Som præst har Anne Kathrine Giversen adskillige gange været udsat for kønschikane i sit job.

- Jeg har modtaget mange lumre bemærkninger fra mandlige kirkegængere, som ”hvad har du på under præstekjolen?"

- Og flere gange har jeg oplevet, at folk i menigheden har sagt: Egentlig havde vi håbet på en mand, men du gjorde det nu rigtig godt. Jo, egentlig et kompliment, og så alligevel ikke, fortæller hun.

I mere end 20 år har Anne Kathrine Giversen været sognepræst på Østerbro i København, og hun har udviklet det, hun kalder "afstandsholdning" til kirkegængerne.

- Jeg har lært aldrig at give knus til menigheden, efter at mandlige kirkegængere for eksempel har duftet mig i øret.

Anne Kathrine Giversen er en af de kvindelige præster, der i en stor DR-undersøgelse fortæller, at de inden for de seneste fem år er blevet udsat for nedgørelse på arbejdet på grund af deres køn.

549 kvindelige præster har svaret, og hver sjette af dem fortæller, at de har været udsat for kønslig nedgørelse.

Undersøgelsens resultatet foruroliger Else Marie Wiberg Pedersen. Hun er lektor i teologi på Aarhus Universitet og forsker i synet på kvindelige præster.

- Det er skræmmende, at vi stadigvæk ser så højt et tal af kvinder, der bliver nedvurderet, krænket og chikaneret, selvom de udfylder en funktion, de er uddannet til, siger hun.

Flere af kvinderne i undersøgelsen har over for DR sat ord på den kønslige nedgørelse, de fortæller, at de har været udsat for. Kvinderne ønsker at være anonyme, fordi de er bekymrede for, hvad det kan føre med sig, hvis de stiller sig frem med navn. Et udpluk af udsagnene kan du læse her:

De første kvindelige præster i Danmark blev indsat i 1948. Og i dag er 58 procent af præsterne i folkekirken kvinder.

Men som de eneste arbejdspladser i Danmark har folkekirken og andre trossamfund ret til at fravælge kvindelige præster ved ansættelse.

Det skyldes, at folkekirken og de andre trossamfund siden 1978 har været undtaget dele af ligebehandlingsloven. Loven forbyder ellers forskelsbehandling af mænd og kvinder på arbejdspladser.

Undtagelsen fra ligebehandlingsloven blev ifølge Kirkeministeriet indført for at beskytte religionsfriheden. Og den vedrører ifølge ministeriet "alene valget af præst".

Else Marie Wiberg Pedersen mener, at folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven smitter af på kulturen i folkekirken. Og hun vurderer, at den er årsag til dele af den kønslige nedgørelse, som kvindelige præster oplever.

Det skyldes ifølge hende, at når man læser undtagelsen fra ligebehandlingsloven, kan den tolkes forkert. Så den ikke kun handler om ansættelse, men om at der slet ikke skal være ligebehandling mellem køn i folkekirken.

Undtagelsen lyder sådan her i bekendtgørelsen:

- Når man har indskrevet sådan noget i en lov, giver man – uanset om man ønsker det eller ej - en legitimitet til at forskelsbehandle, som rækker ud over det, der ligger i lovens tekst, siger Else Marie Wiberg Pedersen.

Samme vurdering har Lisbet Christoffersen, der er professor ved Roskilde Universitet og forsker i feltet mellem kirke og ret.

- Når folk kommer til den tekst, tror de, at hele folkekirken er undtaget for hele ligebehandlingsloven, og så må vi behandle hinanden, som vi vil, og det er ikke rigtigt, siger hun og understreger, at bortset fra ansættelsessituationen er kønsdiskrimination og chikane ulovlig i folkekirken i hverdagen.

Her kan du blive klogere på, hvorfor det er tilladt at fravælge kvindelige præster i en ansættelsessituation:

Langt de fleste menighedsråd i Danmark ansætter i dag kvindelige præster. Men der eksisterer stadig en modstand mod kvindelige præster, fastslår Else Marie Wiberg Pedersen:

- Den findes i små lommer rundt omkring i Danmark hos de allermest konservative inden for folkekirken.

Hos den konservative folkekirkelige bevægelse, Indre Mission, er den officielle holdning eksempelvis, at kvinder ikke bør være præster.

- Der har været en ordning omkring kvindelig præstetjeneste, som der har været gennem hele kirkens tid som folkekirke, at en mand varetager embedet, siger Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard.

Det begrunder Indre Mission blandt andet med en passage i Det Nye Testamente, hvor der står:

Lektor Else Marie Wiberg Pedersen kritiserer den tolkning.

- Man river to sætninger ud af en meget, meget stor bog, der siger mange ting. Også ting, der går lige præcis i den modsatte retning, siger hun og nævner flere bibelcitater, der peger i en anden retning.

Et af citaterne fra Det Nye Testamente lyder:

DR's research viser flere nutidige eksempler på fra flere dele af landet på, at kvindelige præster bliver valgt fra på grund af deres køn:

Undtagelse skal "slet og ret fjernes"

Stod det til lektor i teologi Else Marie Wiberg Pedersen skulle folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven helt væk.

- Den skal slet og ret fjernes, fordi den giver en legitimitet til at forskelsbehandle, siger hun.

Er der ikke et hensyn at tage til religionsfriheden?

- Jeg mener ikke, at det på nogen måde er overgribende i forhold til religionsfriheden. Jeg mener tværtimod, at den her dispensation med al tydelighed sætter visse konservative menneskers religionsfrihed over kvindernes frihed og frihedsrettigheder, siger Else Marie Wiberg Pedersen.

Professor Lisbet Christoffersen har siden 2014 talt for, at teksten i bekendtgørelsen som minimum skal skrives om, så det bliver skåret ud i pap, at undtagelsen fra ligebehandlingsloven kun handler om, at menighedsråd har frihed til at fravælge kvindelige præster ved ansættelse.

- Det vil ikke gøre folkekirken til paradis, men bekendtgørelsen er i dag formuleret sådan, så der bliver åbnet for alt muligt, der ikke burde blive åbnet for, siger hun.

Samtidig vurderer Lisbet Christoffersen, at der ikke er noget til hinder for at fjerne folkekirkens undtagelse helt.

- Der er ikke noget omkring religionsfrihedsbestemmelser, der gør, at man ikke ville kunne ophæve den bestemmelse i forhold til folkekirken, siger hun.

Netop religionsfriheden er det, Indre Missions formand lægger vægt på, når man spørger ham, hvorfor Indre Mission bakker op om, at folkekirken er undtaget dele af ligebehandlingsloven:

- Indre Mission vil gerne bevare friheden i folkekirken. Vi synes, at det frisind, der er til at have forskellige teologier, er det vigtige, siger formand Hans-Ole Bækgaard og tilføjer:

- Så det handler ikke om kønsdiskrimination. Det handler om teologi.

Er religionsfrihed vigtigere end ligestilling og ligebehandling?

- Religionsfrihed er ofte lakmustesten på, hvor stor grad af frihed der er i et land. Derfor er religionsfriheden altid vigtig at kæmpe for.