Hvad siger du til først at blive vaccineret i 2024? Det er udsigten i flere fattige lande

Alle danskere er sikret en coronavaccine i år, men det ser anderledes ud i andre lande.

I flere af verdens fattigste lande skal de se langt efter en vaccine mod covid-19. Undersøgelser fastslår, at det kan være, det først sker i 2024 (arkivfoto). (Foto: BAZ RATNER © Scanpix)

27. juni er en dato, der står klar for de fleste danskere.

Som det ser ud nu, vil vi alle være vaccineret den dag, hvis Sundhedsstyrelsens prognose ellers holder stik. Det kan betyde, at vi endelig kan se frem mod en mere normal hverdag, men ikke alle befolkninger har samme udsigt til lyset for enden af tunnelen.

- Det kommer til at betyde, at pandemien bliver trukket i langdrag i de fattige lande, som i forvejen har meget sårbare sikkerhedssystemer.

Sådan er beskeden fra formand for Læger uden Grænser, Heidi Christensen.

Det kunne regional direktør for Europa i Verdenssundhedsorganisation (WHO), Hans Kluge, fortælle på et digitalt pressemøde.

WHO arbejder på at få vacciner til alle lande, men Kluge understreger, at det forudsætter, at ethvert land, der er i stand til at bidrage, donere og støtte retfærdig adgang og anvendelse af vaccinerne, gør det.

- Samlet set har vi simpelthen ikke råd til at lade noget land, noget samfund i stikken, sagde han på en online pressekonference.

En vanvittig skævvridning

Formand i Læger uden Grænser, Heidi Christensen, mener, at vaccinehamstringen udstiller en vanvittig skævvridning, der er i fordelingen af vaccinerne.

- Der er rigtig mange lande, som slet ikke har adgang til at komme i gang med det vigtigste våben, vi har mod pandemien, fortæller hun i P1 Morgen.

Og de manglende vacciner har også indflydelse på andre dele af sundhedssektorerne i fattige og mellemindkomstlande, tilføjer hun:

- Vi ser for eksempel, at vi har hospitaler i Afghanistan, der har 40 procent færre fødsler i nogle måneder sidste år i forhold til tidligere, fordi folk ikke tør komme på hospitalerne, eller der er restriktioner.

Nogle lande vil først være vaccineret i 2024

Den triste overordnede konklusion er, at de fleste mennesker i lavindkomstlande kommer til at vente indtil 2024 på covid-19-vacciner, hvis højindkomstlande bliver ved med at beskæftige sig med det, som nogle kalder for “vaccinationalisme”.

Sådan fremgår det af en undersøgelse foretaget af Duke Universitys afdeling for global sundhed.

Det betyder, at rige lande i kraft af forhåndsaftaler med de store medicinalvirksomheder sætter sig på så store dele af kapaciteten til vaccineproduktionen, at der kun vil være få doser til overs til lav- og flere mellemindkomstlande.

- Det er verdens fattigste lande og langt de fleste mellemindkomst lande, som ikke har råd til at stille sig op i vaccinekøen og forudbestille, som de her lande har, siger Heidi Christensen.

Covax arbejder på en fair vaccinefordeling

Covax, som er et samarbejde mellem WHO og Gavi, forsøger at fordele vaccinerne fornuftigt og fair.

De sigter mod at levere mindst to milliarder vaccinedoser inden 2021 for at kunne dække 20 procent af de mest sårbare mennesker i i alt 91 lav- og mellemindkomstlande - hovedsageligt i Afrika, Asien og Latinamerika.

Men i interne dokumenter, som er gennemgået af Reuters, fremgår det, at programmet kæmper med blandt andet mangel på midler og leveringsrisici, hvilket kan gøre det umuligt at nå målet i 2021.

Og det kan betyde, at flere lavindkomstlande først kan begynde vaccinationer i 2024.

Læger uden Grænser har tidligere opfordret til, at der tages ekstraordinære metoder i brug i bekæmpelsen mod covid-19. Det indebærer blandt andet, at virksomhederne opgiver deres patent på vaccinerne.

