For første gang har Kystdirektoratet kortlagt Danmarks lange kyst, så det er muligt at se, hvad det koster, når en storm rammer, og gader, huse og haver står under havvand. I små firkanter på 100 gange 100 meter viser det interaktive kort, hvor store værdier der går tabt, hvis og når stormfloden kommer.

Mange af de store danske byer ligger nær kyst og fjord, og omkring 430.000 danskere bor i de områder, hvor Kystdirektoratet har kigget på risikoen for oversvømmelse.

Målet med det interaktive kort er, at kommuner og danskere, der bor ved vandet, kan vurdere, hvor det bedst betaler sig at sikre sig mod oversvømmelse og erosion, hvor stranden skylles væk.

- Kommuner og grundejere skal finde ud af, hvor risikovillige de er. Det er lige som en bilforsikring. Nogle har en stor selvrisiko og andre en lille. Man har en forskellig opfattelse af risiko, siger Per Sørensen, der er kystteknisk chef i Kystdirektoratet.

Danmarks kyst skal sikres bedre

Klimaforandringer betyder, at havvandet stiger, og stormene tager til i styrke.

På hver fjerde kyststrækning i Danmark, som Kystdirektoratet har set på, anbefaler direktoratet en bedre og mere gennemtænkt sikring af kysten med for eksempel diger og højvandsmure.

Nogle steder drejer det sig om at bygge nyt. Andre steder at forbedre, udbygge og for eksempel tjekke de diger, der er i forvejen.

Alene for hovedstaden vil det koste adskillige milliarder kroner at beskytte mod oversvømmelser, der i værste fald kan ramme Indre By nær Christiansborg, metroen og lufthavnen, fortæller Per Sørensen.

Selv om det er dyrt at sikre kysten, så kan det i flere byer være endnu dyrere at lade være, fortæller den kysttekniske chef.

Svært at blive enige om dige

Flemming Juul-Dam er en af de danskere, der bor tæt på vandet på Havbakkevej i Skæring nær Aarhus. Vandet har flere gange stået hen over grusvejen, der ligger nær vandkanten, og hvor Kystdirektoratet anbefaler, at der bygges et dige.

De 29 husstande på vejen skal selv betale for et dige eller udbygge høfterne, men i løbet af det seneste halve år, er det ikke lykkedes at blive enige.

- Der er lidt splid på vejen om, hvad der er rigtigt at gøre. Når man skal op med pengepungen, bliver det tæt på, siger Flemming Juul-Dam, der ikke ønsker at løbe nogen risiko for skader på husene, men omvendt ikke er begejstret for et højt dige, der kan stjæle udsigt og gøre det mere besværligt at komme til stranden.

Klager kan stoppe kystsikring

Som loven er i dag, skal de husstande, der får gavn af kystsikring også selv betale. Men det kan være svært for mange lodsejere at blive enige.

Kommunen kan foreslå, hvordan beboere deler regningen for kystsikringen mellem sig, men der kan komme så mange klager, at for eksempel et dige ikke bliver bygget.

- Vi skal have skabt nogle regler for, hvordan omkostningerne skal deles, mener Jacob Bjerregaard (S) formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

Han peger på, at det også kan være et problem, at folk ikke kan få lov til at låne af realkreditselskaberne for at sikre kysten.

Nogle steder er regningen fra havet også så stor, at der er behov for at staten støtter, mener KL.

Fremtiden bliver mere våd

Miljøminister Lea Wermelin (S) siger, at regeringen har sat gang i en plan for, hvordan Danmark skal tilpasse sig klimaforandringerne. Her vil man også se på, hvordan regningen skal deles. Allerede nu er der afsat penge på Finansloven til blandt andet diger i Vadehavet.

- Klimaforandringerne er kommet til Danmark. Vi står over for en fremtid, hvor der kommer mere vand nedefra og oppefra, siger Lea Wermelin.

Miljøministeren fortæller, at Folketinget allerede har vedtaget regler, som gør det sværere at bremse kystsikring ved at klage.

Fremover kan det også komme på tale med nye regler og værktøjer, siger Lea Wermelin, der ikke uddyber, hvilke værktøjer der kan komme i spil.

- Det er vigtigt, at der er tryghed for boligejere, så man ikke vågner op til vand på stuegulvet, siger ministeren.