På Kærshovedgård bor der lige nu 257 personer, som ikke har lov til at opholde sig i Danmark. Der bor ingen børn, men kun enlige og par uden børn. Fælles for dem alle er, at de nægter at forlade Danmark.

Der kan være en række forskellige årsager til, at de ikke har ret til at bo i Danmark. Nogle vil have fået endeligt afslag på asyl, mens andre skal udvises, fordi de er dømt for kriminalitet, eller fordi det er blevet vurderet, at de kan være til fare for Danmarks sikkerhed. Derudover skal en gruppe udvises, fordi de har overtrådt nogle bestemte paragraffer i udlændingeloven.

De tidligere dømte vil have udstået deres straf, når de kommer på et udrejsecenter, men er på centeret, fordi de ikke kan blive sendt ud. Det kan være, fordi hjemlandet ikke ønsker at samarbejde om udsendelsen. Det kan også være, fordi det ikke er sikkert nok at udsende dem. I sidstnævnte tilfælde vil de høre ind under den gruppe, man kalder tålt ophold.

Den gruppe af asylansøgere og flygtninge, som er på tålt ophold, er udvist af Danmark, men kan ikke blive sendt hjem, fordi det ikke vil være sikkert nok. Internationale konventioner, som Danmark er underlagt, siger nemlig, at man ikke må udsende personer, hvis de risikerer at blive forfulgt, tortureret, få dødsstraf eller at blive udsat for overgreb i hjemlandet.

Det er de tidligere dømte og dem på tålt ophold, som regeringen vil flytte til udrejsecenteret på Langeland. I alt er det omkring 130 personer.

Beboerne på Kærshovedgård er ikke frihedsberøvede, ligesom hvis de var i fængsel. De kan altså med nogle undtagelser bevæge sig ind og ud af centeret, som de vil. De er dog frataget nogle bestemte rettigheder, som indskrænker deres frihed.

Først og fremmest kan de ikke selv vælge, hvor de vil bo. De skal bo på udrejsecenteret, og de skal overnatte der hver nat.

Beboerne har pligt til at fortælle udrejsecenteret, når de opholder sig udenfor centeret mellem klokken 23.00 og klokken 6.00.

Hvis de ikke gør det, er det strafbart, men de kan søge om at få dispensation, hvis der for eksempel er alvorlig sygdom i familien, eller hvis de skal til fødselsdag eller en anden fejring hos venner eller familie.

Samtidig skal beboerne registrere sig på centeret flere gange ugentligt for at kontrollere, at de er der.

Som beboer på et udrejsecenter har man heller ikke lov til at arbejde, men man bliver i stedet forsørget af Udlændingestyrelsen med tre måltider om dagen i en kantine på centeret. Der er nogle tilbud om aktivering og undervisning, hvis beboerne ønsker det.

Det er svært at sige noget om, hvad fremtidsudsigterne er for de mennesker, der bor på centrene. Et tålt ophold kan i princippet være på ubestemt tid - det afhænger af situationen i det land, den udviste skal sendes ud til. Så længe sikkerheden for den enkelte vurderes at være for farlig til, at Danmark kan sende vedkommende hjem, så længe kan personen være på tålt ophold i Danmark.

TV 2 bragte i 2019 en oversigt over, hvor længe personer på tålt ophold har været i Danmark. Her fremgik det, at den mand, der havde været længst på tålt ophold i Danmark, havde været her i hele 22 år.

Når det gælder de udvisningsdømte, som bor på centeret, men som ikke er på tålt ophold, så kan en årsag til, at de ikke kan sendes hjem, være, at deres hjemland ikke ønsker at samarbejde med Danmark om udrejsen. Hvornår den situation ændrer sig kan afhænge af forhandlinger eller magtskifte i det pågældende land.

Politikerne har strammet reglerne for mennesker på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle flere gange, fordi der er et politisk ønske om at få dem til at forlade Danmark.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp, Udlændingestyrelsen, Røde Kors, Kriminalforsorgen, Ikast-Brande-kommune, Ombudsmanden.dk, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet, tv2.dk.