Hvad blev der egentlig af bølleregisteret?

Politikere er overraskede over, at et register over bøller i nattelivet aldrig er blevet til noget i praksis.

Bølleregisteret var tiltænkt natklubber, så de kunne frasortere folk, som tidligere havde skabt problemer i nattelivet. (Foto: Thomas lekfeldt © Thomas Lekfeldt)

Efter pres fra både restaurationsbranchen og lokalpolitikere blev bølleregisteret lanceret i 2011, så barer og natklubber kunne udveksle oplysninger om slagsbrødre og forhindre dem i at komme ind på deres bar.

Meningen var, at gæster på en natklub skulle scanne deres ID i døren, og dørmanden skulle så få besked på sin skærm om, hvorvidt gæsten har fået forbud af politiet mod at komme på baren eller i gaden.

- Sikkerheden i nattelivet har i en årrække været højt prioriteret i regeringen. Reglerne styrker restauratørernes mulighed for at medvirke til en effektiv håndhævelse af restaurationsforbud, skrev daværende justitsminister Lars Barfoed (K) i en pressemeddelelse dengang.

Men bølleregisteret er aldrig taget i brug, og ingen har længere brug for det, kan Efterforskerne på P1 nu fortælle.

Rigspolitiet har ikke registreret ansøgninger, og en betingelse for at lave et register er, at det bliver anmeldt til netop Rigspolitiet.

Restaurationsbranchen jublede

Da bekendtgørelsen, der gjorde registeret muligt, blev offentliggjort i sommeren 2011 jublede barernes brancheorganisation, Horesta.

- Jeg er helt overbevist om, at vores medlemmer vil gøre brug af det her, sagde Katia Østergaard i Radioavisen.

Men sådan skulle det ikke gå. Horesta lavede et samarbejde om it-systemet med virksomheden Info-Connect, men der opstod en strid om, hvem der skulle betale.

- Markedsmæssigt var der meget lidt interesse for at implementere sådanne systemer da det kom til stykket, skriver Info-Connects direktør i en mail til Efterforskerne på P1, hvor han også afviser at lade sig interviewe.

Med andre ord: Hverken barejerne eller nogle andre ville betale. Og det bekræfter Horestas erhvervsjuridiske chef Kaare Friis Petersen i dag. Han mener, at der var forskellige holdninger til, om registeret skulle være offentligt eller privat:

- Grundlæggende kan man sige, at der ikke var nogen af parterne, der var villige til at stille de midler til rådighed, der skulle til for at oprette og drive sådan et register, siger Kaare Friis Petersen til Efterforskerne P1.

Overrasket over at bølleregisteret ikke findes

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen siger, at hun er lidt overrasket over, at registeret ikke eksisterer, og så forstår hun ikke barejerne:

- Det undrer mig, at restauratørerne ikke vil spille med, for det var dem, der stod råbte på det her register, siger hun til Efterforskerne på P1.

Hun mener ikke, det er offentliges opgave at føre register over, hvem politiet vælger at give et tilhold.

- Det her har jo været et ønske fra restaurationsbranchen at kunne identificere mennesker, som har skabt problemer i nattelivet, og dermed noget der i sidste ende gavner restaurationsbranchen. Derfor har jeg lidt svært ved at se, hvorfor det er skatteyderne, der skal betale, forklarer hun.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil ikke over for Efterforskerne på P1 svare på, hvordan han har det med, at registeret aldrig er blevet til virkelighed. Eller om sikkerhed i nattelivet stadig har stor prioritet for regeringen.

Men de konservatives retsordfører Naser Khader siger, at det manglende register kommer lidt bag på ham. Det er dog ikke noget, der giver ham søvnløse nætter.

- At der ikke er kommet sådan et register, kan tolkes positivt: At der ikke er behov for det. Eller man kan også tolke det og sige: Det er jo branchen, der ikke selv kan tage sig sammen til at lave sådan et register, men det er deres sag, siger han..

Ikke længere noget behov

Lars Børsting, der er formand for en sammenslutning af 42 natklubber over hele landet, Nox Networks, prioriterer i dag slet ikke et register, når han skal vurdere, hvad der giver sikkerhed i nattelivet.

- At have et synligt politi i bybilledet om natten og et godt samarbejde med restauratørerne kommer langt længere end et register. Det er ikke det, der gør, at vi får et trygt natteliv, siger han til Efterforskerne på P1.

Det Kriminalpræventive Råd offentliggjorde sidste år på baggrund af registreringer fra hospitalerne, at antallet af voldelige overfald var halveret fredag og lørdag nat fra 2008 til 2015.

Facebook
Twitter