Hvad er symptomerne på infektion med kødædende bakterie? Og hvor kommer de fra? Få svarene her

Bakterierne kan komme ind i kroppen udefra, men man kan også have dem i kroppen efter eksempelvis en halsbetændelse.

Symptomerne på en infektion med kødædende bakterier kan minde om influenza og maveinfektion, og derfor kan det være svært at opdage. (Foto: Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Hvert år bliver omkring 150 danskere inficeret med kødædende bakterier. Det er en af de mest voldsomme og akutte infektioner, man kan få.

En fjerdedel dør af infektionen, mens en femtedel ender med amputation.

Men hvad er kødædende bakterier egentlig? Hvor kommer de fra? Og hvad skal man være opmærksom på for at opdage en livstruende infektion tidligt?

Få svarene her.

Hvad er en kødædende bakterie?

(Foto: Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Kødædende bakterier er bakterier, der spreder sig i kroppen og ødelægger hud og væv.

Det gør de ved at frigive gifte, som skaber blodpropper i de små blodkar, forklarer Marco Bo Hansen, som er lægefaglig direktør i virksomheden Sani Nudge og har en ph.d. i kødædende bakterier.

- Det er gifte, der gør, at de små kar lukker til, så der ikke kommer blod og dermed ikke ilt ud til musklerne, og så dør cellerne simpelthen, siger han.

Bakterierne spreder sig hurtigt i kroppen - i de værste tilfælde fem-ti centimeter i timen - og det er netop hastigheden, der har givet bakterierne navnet. Det går så hurtigt, at man kan se, at mere og mere væv dør, når man opererer, fortæller Marco Bo Hansen.

- Når vævet dør, så bliver det gråt, blegt og det "flyder ud". Det er det, man kan se i takt med, at infektionen spreder sig.

Fordi infektionen er alvorlig og spreder sig så hurtigt, er det afgørende at opdage den så tidligt som muligt.

Hvor kommer bakterieinfektionerne fra?

(Foto: Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

De kødædende bakterier kan i nogle tilfælde komme ind i kroppen udefra - fra blandt andet jord - mens andre bærer dem naturligt i kroppen.

Ifølge Marco Bo Hansen er årsagen til omkring halvdelen af tilfældene sår eller rifter, der kan være kommet ved et fald eller som for 17-årige Mathilde, der skar sig på en flaske.

Derudover kan infektionen komme, hvis man har slået sig, uden at der er kommet et sår, men hvor muskelfibrene har taget skade. I det tilfælde kan musklerne blive inficeret med de kødædende bakterier, hvis man har dem i blodet.

Bakterierne kan være i kroppen fra en anden infektion - eksempelvis fra en halsbetændelse.

Det kan være nogle særligt farlige bakterier, der kommer ind i kroppen, men i langt de fleste tilfælde vil det være velkendte bakterier som streptokokker eller stafylokokker, der skaber infektionerne. Under de "rette" omstændigheder har de mere almindelige bakterier egenskaberne til at frigive de farlige gifte, forklarer Marco Bo Hansen.

Infektionerne ses også efter operationer. Det skete blandt andet for 44-årige Henrik Winther, som døde i 2014 efter en knæoperation, hvor han blev inficeret med farlige bakterier.

I omkring en tredjedel af tilfældene ved man ikke, hvad årsagerne til infektionerne er, og det står fortsat også hen i det uvisse, hvad der gør, at nogle bliver meget hårdt ramt af bakterierne.

Hvad er symptomerne?

(Foto: Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Infektionen viser sig ved symptomer, der kan minde om influenza og maveinfektion med feber, kulderystelser, kvalme og opkast.

Samtidig kan hævelser og rødme, der opstår omkring et sår, som er inficeret med kødædende bakterier, til forveksling ligne en almindelig infektion, siger Marco Bo Hansen. Derfor kan det være så vanskeligt at opdage, at der er noget helt galt.

Men noget af det, man som privatperson og læge skal være opmærksom på, er de smerter, der er i den del af kroppen, som er inficeret. Det kan være, hvis man har fået et sår på benet, og det hæver op og gør helt usædvanligt ondt.

- Det, de (patienterne, red.) beskriver, er uudholdelige smerter. Det føles anderledes, end hvad det normalt ville gøre. De har det mærkeligt, og det gør voldsomt ondt. Det skal man reagere på. Det er smerter, som på en skala fra 0-10 ligger oppe i den rigtig høje ende, siger Marco Bo Hansen.

Han peger på udbredte misforståelser om, at der skal være vabler på huden, og at det skal sige en knitrende lyd, når man trykker på det døende væv, men sådan er det ikke nødvendigvis altid, forklarer den lægefaglige direktør.

Hvad kan man selv gøre for at undgå en infektion?

(Foto: Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Det er svært at forebygge en alvorlig infektion, men der er nogle forholdsregler, man kan tage, når det kommer til sårinfektioner.

For det første skal man sørge for at skylle og rense sår hurtigst muligt. Hvis det er dybt, skal man efterfølgende tage forbi sin egen læge elle skadestuen for at få det rengjort grundigt og eventuelt syet, forklarer Marco Bo Hansen.

Derudover er håndhygiejne rigtig vigtigt, som vi har hørt det så ofte under corona. Beskidte fingre må ikke komme i sår og rifter.

Det aller vigtigste og bedste, man kan gøre, er at holde øje med symptomerne.

- Hvis man begynder at hæve op, og det gør voldsomt ondt, så skal man søge læge hurtigst muligt, siger Marco Bo Hansen.

Facebook
Twitter