Husker du? Danske reklamer, der gav bagslag

Grænsen mellem gal og genial kan være hårfin i en branche, der skal gøre indtryk på folk.

Spies-annoncen "Nødhjælpsarbejde - giv en hånd uden at løfte en finger" faldt mange danskere for brystet.

- Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, lyder et kendt mantra fra levemanden Simon Spies, der grundlagde Spies Rejser.

Men der er talrige eksempler på reklamer, som har skabt utilsigtede 'shitstorme', senest SAS-kampagnen 'SAS - what is truly Scandinavian'.

Her giver to reklameforskere deres bud på danske andre kampagner, der har givet uventet bagslag for afsenderen.

1

Falsk mor efterlyste engangknald

Mor-Karen blev spillet af skuespilleren Ditte Arnth, der fik 50.000 kroner i løn for rollen.

- Hej, my name is Karen.

Sådan startede en internetvideo om en dansk kvinde og hendes baby, der var resultatet af en våd aften med en udenlandsk turist.

- I decided to show you what hygge is all about, fortalte den lyshårede kvinde, som ikke kunne huske navnet på barnets far.

Under titlen 'Danish Mother Seeking...' udsendte VisitDenmark reklamen i 2009.

Videoen gik viralt og blev set i mindst 153 lande, men kvinden viste sig at være en skuespiller i en kampagne fra turistorganisationen VisitDenmark.

- Der var stor debat om, hvorvidt det overhovedet var VisitDenmarks opgave at udbrede budskabet om, at danske kvinder var så 'frisindede', siger Gry Høngsmark Knudsen, der er forskningschef på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Videoen fik så meget kritik, at den blev slettet:

- Målet har været at skabe positivt kendskab til Danmark og skabe konversationer om Danmark. For ikke fortsat at støde folk har vi nu taget filmen af YouTube, sagde administrerende direktør i VisitDenmark, Dorte Kiilerich, i en pressemeddelelse.

Den skrottede kampagne kostede 1,7 millioner kroner og var således en af de dyreste af sin slags.

2

Arla gik enegang og undsagde Muhammed-tegningerne

På Bislev Mejeri ved Nibe, der hører under Arla, blev mellem 50-60 medarbejdere fyret som direkte konsekvens af Muhammed-krisen. Mejeriet producerede primært hvid ost i saltlage - tidligere kendt som fetaost - som var en af de populære Arla-oste i Mellemøsten. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed fik store dele af den arabiske verden til at boykotte danske varer.

Det ramte især mejerigiganten Arla Foods, som stod til at tabe hundredvis af millioner kroner i omsætning. Derfor forsøgte man at vende folkestemningen med tv-kampagner og helsideannoncer i flere arabiske aviser i 2006.

- I kampagnen vil vi udtrykke sympati med vores mellemøstlige forbrugere og tage afstand fra den krænkelse, de er blevet udsat for, sagde Arlas direktør, Peder Tuborgh, til Politiken.

Forsøget på forsoning blev kritiseret hjemme i Danmark, blandt andet fra politikere på Christiansborg og en række organisationer, der kæmper for kvinders rettigheder.

- Arla distancerede sig fra dansk modernitet og avisens kamp for ytringsfrihed, forklarer Lars Pynt Andersen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

Knæfald eller ej - kampagnen lykkedes og sendte boykottet på retur.

3

Forkert timing og forvirrende budskab fra Danske Bank

Året efter kampagnen fik Danske Bank en absolut sidsteplads i en tilfredsehdsmåling udført blandt danskerne af selskabet Epsi, der årligt måler bankkunders tilfredshed i Norden. Årsagen var blandt andet den udskældte New Standards-kampagne. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

I Danske Banks kampagne om nye og moderne tider erklærede de, at det kræver nye standarder i den noget udskældte bank tilbage i 2012.

Her forsøgte de blandt andet at brande sig på miljø.

Men det blev kaldt et kæmpe selvmål.

- Det var en provokerende selv-frikendelse på det helt forkerte tidspunkt. Og som givetvis kom til at gøre deres krise værre, mener Lars Pynt Andersen.

Forsøget på at skabe en ny identitet som en ansvarlig og anderledes bank klingede nemlig hult, når den danske stat havde spyttet penge i kassen for at redde banken gennem finanskrisen.

- Imagekampagnen hævdede, at nu var det hele nyt og anderledes. Men banken havde så mange dårlige sager, at det klingede hult. Blandt andet når privatkunderne skulle til at betale ekstra, siger Gry Høngsmark Knudsen.

Og så gjorde det ikke sagen bedre, at videoen brugte stjålne optagelser af 'Occupy Wall Street'-protesterne, påpeger Gry Høngsmark Knudsen

4

Spies ville kombinere ferie og flygtningehjælp

"Nødhjælpsarbejde - giv en hånd uden at løfte en finger". Sådan lød det i en annonce fra Spies Rejser, som faldt mange danskere for brystet.

- Hvis du vil hjælpe flygtninge på Lesbos, er du for sent ude. Det har de lokale klaret. Men nu er deres reserver opbrugt.

Sådan indledte rejseselskabet Spies en avisannonce i 2016, som opfordrede danskerne til at støtte den græske lokalbefolkning ved at tage på ferie på øen Lesbos. Det var ét af de steder, hvor der ankom flest bådflygtninge og -immigranter fra Afrika og Mellemøsten.

Blandt andre Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, tog kraftigt afstand fra reklamen.

- Mange var forargede over, at Spies brugte flygtningekrisen til at tilbyde ekstremt lave priser på rejser til græske øer som Lesbos. Selv om der muligvis kom mere modstand end ventet, så passede det fint til Spies’ brand at være provokerende.

Avisannoncerne skabte dog en masse omtale, som rejseselskabet lukrerede på - helt i grundlæggerens ånd.

- Det var dét, som der åbenbart skulle til, vurderede Spies' kommunikationschef, Torben Andersen.

5

Åbenheden gav bagslag: Verdens bedste - men ikke perfekte

Her ses minkskind fra Kopenhagen Fur. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Som noget nyt forsøgte de danske minkavleres forening at italesætte dyrevelfærd med en kampagne i 2012.

I videoene så man skadede dyr, og pointen er, at i Danmark kommer under én procent af minkbestanden til skade. Og hen over billederne spørges:

- Spørgsmålet er, om vi har plads til den svaghed i det danske samfund.

Det var skind- og pelshuset Kopenhagen Fur, der forsøgte at vise bagsiden af medajlen.

Mange fløj dog til tasterne, da videoen viste bagsiden af medaljen hos verdens førende minkeksportør:

- Der var ingen grund til at lave en imagereklame til forbrugerne, hvor man viste mink med sår på halsen med den begrundelse, at det er risikoen ved at holde dyr, mener Gry Høngsmark Knudsen.

'Shitstormen' blev også for meget for dem, det hele handlede om.

- Man havde endda glemt at informere minkfarmerne, som også begyndte at blande sig i den ophedede debat på internettet, fortæller Gry Høngsmark Knudsen.