Hvordan går det i skolen?

Hver 10. undervisningstime i folkeskolen bliver dækket af vikarer

Det går ikke, at de faste lærere er væk i så mange timer, siger undervisningsministeren.

6,5 procent af timerne, der ikke blev afviklet som planlagt, blev dækket af vikarer uden læreruddannelse. (Foto: Esben Moe © DR Nyheder)

Mere end hver 10. undervisningstime i folkeskolen bliver ikke gennemført som planlagt. I stedet bliver timerne dækket af vikarer, og i nogle tilfælde bliver eleverne slet ikke undervist.

Det viser en ny undersøgelse af vikardækningen i folkeskolerne, som Undervisningsministeriet har lavet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) finder det stærkt problematisk, at så mange timer løber af stablen uden den lærer, som står på skemaet.

- Vi har en folkeskole, som vi bruger en masse ressourcer på, og så kan det ikke være rigtigt, at så mange timer ikke kan afvikles med undervisning af høj kvalitet og af mennesker, som har en læreruddannelse, og som børnene kender. Som forælder må man kunne forvente, at det er i orden, siger hun.

Om undersøgelsen

  • Der indgår tal fra 314 skoler, som ligger spredt ud over landet og er af varierende størrelse.

  • Skolerne har registreret deres vikarforbrug hver dag i tre uger i april. Undersøgelsens varighed er fastsat for at udjævne daglige udsving uden at skulle belaste skolerne med for meget ekstraarbejde.

  • Ifølge ministeriet er der en statistisk usikkerhed på +/- 2-3 procentpoint.

  • Det er første gang siden 2011, at ministeriet undersøger vikarbrugen. Det er dog svært at konkludere noget om udviklingen, da datagrundlaget ikke er helt sammenligneligt. I den tidligere undersøgelse blev 8,8 procent af timerne ikke gennemført som planlagt.Kilde: Undervisningsministeriet

Vikarer uden læreruddannelse

Undersøgelsen er en repræsentativ stikprøve på omkring hver fjerde folkeskole. Skolerne har dels oplyst, hvor mange undervisningstimer der er blevet afholdt som planlagt i undersøgelsesperioden, og dels hvilken uddannelsesbaggrund vikarerne har.

Flertallet af vikarerne har hverken læreruddannelse eller andre relevante kvalifikationer.

- Der er ingen tvivl om, at det går ud over kvaliteten og det gode børneliv, hvis for mange timer afvikles som vikartimer. Der er ikke noget galt med de unge vikarer, som prøver at sætte ind, men det giver en masse uro og opbrud i løbet af dagen, og det forringer også børnenes læring, siger Merete Riisager.

Hun vil nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening, skolelederne og lærerne for at finde en måde at få vikarforbruget nedbragt.

Sådan er fordelingen

  • I 0,3 procent af timerne blev der ikke undervist.

  • 1,2 procent af vikartimerne blev dækket af pædagoger.

  • 3,2 procentaf vikartimerne blev dækket af læreruddannede.

  • 6,5 procent blev dækket af vikarer uden kvalifikationsgivende uddannelse.

  • 88,9 procent af timerne blev gennemført efter planen.Kilde: Undervisningsministeriet

Skolelederformand: Vi kan ikke undgå fravær

Modsat ministeren er skolelederformand Claus Hjortdal ikke alarmeret over antallet af vikartimer.

- Når der er sygdom, fravær, ferie og så videre, er der nogle ting, der ikke sker som planlagt. Det skal vi forvente og kunne holde til i folkeskolen, siger han.

Dog er han enig med ministeren i, at skolerne skal gøre deres bedste for at nedbringe vikarforbruget – og især forbruget af vikarer uden læreruddannelse.

Claus Hjortdal påpeger i den forbindelse, at folkeskoler såvel som fri- og privatskoler er udfordret af, at der er omfattende lærermangel over hele landet.

- Hvis vi skulle løse det her, skulle vi sørge for at få uddannet flere lærere og bruge et par milliarder kroner på at få ansat og få fyldt op på skolerne, så de lærere, der er, også kan tage vikartimerne. Men det er en stor investering, siger han.

Claus Hjortdal mener, at der i stedet skal sættes yderligere ind nu og her for at få lærernes sygefravær bragt ned. Det steg i årene efter folkeskolereformen, men er siden faldet.

Størst vikarforbrug i 0. til 3. klasse

  • I 0. til 3. klasse blev 12 procent af undervisningen i undersøgelsesperioden ikke gennemført af de lærere, der stod på skemaet.

  • Det er også i 0. til 3. klasse, at der bliver brugt flest vikarer uden læreruddannelse eller andre relevante kvalifikationer.Kilde: Undervisningsministeriet

Landsformand for organisationen Skole og Forældre Mette With Hagensen har forståelse for, at skolerne har svært ved at finde kvalificerede vikarer, og hun giver Claus Hjortdal ret i, at der skal uddannes flere lærere.

Derudover er det ifølge Mette With Hagensen en god idé at se på, om man kan omskole personer med relevante kvalifikationer til at blive lærere.

- Men vi kan simpelthen ikke acceptere, at vores børn i mellemtiden må nøjes med sidste års studenter. De kan være søde, rare og også dygtige, men de er ikke læreruddannede og har ikke pædagogisk baggrund, siger hun.

Mette With Hagensen så gerne, at kommunerne afsatte flere ressourcer til skolerne.

- Derudover må de enkelte skoler se på, hvad der udløser vikarforbrug på netop deres skole, og så skal der findes lokale løsninger på det, siger hun.

    KL: Det skal vi have kigget på

    Formand for børne- og undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening Thomas Gyldal Petersen (S) er enig i, at der er god grund til at være opmærksom på vikarforbruget.

    Han hæfter sig især ved, at vikarer uden læreruddannelse dækker 6,5 procent af de timer, der ikke afvikles som planlagt.

    - Det er tankevækkende, og det skal vi have kigget på. De enkelte kommunalbestyrelser og skoler må tage stilling til, hvordan de kan få sygefraværet ned, og hvordan de kan afvikle fravær på en hensigtsmæssig måde, så det dækkes af det øvrige lærerteam og dermed af kvalificerede lærere, der kender børnene i forvejen, siger han.

    Thomas Gyldal Petersen mener ikke, at flere ressourcer til skolerne er vejen frem.

    - Vi skal i stedet prioritere de mange penge, vi allerede har på skoleområdet, på en måde, så flere børn får et større udbytte, siger han.

      Facebook
      Twitter