Hundredvis af kvinder deler oplevelser om overgreb under nyt hashtag

Med #dajegsagdefra fortæller kvinderne om mislykkede forsøg på at sige fra overfor seksuel vold.

På under 24 timer er hashtagget #Dajegsagdefra blevet brugt mere end 1.000 gange. (Modelfoto) (Foto: Tobias Kobborg © Ritzau Scanpix)

Hvorfor skreg du ikke?

Hvorfor sagde du ikke bare nej?

Hvorfor gjorde du ikke modstand?

Det giver hundredvis af hovedsageligt kvinder i disse timer deres svar på under hashtagget #dajegsagdefra på Twitter. Her deler de deres erfaringer med, at det ikke altid hjælper at sige fra over for seksuel vold.

På under 24 timer er hashtagget blevet brugt mere end 1.000 gange.

En af dem, der har delt sin historie er 27-årige Louise Gottfredsen.

Hun har på sin Twitter-profil skrevet, hvordan hun har oplevet, at et nej til sex ikke blev respekteret.

'#Dajegsagdefra fortsatte han med at lægge sig ovenpå mig i min seng og tage på mig, mens han prøvede at knappe mit tøj op. Han stoppede kun, fordi en mandlig ven ringede og lod som om, han var udenfor min lejlighed', skriver hun.

Louise Gottfredsen har delt sin oplevelse som et modsvar til de spørgsmål, der kan møde ofre for overgreb som eksempelvis: Hvorfor sagde hun ikke fra? Hun føler, at hashtagget kan nuancere debatten, fortæller hun til DR Nyheder.

- Selvom en kvinde kan sige nej overfor sin overgrebsmand, er det ikke ensbetydende med, at manden så stopper, siger hun.

Skammeligt at give kvinden ansvaret

Det første indlæg med hashtagget kom mandag aften, og bag det stod forkvinden for Voldtægtsofres Vilkår, Kirstine Holst.

- Der begynder at komme en spirende debat om kvinders ansvar for at sige fra over for seksuel vold. Det er skammeligt, for virkeligheden er, at det aldrig er kvindens ansvar, siger hun.

Kirstine Holst håber, at hashtagget kan være med til at gøre op med gamle "samfundsdogmer" om, at kvinden skal sige fra overfor overgreb.

#Dajegsagdefra er samtidig en reaktion på et Twitter-opslag fra komikeren Brian Mørk. I starten af juli skrev han, at anklagerne fra en række kvinder mod politikeren Naser Khader viser, at unge piger ikke altid siger fra over for mænd, der gør uønskede tilnærmelser.

- De sidder bare og tager imod og lader idioten tro, at det er ok at være klam. Kan vi træne vores døtre til at være klare i spyttet? Der er rovdyr derude, og det hjælper faktisk ikke at spille død, lød det fra komikeren på Twitter.

Tweetet førte til stor debat, og flere kritiserede Brian Mørk for at lægge ansvaret for ikke at blive udsat for overgreb over på kvinderne.

Frygter at færre vil sige fra

Komikeren har også fulgt med i kvindernes beretninger under det nye hashtag, og han frygter for konsekvenserne af debatten.

- Det er frygtelige historier, man kan læse. Men desværre ikke overraskende. Men jeg frygter, at en bevægelse som den her vil få endnu flere kvinder til ikke at turde sige fra. At den vil skabe endnu flere ofre for overgreb, skriver han i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.

Komiker Brian Mørk frygter, at en bevægelse som #dajegsagdefra vil kunne resultere i endnu flere overgreb. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix Denmark)

Kan du forstå argumentet om, at det ikke er ved offerets opførsel, debatten skal starte, når mange kvinder nu står frem og fortæller om, at det ikke nødvendigvis virker at sige fra som kvinde?

- Men debatten er IKKE startet ved kvindens opførsel. Jeg kender ikke nogen, mig selv inklusiv, som ikke synes, at hele ansvaret ligger hos den mand, der laver de overgreb. Om han så er en defekt mand, psykopat eller fuld, er ansvaret stadig hans. Det er alle enige om, skriver han.

- Men de findes stadig derude. Det er virkeligheden. Man er nødt til at forberede sig på virkeligheden, ikke som man synes, virkeligheden burde være.

Ophavskvinden til hashtagget, Kirstine Holst, er dog ikke bekymret for, at det kan være med til at skabe et skræmmebillede, der medvirker til, at kvinder ikke siger fra i overgrebssituationer.

- Det er jo på tide, at vi siger højt, hvordan virkeligheden er. Det kan godt være, at der nogle, der ville blive skræmt af det. Men jeg ville aldrig forvente af nogen, at de skulle sige fra eller gøre modstand, siger Kirstine Holst.

'Jeg tudede flere gange og overvejede at slette det'

En af de kvinder, der fortæller om sine erfaringer med at gøre modstand, er debattør og direktør i organisationen Løft, Khaterah Parwani. Hun har valgt at dele personlige oplevelser fra et tidligere voldeligt forhold under hashtagget.

'1. gang endte jeg uigenkendelig på sygehuset, 2. gang blev jeg tævet i bilen og lå og blødte på et vådt fortov, 3. gang valgte han at skære sin puls over i vores hjem foran min far, min veninde og min søster, mens min mor kæmpede med livet på sygehuset', skriver hun på sin Twitterprofil.

'4. gang var det ikke mig, der sagde fra. Det var mændene i mit liv, og kun derfor stoppede han', skriver Parwani med henvisning til, at hendes far og brødre greb overfor det voldelige forhold.

Hun blev stærkt berørt af at se andre kvinder dele deres oplevelser og ville derfor også gerne selv bidrage.

Khaterah Parwani har valgt at dele sine oplevelser som et modsvar til den debat, der har været i kølvandet på Metoo, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvordan ofre reagerer i situationer med seksuelle overgreb.

- Der har været så mange gode råd fra mænd i den debat, vi har haft om #MeToo og seksuelle krænkelser, siger hun.

- Men vi skal ikke give ofrene gode råd. Mænd går rundt med en forestilling om, at vi ikke ved det. Der er ikke ét råd, du kan give kvinder, der har været udsat for overgreb, som de ikke kender i forvejen, siger Khaterah Parwani.

Hvad håber du, der kan komme ud af en bevægelse som den her?

- At vi får gjort op med myten om, at et offer ikke ved bedst.

'Vi har gennem generationer forberedt kvinder'

Hos organisationen Everyday Sexism Project Danmark håber bestyrelsesmedlem Zen Donen, at beretningerne under hashtagget kan være med til at flytte fokus væk fra offerets måde at reagere på og i stedet fokusere på gerningspersonen.

- Vi har gennem generationer forberedt kvinder og piger på, hvordan de skal reagere på et overgreb. Det hjælper bare ikke altid.

- En ting er, at man kan fryse, når man bliver udsat for overgreb. En anden ting er, at det ofte ikke bliver respekteret, når man gør modstand, siger hun og påpeger, at det tværtimod kan få situationen til at eskalere.

Hvad vil du sige til de mænd, der føler, at de bliver mistænkeliggjort ved de her hashtag-bevægelser?

- Det er rigtig trist, at der er nogen, der har det på den måde, og jeg håber, de vil læse med. Der er ingen, der skriver, at det handler om alle mænd, siger hun.

Zen Donen glæder sig over at se mænd, der blander sig i kommentarspor på sociale medier og bakker de kvinder, der deler deres historier, op.

- Det er rigtig vigtigt, fordi mange af de mennesker, der har delt de her oplevelser, har følt sig alene, og det er derfor, det her hashtag også er så vigtigt, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk