Husker du 1972? Sådan levede vi i Danmark, da dronningen blev regent

Det var en befolkning med brudflader, som dronning Margrethe stod overfor, fortæller to historikere.

Dronning Margrethe og Prins Henrik vinker til folkemængden på Amalienborg Slotsplads fra balkonen. Kort forinden har statsminister Jens Otto Krag proklameret tronskiftet. (Foto: Hans Petersen © Scanpix Danmark)

Fredag aften den 14 januar 1972 udbrød en gut pludselig "kongen er død" under en kælderfest på Frederiksvej i Viborg.

Thomas Bloch Ravn, der i dag er museumsdirektør i Den Gamle By, var på det tidspunkt cirka 17 år, gik i 2.g på Viborg Katedralskole og husker tydeligt den aften, hvor Frederik den 9. døde.

Men har du til gengæld brug for at få opfrisket år 1972, så giver to historikere - blandt andet Thomas Bloch Ravn - dig her et indblik i, hvad det var for et Danmark, som Dronning Margrethe stod overfor, da hun tonede frem på balkonen for 50 år siden.

1

Der blev købt europæiske biler og parcelhuse i stor stil

På billedet ses skuespiller Helle Virkner, som mange i 1972 også fulgte i fjernsynet i tv-serien Huset på Christianshavn. I samme periode var hun desuden gift med med den daværende statsminister Jens Otto Krag. (Foto: WILLY HENRIKSEN)

Da dronningen overtog for sin far i 1972, var vi midt i en tid, hvor mange havde fået flere penge mellem hænderne, hvilket gjorde, at man fik råd til at købe eget hus, europæiske biler, fjernsyn og færdigsyet tøj.

- Når jeg ser tilbage, så var det et tidspunkt, hvor det gik fremad i det danske samfund, det var inden oliekrisen og stadig med efterslæbet af de brølende 60'ere og ungdomsoprøret, siger Thomas Bloch Ravn, der er museumsdirektør for Den Gamle By og har været med til at opbygge dens 1974'er-kvarter.

Men hvad vi ikke vidste på det tidspunkt var, at der allerede var begyndt at melde sig nogle krisetegn i samfundet.

- Det var politikere og økonomer opmærksomme på, men den almindelige dansker havde ikke opdaget det endnu, fortæller Anne Sørensen, der er historiker og redaktør på Danmarkshistorien.dk.

Udover den internationale oliekrise, som smittede af på Danmark i 1973, var hele velfærdsstaten desuden vokset, hvilket betød, at der skulle udbetales markant flere offentlige ydelser til borgerne, fortæller Anne Sørensen.

- Velfærdsstaten var blevet rigtig dyr. Man var godt opmærksom på det, men havde ikke fundet løsninger på det.

2

Provokerende larm, slidte cowboybukser og islændertrøjer

Præcisering: Tidligere stod der i billedteksten, at Roskilde Festival blev afholdt første gang i 1972. Der var dog allerede en udgave af festivalen året forinden. 1972 var i stedet det første år med Roskildefonden og sanger Tony Busch ved roret. På billedet ses Alrune Rod med Leif Roden på scenen i 1972. (Foto: NF © Scanpix Nordfoto)

I 1972 stod dronningen overfor en befolkning, hvor der var vidt forskellige måder at leve og anskue livet på.

Der var dem med hang til Gasolin', frigørelse og kollektiver, hvilket kom til at virke som provokerende larm for den del af befolkningen, hvor livet havde rod i bondesamfundet og de traditionelle værdier, fortæller Anne Sørensen.

Netop de kontraster kunne også afspejles i tøjet, hvor de voksne overordnet bar en mere formel stil, mens hippiestilen var mere udbredt blandt mange unge. Enten den hippiestil, som blev designet og købt til formålet, eller også den mere rå.

- Den rå hippiestil var slidte cowboybukser, islændertrøjer, mangefarvet tunika, langt hår og pandebånd, fortæller Thomas Bloch Ravn.

3

Familierne skrumpede og flere blev skilt

Dronning Margrethe og prins Henrik med prinserne Joachim og Frederik på ferie hos Henriks forældre i Cahors i 1972. (Foto: Per Pejstrup © Scanpix Danmark)

Da Dronning Margrethe står til at skulle regere, har hun og Prins Henrik fået sønnerne Kronprins Frederik og Prins Joachim. Og netop to til tre børn var kendetegnet for, hvad den traditionelle kernefamilie bestod af i denne periode.

Tidligere havde- mange familier været meget større, men nu var det pludselig blevet mere muligt at regulere i familiestørrelsen, fortæller Anne Sørensen.

Det skyldes blandt andet, at p-pillen var kommet til Danmark i 1966, og at seksualundervisningen var blevet bedre. Derudover diskuterede politikerne også legal svangerskabsafbrydelse (fri abort, red.) i 1972, som året efter blev muligt.

- Det var første gang i danmarkshistorien, at man fik så stor kontrol over forplantningen, siger siger Anne Sørensen.

1972 var vi desuden i en tid, hvor antallet af par, der blev skilt, steg, ligesom antallet af par, der levede sammen uden at være gift, også blev øget.

Derudover gik mange kvinder stadig og passede børn og hus, mens manden var på arbejde.

4

Pludselig kørte vi rundt med en indkøbsvogn

Fotoet er godt nok fra 1975, men det er denne handel med indkøbsvogne, som er ved at vinde frem i 1972. (Foto: Aage Sørensen © Scanpix Denmark)

Det var ikke kun dronningen, der kom til i begyndelsen af 70'erne, for det gjorde en stor del af de supermarkeder, som vi kender dem i dag, også.

I 1970 åbnede Bilka i Tilst som landets første lavprisvarehus, og i de samme år begyndte man nu også i de mindre byer at handle med indkøbsvogne. Pludselig kunne vi handle alt ét sted, i stedet for at skulle til grønthandleren efter grønt og til slagteren efter kød.

- En kæmpe butiksdød startede i 70'erne, hvor alle mulige specialforretninger lukkede på grund af konkurrence fra supermarkederne, fortæller Anne Sørensen.

Hvor vi før spiste, hvad der var i sæson, så fik kummefryseren også sit indtog, så vi automatisk fik en "sæsonudligning på madfronten", hvilket gjorde, at vi eksempelvis kunne spise ærter hele året.

På middagsbordet var det ellers ikke, fordi vi i 1972 undergik den store gastronomiske udvikling.

- Det var en ret traditionel mad med kartofler, sovs og kød. Der var også makaroni og spaghetti, men ellers fik vi ikke den store udenlandske inspiration, siger Anne Sørensen.

5

Krig i fjernsynet og diskussioner om EF

To generationer i valglokalet på Københavns Rådhus under folkeafstemningen om ja eller nej til EF (EU) i 1972. (Foto: Allan Moe © Scanpix Denmark)

I fjernsynet blev der vist billeder fra Vietnamkrigen, og det var nok første gang, at en krig for alvor kom ind i stuerne, fortæller Thomas Bloch Ravn.

- Netop den krig fyldte utrolig meget og var anledning til store modsætninger i det vestlige samfund, siger han og tilføjer, at der desuden også var en frygt for terrorisme, som sad i os på det tidspunkt.

Når vi ikke så fjernsyn, så faldt snakken ofte på Det Europæiske Fællesskab (I dag EU, red.), som vi skulle stemme ja eller nej til.

- Der var en gevaldig politisk diskussion om, hvorvidt man skulle underlægge sig, som modstanderne sagde, kapitalismen i EU, eller om man skulle holde sig til sin egen sociale velfærdsstat, husker Thomas Bloch Ravn.

Folkeafstemningen blev afholdt den 2. oktober 1972. 63,4 procent af vælgerne stemte ja til dansk medlemskab af EF, mens 36,6 procent stemte nej.