Hvem skal have årets Spild-pris?

I 'Spild af dine penge' har DR1 fortalt om sager, hvor politikere og offentligt ansatte har taget dyre beslutninger.

Den Grønne Boks i Odense, byggeriet i Nordhavn og nogle meget dyre blodprøver er blandt kandidaterne til årets Spild-pris.

Hver dag træffer politikere og offentligt ansatte beslutninger, som koster millioner af kroner.

Men det er ikke altid, at beslutningerne er lige smarte, og at vores fælles penge bliver brugt lige fornuftigt. Hvis vi skal undgå, at det sker igen og igen, er vi nødt til at prøve at forstå, hvad der gik galt og hvorfor spildet skete. Det forsøger vi med uddelingen Årets Spild-pris.

Gennem de sidste par uger har vi i 'Spild af dine penge' på DR1 vist årets ni kandidater, som stammer fra tip, vi har fået fra seerne. Herunder har du kunne stemme om, hvem der skulle vinde prisen.

Afstemningen er nu slut. I Spild af dine penge tirsdag den 16. maj, kl 20.45 på DR1 kårer vi vinderen.

Dyrene ved Randers Regnskov

Et projekt til mere end fire millioner kroner skulle ”forlænge” regnskoven med malede dyr fra indgangen til Randers Regnskov og ind til centrum.

Men i dag er der ingen malede dyr ved regnskoven. Projektet trak ud på grund af langsom sagshandling i Banedanmark, og da medlemmer af byrådet så de første dyr, der blev malet, ville de ikke betale for at lave projektet færdigt.

Det kostede 700.000 kroner i konsulent-timer at få godkendt en simpel jernbaneovergang.

De dyre blodprøver

Læger på hospitaler har i mange tilfælde krævet helt op til 4.300 kroner for at tage en blodprøve på en bilist, der mistænkes for spirituskørsel.

Årsagen er, at Danske Regioner i henhold til Sundhedsbekendtgørelsen ikke har kunne lave en aftale med Rigspolitiet om en fast takst for prøverne.

Danske Regioner og politiet har gennem to år forsøget at få Sundhedsministeren til at lave bekendtgørelsen om, men det skete først i marts 2017. Hvor mange penge det har kostet ekstra, siden man indførte blodprøver af spritbilister i 1976 ved Rigspolitiet ikke.

Den alt for store Amager Bakke forbrænding

Selv om borgerne bliver bedt om at sortere affaldet, og vi skal genbruge mere og mere, har fem kommuner i hovedstadsområdet bygget et nyt, moderne forbrændingsanlæg, som er alt for stort. Anlægget kan brænde 560.000 tons affald om året.

Private og erhverv i de fem ejerkommuner leverer i dag 350.000 tons affald.

For at økonomien i det fire milliarder dyre værk kan hænge sammen, har værket fået lov til at importere affald fra udlandet. Det betyder at Københavns mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad er i fare.

Fratrædelser trods ulovligheder

I Odense kommune skulle Børn & Ungeafdelingen spare fem millioner kroner i løbet af kort tid.

Cheferne foreslog, at sagsbehandlerne lukkede en række sager med udsatte børn så hurtigt, at lovens regler om partshøring ikke kunne overholdes. Det gjorde de byrådspolitikerne opmærksomme på i et bilag. Alligevel fik spareplanen lov til at fortsætte.

Da sagen kom i medierne, blev forvaltningschefen, der havde fremlagt spareplanen i byrådet, og de to chefer, der havde iværksat spareplanen, fyret. Selv om de havde brudt loven, fik de tilsammen 5,8 millioner kroner i fratrædelse.

Ifølge en ekspert i forvaltningsret kunne kommunen muligvis have undgået at betale pengene ved at køre en sag.

Flextrafik – lige bag bussen

Mange kommuner landet over har sparet bybusser og rutebiler væk, fordi der er for få passagerer. I stedet har de indført Flextaxi, hvor man kan bestille en vogn med kommunalt tilskud.

I en række kommuner er der ingen begrænsninger på, hvor man kan tage en flextaxi. I Næstved kørte to uf af tre ture samme rute som busser, der ikke var sparet væk. Det koster kommunen mere end tre millioner kroner, indtil de indførte begrænsninger.

Nye dokumentationskrav og kontrol

I årevis gennemsøgte fængselsbetjente i Odense Arrest de indsattes celler for forbudte mobiltelefoner. Hver gang skrev de et kort notat, som blev gemt på chefens kontor.

Men da fem mænd, der var mistænkt for at hjælpe gerningsmanden fra Krudttønden, Omar El Husseins, blev afsløret med 12 mobiler, krævede justitsministeren flere visitation og mere kontrol. Nu skulle betjentene udførligt dokumentere på en pc, hvor de havde ledt også selv om de intet fandt. Men ikke nok med det.

Deres chef skulle kontrollere, at de havde udfyldt skemaet, selv de intet havde fundet. Tjek, dobbelttjek, trippeltjek.

Den sprængte vej ved Nordhavn

København Kommune ville bygge en ny omfartsvej kaldet Nordhavnsvej fra Helsingør-motorvejen bag om Østerbro for at aflaste de mindre veje.

Da byggeriet var i gang, besluttede politikerne, at vejen skulle fortsætte ned i en tunnel til bydelen Nordhavn, der vokser hastigt i disse år.

Man ville kunne spare omkring 220 millioner kroner ved at fremrykke nogle investeringer i Nordhavnsvej. Men politikerne kunne ikke finde pengene.

Det betød, at man byggede videre på det oprindeligt projekt, selv om man vidste, det skule laves om. Da politikerne endelig fandt pengene, måtte man sprænge en helt nybygget vej og rampe væk. Spild af 76 millioner kroner.

Den Grønne Boks i Odense

Odense ville lave en infoboks, der skulle gøre unge klogere på erhvervsuddannelserne. Beskæftigelsesforvaltningen, der bestilte boksen, ville have at den skulle stå et centralt sted, hvor borgmesterkontoret oplyste den kun kunne stå i fire måneder. I Beskæftigelsesforvaltningen fik chefen at vide, at den kunne stå der et år. Det endte med at koste 800.000 kroner at flytte boksen til et sted, hvor den godt kunne have stået fra starten.

De mange regler for ledige

Reglerne for ledige på dagpenge fylder næsten 30.000 sider. Mange af dem handler om kontrol, så der ikke sker misbrug af de omkring 14 milliarder kroner, der bliver brugt på at få ledige i job. Mange sagsbehandlerskift betyder, at tid går tabt, og nu vil ministeren forsimple reglerne.

Det har et utal af ministre lovet gennem årene, og imens er mængden af regler bare voksen og voksen. I dag bruger en sagsbehandler ¾ af sin tid på at registrere og kontrollere.

Facebook
Twitter