Hver femte på kontanthjælp har været anbragt som barn

Mange på kontanthjælp har brug for hjælp til andet end at komme i job, lyder det fra eksperter og politikere.

Mange kontanthjælpsmodtagere har sår på sjælen, som der er brug for bliver behandlet, siger Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker ved SFI. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Hver femte kontanthjælpsmodtager har været anbragt uden for hjemmet i deres barndom eller ungdom.

Det er fire gange så mange som i befolkningen generelt, viser en ny undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står bag.

Undersøgelsens konklusion overrasker ikke Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker i SFI, der mener, at det kræver en bredere indsats af få flere i uddannelse eller arbejde.

- Det er unge med en masse sår på sjælen, som der er brug for bliver kompenseret for eller behandlet, siger hun.

Fra barn til voksen

SFI har tidligere undersøgt gruppen af tidligere anbragte børn og konkluderet, at de halter bagud på en lang række områder. De har sværere ved at komme i uddannelse og arbejde, har dårligere helbred både psykisk og fysisk og er mere kriminelle. En del af dem har også haft så kaotiske liv, at de ofte bliver senere modne, og derfor først senere end deres jævnaldrende er parate til uddannelse.

Derfor er det ifølge SFI-forskeren vigtigt, at der ude i kommunerne ikke kun bliver fokuseret på job og uddannelse, men også på de andre udfordringer, de unge har med i bagagen.

- Vi er nødt til at tænke på tværs (...) Vi har også brug for, at nogen kigger på sundhed. At nogen ser, at der faktisk er angstproblematikker, der gør, at de ryger for meget hash for at dæmpe angst. Eller sørge for at nogen hjælper med bolig, siger hun.

Udover at fokusere på de forskellige udfordringer, der kan være for at komme i arbejde, mener man i Dansk Socialrådgiverforening også, at der er brug for mere støtte i overgangen fra barn til voksen.

- Der er brug for nogle strukturer, hvor man ikke bare fra den ene dag til den anden går fra at være barn til at være voksen med de voksenkrav, der følger med, siger forkvinde Majbrit Berlau og uddyber:

- Nogle ordninger, hvor man i forvaltningerne arbejder sammen om den unge fra de er 15 til de er 25 og sørger for en koordineret indsats, så de ikke kun bliver mødt af et uddannelseskrav.

Handler om sund fornuft

Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at kommunerne skal blive bedre til at tænke det sociale arbejde og jobindsatsen sammen.

Han peger på, at flere kommuner har haft stor succes med at investere i en ekstra indsats for de ledige.

En af dem er Aabenraa, der har investeret 68 millioner kroner over fire år til at halvere antallet af det, der kaldes de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der ellers er vurderet til at være længst fra arbejdsmarkedet.

Ved blandt andet at ansætte flere sagsbehandlere, så der var bedre tid til den enkelte sag, lykkedes det allerede det første år at få næsten 400 videre i systemet. Og i stedet for en udgift på 17 millioner, som man havde regnet med, opnåede de i stedet en besparelse på 6,4 millioner kroner.

- Jeg håber, at nogle af de kommuner, der i dag slås med problemer, vil kigge til for eksempel Hjørring og Aabenraa og lade sig inspirere af det, der er sket der, siger han.

- Og så handler det altså også om sund fornuft. Det er klart, at hvis man hele tiden møder en ny socialrådgiver hvert halve år, så påvirker det jo også vilkårene for at blive hjulpet videre som borger, tilføjer han.

Enklere lovgivning

I Kommunernes Landsforening er man klar over, at det kræver mere tværgående indsatser at få flere i arbejde.

- Vi prøver i de her år at lære af hinanden i kommunerne og inddrage den viden, der er, for at kunne hjælpe de her børn og unge, siger Thomas Adelskov, formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening.

- For den erkendelse, vi har i kommunerne, er netop, at det ikke er nok at tænke beskæftigelse, men at tænke hele socialområdet og skoleområdet ind i indsatsen om de her udsatte børn og unge, siger han.

Kommunerne efterlyser samtidig en forenkling af den nuværende beskæftigelseslovgivning, der med årene har sneget sig op på 30.000 sider.

Og den del har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen lovet at se på.

- Jeg er i gang med en stor afbureaukratiseringsøvelse, hvor jeg tager afsæt i, hvordan vi kan gøre reglerne lettere for kommunerne og måske også give dem nogle bedre vilkår, end det er tilfældet i dag, siger han.

Fakta

  • 20 procent eller hver femte på kontanthjælp har haft en anbringelsessag gennem deres opvækst.

  • Til sammenligning gælder det kun fem procent af befolkningen i samme aldersgruppe.

  • Hver tredje på kontanthjælp har i løbet af deres opvækst haft en sag i kommunen om enten anbringelse eller forebyggende foranstaltning.

  • Sammenligner man med hele befolkningen i samme aldersgruppe er det fire gange så mange. Her har kun otte procent haft en sag i kommunen.

  • En forebyggende foranstaltning kan for eksempel dække over aflastning, kontaktperson, økonomisk støtte til efterskoleophold eller psykologsamtaler.