Hundredvis af eksplosioner: Færøerne bygger spektakulær rundkørsel i tunnelsystem under Atlanterhavet

VIDEO: Følg sprængningen af en 11 kilometer lang tunnel, der på det dybeste sted er 190 meter under havet.

- Nu har vi cirka to minutter til at komme væk. Er I klar?

Ordene kommer fra Janus Vang. Færøernes svar på 'Dynamit-Harry'.

Han har lige lukket døren til sin lastbil. Sat bilen i gang og trykket på speederen for hurtigt at komme i sikkerhed fra flyvende klippestykker.

Janus Vang er sprængmester hos NCC.

Han er i gang med at sprænge en 11 kilometer lang tunnel under Atlanterhavet. Eysturoy-tunnelen. Det største anlægsprojekt i Færøernes historie.

En tunnel, der skal forbinde Færøernes hovedstad Torshavn til Strendur og Ròkin.

- Det et kæmpestort projekt. Det er ufatteligt stort i forhold til det færøske samfund, og det kommer til at ændre dagligdagen for en hel masse færinger, siger Teitur Samuelsen, der er direktør for firmaet Eystur- og Sandoyartunlar, som bygger tunnelen.

- Det er ligesom storebæltsforbindelsen i Danmark. Nu kan du knytte landsdelene tæt sammen. Nu kan alle benytte sig af af de tilbud, som foregår inde i Torshavn. Og så kan man også komme hurtigere til og fra arbejde, tilføjer han.

Som det er i dag, vil turen på cirka 55 kilometer fra Torshavn til Strendur eller Ròkin tage en time.

Med Eysturoy-tunnelen vil turen komme til at tage 15 minutter.

Det, der gør den ekstra speciel er, at der under Atlanterhavets overflade er en rundkørsel.

- Det er specielt. Vi siger i hvert fald, at det er den eneste rundkørsel, der ligger under Atlanterhavet, siger Teitur Samuelsen, der tidligere var revisor i fiskeindustrien.

Vigtigt for samfundet

Umiddelbart virker tunnelen til at have mange fordele. Men tunnelen kommer til at koste 1,3 milliarder kroner. Penge, som skal hentes ind med brugerbetaling.

Oppe på overfladen er det noget, der deler vandene blandt bilisterne.

- Jeg synes ikke, det er så nødvendigt nu. Vi har mange små tunneler, som de skulle lave først, siger Pole Mohr Poulsen.

Andre ser dog lyset, fordi det giver kortere rejsetid.

- Jeg glæder mig til den kommer, fordi jeg arbejder i Torshavn og bor i Klaksvik – så jeg kører frem og tilbage hver dag. Jeg har tre børn derhjemme, og jeg er væk ti timer hver dag, og hvis det kan kortes ned til ni timer – så er jeg rigtig glad, siger Alexandra á Dul.

I tunnelselskabet er direktør Teitur Samuelsen dog ikke i tvivl om, hvorfor genvejen er en god idé.

- Det er vigtigt, at vi udvikler vores samfund. Dem, der bor ude i yderkanten, vil have de samme muligheder, som dem, der bor inde i Torshavn. Vi binder landet sammen, så alle kan bruge de ydelser, vi har her på Færøerne. Uanset om det er hospitaler, underholdning offentligt eller privat. Ellers bliver yderområderne affolket, siger Teitur Samuelsen.

Faktisk er Eysturoy-tunnelen blot den ene af to tunneler, der er i gang med at blive bygget.

Den anden er i startfasen og skal gå fra den modsatte side af Torshavn mod øen Sandø i syd. En ø med blot 1.200 indbyggere. Den koster også 1,3 milliarder kroner.

1.600 tons sprængstof

Lige nu arbejder man på tunnelen fra begge sider.

Her er man nået kilometer tre ind fra hver side. Dermed mangler der 2,5 kilometer, før man mødes. Det regner man med vil ske i maj.

For at få det til at ske, skal der bruges sprængstof. Meget sprængstof.

1.600 tons for at være helt præcis.

Så mange sprængninger er noget, der vil kunne give nogle hovedpine.

Men så er det godt, at man har Janus Vang til at være sprængmester. Han elsker at sprænge ting i luften.

- Det er perfekt. Det er det bedste. Hver eneste gang du sætter fyr på lunten og venter på smældet – det er en fornøjelse, siger han.

Borebisserne er udelukkende skandinaver, og de fleste er færinge ligesom Janus Vang.

Normalt borer han ude i verden. Men lige nu er han i gang med at forbinde sit eget land.

- Det er lidt stort for mig, fordi jeg er opvokset på den anden side i Glyvrar. Det er sådan en drøm at komme tilbage på Færøerne og bore, siger han.

Der er 12 mand på hver kystside, som skiftes til at blæse, køre, bore og sprænge. Sådan bliver de ved 12 timer ad gangen. 24 timer i døgnet.

Når færingerne er færdige med tunnelerne, er 90 procent af øerne forbundet med vej - og der er faktisk allerede en ny undervandstunnel på ønskelisten.

En tunnel, som skal gå til den sydligste af øerne – Suderø. Det bliver en tunnel på mere end 25 kilometer.