Hundredvis sagde nej til nazisme i Randers: 'For vigtig en sag til at blive på sofaen'

Kronjyder sendte et signal til nynazister efter hærværk mod jødiske gravstene.

Efter hærværket mod 84 jødiske gravsten i sidste weekend og flere episoder med nynazistiske logoer på broer, gader og husmure landet over, blev der i dag sagt stop.

Omkring 500 borgere trodsede ifølge arrangøren af 'Randers mod racisme' regnvejret og gik på gaden for at tage afstand fra racisme og nazisme.

- Vi vil vise et mangfoldigt og festligt Randers. Vi vil vise, at vi er mange, at vi er stærke, og at vi er samlede, sådan så nazisterne opgiver deres kamp, lød det fra initiativtager Jakob Lausch Krogh.

Mellem skiltene med slogans som 'Ingen nazister i vores by' og 'Vi vil fred' kunne man også finde Randers' borgmester, Torben Hansen (S). Og han var rørt:

- Jeg er simpelt så glad og stolt over, at der er så mange fra Randers, der møder op og siger, at det her vil vi simpelthen ikke finde os i, og det vil vi demonstrere imod.

'Det ryster mig meget'

For en uge siden vågnede Randers op efter en nat, hvor 84 gravsten var blevet skændet med grøn maling på den jødiske gravplads i byen.

Borgmester Torben Hansen (S) var glad for, at så mange gik på gaden en regnfuld lørdag for at tage afstand fra racisme og nazisme. (© DR Nyheder)

Det var sket på årsdagen for krystalnatten den 9. november 1938, hvor nazisterne blandt andet ødelagde et stort antal jødiske kirkegårde, synagoger og butikker i Tyskland.

For demonstranten Ann Søndergaard Pedersen var det vigtigt at markere, at hærværket er uacceptabelt:

- Jeg er mødt op, fordi den her sag er for vigtig til at blive på sofaen en lørdag.

Hærværket mod de jødiske gravstene har rystet hele Danmark, inklusive statsminister Mette Frederiksen (S), der fordømte det i sidste weekend. (© DR Nyheder)

- Det, at vi i vores by, det kunne også have været en anden by, men det, at man krænker freden på den måde og med et racistisk grundlag, det ryster mig meget.

38-årig sigtet for hærværk

Samtidig med hærværket på Østre Kirkegård i Randers var der flere steder i landet blevet malet eller påklistret Davidsstjerner på jødiske familiers postkasser og husmure på årsdagen for krystalnatten.

Ann Søndergaard Pedersen var en af de omkring 500 borgere, der gik på gaden i Randers. (© DR Nyheder)

Og et enkelt sted, i Vallensbæk Strand, var den nationalsocialistiske organisation Nordfronts logo desuden blevet spraymalet på en husmur.

Landet over har politiet efterforsket sagerne som hadforbrydelser.

Og i onsdags blev et ledende medlem af Nordfront, 38-årige Jacob Vullum Andersen, sigtet og varetægtsfængslet for medvirken til hærværket i Randers.

Politiet havde fundet olivengrøn maling hos ham og en anden sigtet, ligesom der var fundet jakker med maling på hos dem begge.

Randers ramt af racisme

I Randers er hærværket mod kirkegården ikke den eneste episode med et formodet racistisk motiv på det seneste.

Udover klistermærker med Nordfronts logo på broer og gader er der desuden blevet ophængt en dukke af et hængt menneske på byens busterminal.

  • Cirka 500 borgere i Randers var samlet for at tage afstand fra antisemitisme. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)
  • Også demonstranter fra Aarhus var mødt op. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)
  • Der har været flere tilfælde af hærværk med nazistiske undertoner i Randers. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)
  • 'Randers mod Racisme' stod bag arrangementet. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)
1 / 4

Og i sidste måned blev den nynazistiske bevægelses logo flere andre steder i landet spraymalet på institutioner - heriblandt i Randers.

For demonstranten Maibritt Schmitt føltes det som en pligt at gå på gaden mod racisme og nazime.

- Vi lever i en by og i et land, hvor man skal tage afstand fra mennesker, der har et problem med nogle, der har andet standpunkt, religion eller etnicitet end en selv. Det er svært for mig at forstå, at det kan være anderledes.

Facebook
Twitter