Hvad har det af konsekvenser?

- For helvede, Flemming, vi kan jo ikke vente på, vi får en vaccine. Vi er nødt til at åbne op, ellers dør vi af sult og vores økonomi går fuldstændig i smadder.

Det er nogle af de meldinger, som Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, får fra beslutningstagere i blandt andet Sri Lanka og Tanzania.

Selvom der kan være lange udsigter til vacciner og immunitet bliver samfundene nødt til at åbne, ellers dør de, siger han.

Ifølge Konradsen vil manglen på vaccinationer betyde, at der vil ske udbrud af sygdomme og komme bølger af covid-19, indtil befolkningen er blevet inficeret, så der kommer immunitet.

Men det er ikke de eneste problemer, de udsatte lande kan få.

Pandemien kan også betyde, at de ikke får nødvendigt udstyr frem, og at den rammer deres økonomier hårdt, hvilket i sidste ende også rammer de resterende sundhedssystemer.

- Konsekvensen er, at i en årrække vil sundhedssystemer og økonomien være presset.

Konradsen fremhæver Zanzibar, som lever af turisme, som et eksempel.

- Vil vi rejse dertil, hvis vi er vaccineret, og vil de overhovedet modtage os med et vaccinepas?

- Det, vi ved fra alle epidemier, er, at det typisk ikke er epidemien selv, som bliver den største konsekvens, det bliver de afledte effekter. Tag ebola, fugleinfluenza, malaria, tilføjer han.

Sundhedsarbejdere tør ikke gå på arbejde, folk søger ikke behandling på hospitaler, de møder ikke op i klinikken, de er bange for at blive inficeret. Det er nogle af de problemer en manglende vaccine kan medføre, opremser han.

- Jeg forventer, at de afledte effekter på sundhed bliver voldsomme, afslutter Konradsen.

En utopisk verden

- Hvis man nu så på hele verden som et system, og tænkte på de sårbare og frontpersonalet først, og så gik videre til alle os, der godt kunne vente lidt, ville det være meget mere fair, mener formanden for Læger uden Grænser.

Sundhedsprofessoren er enig i den betragtning og tilføjer, at der i en utopisk verden ville være én global sundhedsminister, og de mest udsatte fordelt på verdensplan ville blive vaccineret først.

Her menes de ældre, dem med underliggende sygdomme og dem, som er mest eksponeret for smitte.

- Så ville vi selvfølgelig redde mange mange flere millioner liv, end hvis vi vil vaccinere alle unge i Danmark, og så vente til det er sket til at frigive doser til et eller andet sted i Congo.

- Det kommer ikke til at ske, men fra et rent sundhedsfagligt perspektiv vil det andet selvfølgelig være smartere, tilføjer han.

Danmark har indkøbt vacciner til 23 millioner borgere

Danmark har i øjeblikket indgået aftaler med seks vaccineudbydere, hvilket betyder, at der i teorien er bestilt vacciner til cirka 23 millioner borgere, selvom der kun bor 5,8 millioner mennesker i Danmark.

Det er dog kun i teorien, da det ikke er sikkert, at alle vacciner bliver godkendt.

Fra dansk side er målet at arbejde hen mod at kunne købe tilstrækkeligt med vaccinedoser til at alle, som ønsker en vaccination, kan blive vaccineret, skriver Lægemiddelstyrelsen på deres hjemmeside.

Selvom Danmark i øjeblikket har lagt billet ind på vacciner, der i realiteten kunne vaccinere hele befolkningen næsten fire gange, er der en logisk forklaring.

- Fra EU's perspektiv har man lagt sine æg i mange forskellige kurve for at sikre sig, at nogle af vaccinerne vil blive godkendt.

En anden forklaring omhandler vaccinens varighed.

- Hvad nu, hvis det viser sig, vaccinerne ikke virker helt så længe, som man havde håbet på, eller hvad nu hvis én viser sig at være meget bedre til ældre, eller én er rigtig god til unge, så vil vi gerne have en diversitet af vacciner, der kan bruges på forskellige tidspunkter til forskellige målgrupper, siger Flemming Konradsen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter