Hver femte arving oplever stridigheder

Familierelationer forvandles til bittert fjendskab for mange danskere, når arven fra far eller mor skal fordeles.

Selv med et testamente er man ikke altid sikret mod ballade, når et familiemedlem mister livet. (© DR)

Det skulle have været en gave fra den afdøde til de efterladte, men i mange familie ender arven i en bitter strid mellem de efterladte.

Hver femte person, der har prøvet at arve, har således oplevet stridigheder i den nærmeste familie i forbindelse med fordelingen af arven. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for DR Nyheder.

- Det er trist at høre, men decideret overraskende er det ikke, siger advokat Ulrik Grønborg fra Minadvokat.dk til DR Nyheder.

Lav et testamente

Som familieadvokat med speciale i arveret har han været involveret i hundredvis af sager, hvor folk har været uenige om arvens størrelse og fordeling. I de fleste tilfælde handler det om penge, men der kan også ligge andre ting bag uenighederne.

- Der er også følelser på spil. Der er for eksempel arvinger, som føler sig forbigået eller overset. Men det er klart, at jo flere penge der er på spil, des større er chancen for, at der kommer en strid, siger han.

Derfor anbefaler han, at man altid laver et testamente, som klart og tydeligt angiver, hvem der får hvad.

- Så kender man i hvert fald den afdødes sidste vilje. Folk kan selvfølgelig stadig blive sure, men så kan de blive sure på den afdøde i stedet for hinanden.

Hvem dør først?

Men selv med et testamente på plads kan der hurtigt opstå problemer, siger Ulrik Grønborg.

For mange gange er testamenter så unøjagtigt formuleret, at der kan være tvivl om den dødes hensigter, og så giver det ofte anledning til ballade.

- Det gælder for eksempel dødsrækkefølger. Hvis en mand har en meget yngre hustru, så skriver de i testamentet, at hun skal arve alt, når han dør.

- Men man tænker slet ikke over, at hun kun dø først, og så opstår striden om, hvad der mon kunne være hendes ønske, hvis det ikke er omtalt i testamentet, forklarer Ulrik Grønborg.

Pensionsopsparingen går til nærmeste pårørende

Derudover glemmer mange også at tage hensyn til, at pensionsopsparinger og forsikringssummer som udgangspunkt bliver betalt til den nærmeste pårørende, med mindre man har oplyst andet til selskaberne.

- De personer, der ifølge loven er nærmeste pårørende, kan være nogle helt andre end dem, man har begunstiget i sit testamente, hvilket kan give anledning til stridigheder blandt de efterladte, siger Ulrik GRønborg.

At dele boet efter en afdød slægtning kan opløse selv de varmeste følelser blandt søskende.I en ny DR1-serie følger vi arvinger, der er midt i en familiestrid efter forældrenes død.

Se første afsnit af 'Til arven os skiller' på DR1 i aften klokken 20.40.

LÆS HELE TEMAET OM ARV HER.

FacebookTwitter