Hvem vil du have som nabo? Ikke en politisk modstander, siger røde vælgere

Tonen politikerne imellem kan være med til at skabe fjendebilleder, lyder det.

Hvad stemmer din nabo, og har det konsekvenser for, hvordan du ser på vedkommende? Det undersøger et hold forskere. (Grafik: Mette Ehlers, DR Nyheder, billede: Ritzau/Scanpix)

Kig godt på din nabo. Hvad ville du sige, hvis du fandt ud, at vedkommende var ræverød eller stemte DF? Eller måske var indvandrer?

Dette har et hold forskere sat sig for at undersøge. I en ny forskningsartikel undersøges danskernes lyst til at have en politisk modstander som nabo.

Forskerne kommer frem til, at vælgere fra den yderste venstrefløj - forstået som vælgere "til venstre" for Socialdemokratiet - er den gruppe, der helst så, at deres nabo ikke stemmer noget andet end dem selv.

Hver fjerde af disse svarer således, at de ikke ønsker en nabo med en anden politisk overbevisning end dem selv.

Forekommer mest hos røde vælgere

Tendensen til, at man ønsker en nabo, der stemmer det samme som én selv, er gældende på tværs af det politiske spektrum, men mest signifikant på venstrefløjen, forklarer Peter Thisted, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der er

medforfatter
til forskningsartiklen.

- En del af de her forskelle er ikke statistisk signifikante. Når man deler det ud på partier, er der ret få respondenter. Men når der er sagt, er der dog også klare tendenser. Det er for eksempel mest udtalt, at røde vælgere ikke ønsker at bo ved siden politiske modstandere, siger han til

DR
Nyheder.

En anden

tendens
, som undersøgelsen også viser, er, at vælgere, der stemmer Dansk Folkeparti i højere grad ikke ønsker at bo ved siden af indvandrere. Dette har
DR
Nyheder spurgt Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, ind til. Men det vender vi tilbage til.

(Arkiv) Danskerne foretrækker at bo ved siden af folk, der politisk mener det samme som dem selv, viser ny undersøgelse. (Foto: David Leth Williams © Scanpix)

Hvorfor?

Danskerne er notorisk kendt for at være et lykkeligt folk, og man ser endog sig selv som nogenlunde tolerante, så hvorfor denne aversion mod politiske modstandere på den anden side af hækken?

Professor Peter Thisted forklarer:

- Vi ved ikke præcis, hvorfor det er sådan. Det er et stort forskningsfelt i USA. Og her peger forskerne blandt andet på, at negative

kampagner
, som politikere fører mod modstandere, smitter af på vælgernes syn på hinanden. De sociale
medier
, hvor man let spreder historier og eventuelle smædekampagner om modstandere, kan også bidrage yderligere til dette, siger han.

Syriske og afghanske naboer

I undersøgelsen fremgår det, at i alt 14 procent af de

adspurgte
ikke vil bryde sig om at have indvandrere som naboer.

Og her lyder det også, at det er Dansk Folkepartis vælgere, som mindst ønsker, at indvandrere flytter ind ved siden af.

Gruppeformand Peter Skaarup (DF), hvad vil du sige til, at der flytter henholdsvis en syrisk familie og en afghansk familie på henholdsvis din venstre og højre side?

- Jeg tror, at jeg stort set kan snakke med hvem som helst. Der skal meget til, at jeg ikke kan få en dialog i gang. Men det kan godt være, at jeg lige vil studse lidt og tænke over, hvad det ville betyde for min familie og børn. Jeg tror dog godt, at vi ville kunne finde ud af det, hvis det var, siger Peter Skaarup

Han tror ikke, at danskerne - trods forskningsartiklens konklusioner - er så forskellige, når det kommer til stykket.

- Vi ser i det store hele på samme måde på

normer
og værdier, fordi vi kommer fra Danmark og bor her, siger
gruppeformanden
.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup (DF) og Rosa Lund (Ø) under Folketingets åbning på Christiansborg, tirsdag den 1. oktober 2019. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

'Du skal voldtages af IS-krigere'

Rosa Lund, der er demokratiordfører hos Enhedslisten, siger, at hun ikke ville have noget imod, at hendes nabo stemte blåt, og at hun i øvrigt øver sig i at tale ordentligt til og om sine kollegaer:

- Jeg har venner, som mener noget andet end jeg selv. Og for eksempel har jeg det rigtigt godt med Karen Ellemann (V), når vi er på udvalgsrejser sammen, siger hun.

Valgplakat for Rosa Lund fra Enhedslisten i København under Folketingsvalget, søndag den 12. maj 2019. (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Hun har ikke et svar på, hvorfor røde vælgere ikke ønsker at bo ved siden af politiske modstandere, men anerkender, at tonen i debatten nogle gange kan gå for vidt:

- Jeg modtager mails og

reaktioner
fra vælgere, der
omtaler
mig som
hjernedød
, kalder mig en luder og siger, at de håber, at jeg bliver voldtaget af IS-krigere. Så selvom jeg mener, at vi politikere snakker ordentligt til hinanden, så er det rigtigt, at tonen er hård uden for
Christiansborg
.

(Arkiv) Røde vælgere er dem, der bedst kan genkende, at de ikke ønsker at bo ved siden af politiske modstandere. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Partiet Alternativets

retsordfører
, Sikandar Siddique, mener, at politikerne bærer en del af skylden, hvis danskerne ser ned på politiske modstandere og særligt indvandre:

- Jeg mener, at man som meningsdanner rykker og

legitimerer
holdninger. I 15-20 år har politikere dæmoniseret vores minoritetsborgere. Og valg kan vindes på denne måde, og det har givet en voldsom
retorik
. Det sætter sig i baghovedet på borgerne, at det okay at tale ned til dem, siger Sikandar Siddique og fortsætter:

- Det er

afgørende
, at vi taler ordentligt til og om hinanden. Ord skaber virkelighed.