Hvad sker der, hvis de fleste restriktioner skrottes over sommeren? Ny model har et bud

Dropper vi alle restriktioner på nær test og lokale nedlukninger rammer kontakttallet 1,4 i midten af juli, viser ny model.

Restauranterne er stadig omfattet af restriktioner. Sidste udskænkning af alkohol er klokken 22, og gæsterne skal have gyldigt coronapas. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

En sommer uden mundbind i varme busser og tog, sene middage på restauranterne og store bryllupsfester.

Det går mange måske og håber på for tiden, men er det realistisk med færre restriktioner i en tid, hvor vi stadig registrerer over 500 nye smittetilfælde dagligt?

En ny model udarbejdet af forskere fra Roskilde Universitet med pandemiforsker Lone Simonsen og lektor Viggo Andreasen som medforfattere kan muligvis gøre os lidt klogere.

Her er der nemlig regnet på, hvad der sker i scenarier, hvor vi enten opretholder det nuværende niveau af restriktioner eller begynder at ophæve de fleste af dem.

I et scenarie, hvor vi dropper alle restriktioner på nær test og lokale nedlukninger, siger forskernes model, at der vil være 50.000 nye smittetilfælde og lige under 1.000 nye indlæggelser om ugen i midten af juli.

I dag er tallet cirka 5.500 nye smittede om ugen og 200 nye indlæggelser.

Det betyder, at kontakttallet vil toppe på 1,3-1,4 i midten af juli. Derefter vil så mange være vaccineret, at smittetilfælde og indlæggelser vil ebbe ud uanset hvad.

- Vi har prøvet at vurdere, hvor galt det kan nå at gå nu. Kan antallet af nye smittetilfælde nå at komme virkelig højt op, eller er vi der, hvor vi er i mål, siger Rasmus Kristoffer Pedersen, postdoc på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet:

- Der kommer sandsynligvis ikke en eksplosion i antallet af dødsfald, i og med at de ældre generationer er vaccineret. Men spørgsmålet er, hvor mange indlæggelser der skal til, for at vi siger, at det er gået galt. Vi kan godt stadig nå en kritisk stigning i antallet af indlæggelser over sommeren. Vi kan godt nå op i rigtig høje smittetal i forhold til, hvad vi har vænnet os til, siger han.

Ifølge forskeren kan det hele dog ikke opgøres i antal smittede og indlagte - han mener også, at der for eksempel skal tages højde for, at nogle personer får det dårligt bagefter et forløb med coronavirus i form af senfølger, selv om de ikke har været indlagt.

Professor advarer mod lempelser

Forskernes model viser, at opretholdelsen af det nuværende niveau af restriktioner over sommeren betyder, at både smittetal og antal indlæggelser kan holde sig nogenlunde stabilt.

Og det er langt at foretrække frem for at begynde at åbne yderligere op nu og risikere et nyt pres på sundhesvæsenet, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Giver vi los og tillader et kontakttal på 1,4, er der ingen tvivl om, at vi vil være meget stærkt belastede igen i sundhedsvæsenet. Det er de aldersgrupper, der ikke er vaccineret, der vil blive syge og indlagt, siger han og advarer om, at vi har sundhedsvæsen, der stadig slikker sårene efter en lang periode med coronaberedskab:

- Vi skal huske, at det her ville foregå i en ferieperiode. Personalet har oparbejdet pukler af overarbejde, som de skal have afviklet. Så der er ikke rigtig plads til at indkalde en hel masse ekstra personale. Man må være klar over, at der ikke er mange reserver at give af i sundhedsvæsenet i øjeblikket, siger Hans Jørn Kolmos.

Han gør også opmærksom på et muligt scenarie med flere, nye coronamutationer, der er modstandsdygtige over for vaccinerne - samtidig med at virkningen hos nogle af de personer, der fik vaccinen først, stille og roligt ebber ud.

- Jeg håber bestemt ikke på sådan et scenarie, men vi er nødt til at tænke det ind som en mulighed. Vi har jo set så mange overraskelser under den her pandemi, siger professoren.

Politikere er forsigtige

Folketingets partier skal i den kommende uge mødes og forhandling om yderligere genåbning af samfundet. Men umiddelbart tegner der sig ikke et flertal for yderligere genåbning i stor skala.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, vil ikke afvise, at der kan skrues yderligere ned for restriktionerne, men han ser gerne, at vi fastholder den nuværende strategi.

- Udfordringen er, at vi skal undgå en opblomstring i smitten blandt den del af befolkningen, der ikke er vaccineret. For der kan ske en krydssmitte over til den vaccinerede del, så vi risikere nye mutationer, hvor vacciner ikke er effektive.

- Derfor er det vigtigt at fastholde den positive udvikling, vi ser lige nu. Vi må lige holde ud de sidste to-tre måneder, indtil hele befolkningen er vaccineret, siger Peder Hvelplund.

Hos De Konservative er sundhedsordfører Per Larsen også henholdende. Han afviser heller ikke yderligere lempelser af restriktionerne over sommeren, men mener, at der stadig er hensyn at tage.

- Det er jo ikke risikofrit. Dels ved vi, at der stadig er sårbare, som ikke er blevet vaccineret, og dem skylder vi også at tage hensyn til. Og så er det bekymrende, at over tre procent af de smittede 30-39-årige ender på hospitalet med risiko for senfølger, siger Per Larsen.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsministeriet, men det har ikke været muligt.

I Dansk Erhverv lægger de ikke skjul på, at de meget gerne ser en yderligere genåbning af samfundet frem mod højsommeren.

Chef for turisme og oplevelsesøkonomi Lars Ramme Nielsen minder om, at det for et år siden - og uden en vaccine - var muligt at sidde på en restaurant eller bar til klokken 2 om natten.

- Der så vi ingen smittestigning, og der var det også en mild juni. Så den her model er et super relevant input til de drøftelser, der skal være i den kommende uge, siger Lars Ramme Nielsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk