Hver 4. tyv kommer hertil fra udlandet

Tilrejsende kriminelle står for en stor del af indbrud og tyverier, viser en helt ny opgørelse af domme fra Danmarks Statistik.

(Foto: grafik: Emil Thorbjörnsson)

Man kan nærmest følge de kriminelle, når de ankommer. Først kommer meldingerne om tyverier fra Hovedbanegården, derpå kommer der meldinger om tyveri på gaden, og til sidst ender de i butikkerne, fortæller direktør John Hansen.

Han er formand for de erhvervsdrivende i det indre København, og han og de andre forretningsfolk er frustrerede over, hvad de betragter som organiserede tyvebander.

- Det er topprofessionelle folk, der kommer tilrejsende – det er ikke forhutlede hjemløse, der stjæler for at få råd til dagen og vejen, siger han.

At tilrejsende kriminelle er et problem underbygges af en ny opgørelse. Omkring hver 4. dom for tyveri og hver 5. dom for indbrud blev sidste år givet til en person uden bopæl i Danmark.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for DR's Undersøgende Databaseredaktion.

Kommer for at begå kriminalitet

Statistikken kommer ikke bag på Rigspolitiet, hvor netop tilrejsende kriminelle er et særligt indsatsområde.

- Når det kommer til berigelseskriminalitet som fx tyveri og indbrud, så ser vi en relativ stor repræsentation af udlændinge, der ikke har bopæl i Danmark. En del af disse er professionelle kriminelle, som kommer til landet alene med det formål at begå kriminalitet, siger Lars Mortensen, vicepolitiinspektør i NEC, der er en del af Rigspolitiet.

Det er især indbrud i villaer, lommetyveri, butikstyveri og databedrageri som afluring af pinkoder, hvor et Dankort efterfølgende stjæles, hvor disse kriminelle er på spil. Det kan dog være svært at afgøre, om der er kommet flere tilrejsende kriminelle den seneste tid, eller om der er en større andel, der bliver taget af politiet.

- Når vi ser antallet af sigtelser stige, er det jo også resultatet af en målrettet indsats fra politiet og god hjælp fra borgerne, siger Lars Mortensen.

Virker mere organiseret

Hos butiksindehaverne i det centrale København oplever man det til gengæld klart som et problem, der er blevet mere massivt over de seneste år.

Strøget i København af de steder i landet, der er mest plaget af lomme- og tasketyverier. I hovedstaden blev der sidste år anmeldt 33.000 tyverier – en tredjedel af alle i hele landet – og de store folkemængder, der slanger sig op og ned af indkøbsgaden, er et yndet mål for tyvene.

- Vi kan virkelig godt genkende billedet af, at de tilrejsende tyve fylder meget. For os har det været et stort problem længe, men det er blevet værre på det seneste, fordi det virker mere organiseret. Ikke fordi, der kommer flere tyve, men fordi de er mere professionelle og hver enkelt person simpelthen begår flere tyverier fra folks lommer og i butikkerne, siger direktør John Hansen.

Det underbygges også af politiets statistik over ’turister’. En opgørelse over de første fire måneder fra 2018 viser, at dem, politiet fanger, i gennemsnit bliver sigtet for fem forhold hver.

Tager kriminelle ved grænsen

For at opspore og fange de omrejsende kriminelle har politiet etableret et tæt samarbejde med nabolande og i det europæiske politisamarbejde, Europol.

- Hvis der er en gruppe på spil i andre lande, og der er oplysninger om, at de måske sætter kurs mod Danmark, så får vi meddelelser om det. Disse ’early warnings’ er guld værd for vores indsats, siger vicepolitiinspektør Lars Mortensen, der også peger på redskaber som for eksempel data fra automatisk nummerpladescannere, der kan hjælpe politiet med at spore tyvebanders bevægelser både ved grænserne og inde i Danmark.

Det er afgørende, at politiet kan følge deres bevægelse rundt i landet, så man har mulighed for at sætte ind undervejs eller for eksempel pågribe dem på vej ud af landet med stjålne genstande.

- Bl.a. indsatsen i det grænsenære område er vigtig i forhold til dette område. Vi ved, at nogle af de her kriminelle puljer deres tyvekoster, og laver et slags lager, som de så fragter ud samlet. Der er det effektivt at kunne stoppe en varevogn fyldt med koster på vej ud af landet, siger Lars Mortensen.

Tyvene bliver typisk stoppet i Danmark kort tid før de når grænsen, eller også sørger politiet for at mistænkelige biler bliver stoppet af tysk politi lige på den anden side.

Borgerne skal holde øje

Men almindelige menneskers øjne og ører er mindst lige så vigtige.

- Hjælpen fra borgerne er meget central for vores indsats. Det handler om at indrapportere til politiet hurtigst muligt, hvis man ser noget mistænkeligt og om at få sat mærker på værdigenstande, så vi kan bevise, at det er tyvekoster, når vi stopper nogle, som vi mistænker for at være omrejsende kriminelle, siger Lars Mortensen.

Det nikker man genkendende til i København, hvor butiksansatte og private vagter gør hvad de kan for at tippe politiet, når der er tyve på spil.

- Vi gør, hvad vi kan, for at lægge en dæmper på det, og vi har et super samarbejde mellem vores private vagter og politiet. Men det er kun en dæmper, vi kan ikke skræmme dem væk, siger direktør John Hansen.

Hjælpere i Danmark

En af årsagerne til, at det nogle gange kan være svært at finde de organiserede kriminelle, mens de er i landet, er at de får hjælp til at holde sig under radaren.

- Vi er meget fokuseret på mennesker bosiddende i Danmark, som er med til at facilitere nogle af de her kriminelle. De hjælper dem for eksempel med at have et sted at overnatte og skaffe køretøjer med danske nummerplader, så de ikke vækker så meget opsigt, når de kører rundt, siger Lars Mortensen.

Tyvetogterne er typisk planlagt i udlandet, så samarbejderne opstår, fordi de kriminelle kender nogle i Danmark.

- Der er typisk gennem netværk eller familierelationer, hvor omrejsende kriminelle kender personer i det land, hvor de ønsker at begå kriminalitet, siger Lars Mortensen fra NEC.

Kommer især fra Østeuropa

Turister, der begår kriminalitet er ikke noget nyt fænomen, men der har været en voldsom stigning i både mængden og organiseringen de seneste 10 år, lyder det fra lektor Peter Kruize fra Københavns Universitet. Han lavede forrige år en rapport om omrejsende kriminelle i perioden 2000-2014 med støtte fra Justitsministeriet.

I den periode gik ’turister’ fra at være sigtet i under to procent af alle straffesager til over 10 procent.

- Det havde ikke den store betydning, at Danmark kom med i Schengen-samarbejdet, og der var kun en svag stigning i denne type kriminalitet, da EU’s første østudvidelse kom. Men efter Rumænien og Bulgarien kommer med i EU i 2007, ser vi en massiv stigning i kriminalitet begået af turister, siger Peter Kruize.

De turister, der gribes i kriminalitet stammer i stigende grad fra især Rumænien, Litauen og Bulgarien. Mens østeuropæerne i år 2000 udgjorde knap en fjerdedel af gerningsmænd fra udlandet, udgjorde tre fjerdedele efter 2007.

- Det spiller selvfølgelig også ind, at vi har fået et mere åbent samfund, at der har været en periode med flere asylansøgere, og at flere turister besøger Danmark. Men det er klart østeuropæere, der er den helt store faktor, siger Peter Kruize.

Grænsekontrol gav færre sigtelser

Der er et markant fald i antallet af sigtelser i 2016. Det hænger formentlig sammen med, at der blev indført grænsekontrol i januar det år, lyder det fra Rigspolitiet.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at tallene er et udtryk for, at færre organiserede kriminelle er kommet til landet de sidste to år. Opgaven med grænsekontrol har krævet mange ressourcer fra politiet, som er gået fra andre indsatsområder, og det er ikke i selve grænsekontrollen, politiet typisk tager de tilrejsende kriminelle.

- Det er klart, at efter flygtningesituationen eskalerede i 2015, var nogle af de prioriteringer, der fyldte rigtig meget for politiet grænsesituationen, flygtninge og terrorbekæmpelse, siger Lars Mortensen fra NEC.

Han understreger samtidig, at de tilrejsende kriminelle i øjeblikket er noget af det, som politiet prioriterer højt.

Facebook
Twitter