ikke var omfattet af forbuddet i hundeloven. Ejerne havde derfor ikke løftet deres bevisbyrde efter hundeloven, står der i et resumé af Højesterets dom.

Dommen kan læses i sin fulde længde her.

Hundeforening: Det er trist

På Sorø sad Charlotte Andersson utålmodigt og opdaterede Højesterets hjemmeside i minutterne op til, at dommen blev lagt ud.

Hun er formand for foreningen Fair Dog, der arbejder på at få fjernet raceforbud og særregler fra hundeloven.

Charlotte Andersson arbejder på at komme af med hundeforbuddet. (© DR Nyheder)

Det var derfor med stor skuffelse, hun kunne konstatere, at Højesteret stadfæstede landsrettens dom og gav politiet medhold.

- Det er trist, at hundeejerne nu må stå i en retsløs tilstand, og at man kan fortsætte med at aflive hunde udelukkende på en formodning, siger hun.

Charlotte Andersson mener, at højesteretsdommen giver politiet alt for vidtgående beføjelser til at aflive hunde uden stamtavle.

- Normalt er det sådan, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Her er man så skyldig, indtil det modsatte er bevist, siger hun.

Færre hunde aflives efter bidskader

Håber på ændret hundelov

Søren Bruun og Anders Bruun Rasmussens hunde har de seneste tre år boet på dyreinternat, og de to venner får nu lov til at se dem en enkelt gang, før de skal aflives.

- Det bliver vi nødt til, for ellers kan vi sidde og tude over det hver dag, siger Anders Bruun Rasmussen.

Trods nederlaget ved Højesteret håber han, at sagen vil føre til, at hundeloven bliver ændret.

- Jeg håber, at folk forstår, at vi har forsøgt at gøre en forskel for danskerne og at få ændret hundeloven, siger han.

Fyns Politi bekræfter i en pressemeddelelse, at politiet har været i kontakt med hundeejerne og aftalt, at de kan se hundene inden aflivningen.

Derudover har politiet ingen kommentarer til sagen.

Disse hunde er omfattet af forbuddet:

  • Pitbullterrier
  • Tosa inu
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac

    Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2010. De to første hunde på listen har dog været forbudt siden 1991.

    Kilde: Fødevarestyrelsen