Hver femte unge har prøvet at skade sig selv: Emilie fortalte, at det var katten

Selvskade kan for nogle være en måde at håndtere svære følelser, fortæller ekspert.

Flere unge skader sig selv. Foto: Claudia Moreno-Hansen

22-årige Emilie Haahr sidder i tatovørstolen. Hun er klar til at få dækket venstre underarm med blomster. En tatovering, der skal dække de selvskade-ar, hun har.

- Jeg er nået til et punkt i mit liv nu, hvor jeg har accepteret mig selv og den måde, jeg ser ud på, så jeg er klar til at komme videre, siger hun.

Flere unge skader sig selv

Emilie er ikke alene om at have en hel del ar at vise efter teenageårene. Faktisk har hver femte unge prøvet at skade sig selv ved for eksempel at skære, brænde eller kradse sig i huden. Og antallet er på vej op, tyder både internationale og en igangværende dansk undersøgelse på.

- Der er en stigende tendens til selvskade, siger professor Bo Møhl fra Aalborg Universitet, der står bag den nye undersøgelse blandt landets gymnasieelever.

Bo Møhl undersøgte første gang unges erfaringer med selvskade tilbage i 2012. Nu stiller han sine spørgsmål til gymnasieelever over hele landet igen – og det tyder ikke på, at udviklingen går i den rigtige retning.

Selvskade handler om at få følelserne ud

Emilie begyndte at skære i sig selv, da hun var 12 år gammel. Hun havde det rigtig dårligt, blandt andet fordi hendes forældre var blevet skilt.

- Jeg var ekstremt presset på alle mulige forskellige punkter og var vred og ked af det hele tiden, siger hun.

Ligesom for en del andre, der selvskader, handlede det for Emilie om at forvandle de dårlige følelser til noget fysisk, hun kunne forholde sig til.

Og når tendensen til selvskade er stigende, kobler professor i klinisk psykologi Bo Møhl det sammen med, at der i det hele taget er et øget præstationspres på unge i dag.

- Nogle bruger selvskade til at regulere følelsen af ikke at slå til. Andre bruger den for at straffe sig selv, hvis man ikke føler man er god nok, siger Bo Møhl.

Hør mere om, hvad selvskade gør ved kroppen i podcasten Den Daglige Dosis:

Et råb om hjælp

Det er især piger, der skærer i sig selv, mens drenge oftere brænder sig selv med cigaretter eller opsøger slåskampe for at få tæv. Uanset hvad, så er selvskade sjældent et ønske om at dø. Det fastslår Sabine Elm Klinker, der er vicedirektør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

- Man gør det ikke for at slå sig selv ihjel, som mange tænker, når de hører om selvskade. Det er nærmere en måde at overleve på, når man synes noget er rigtig svært, siger Sabine Elm Klinker.

Skyldte skylden på katten

Emilies mor opdagede i starten ikke, hvad Emilie gjorde ved sig selv.

- Der skete bare så meget i vores allesammens liv, at når jeg sagde, at det bare var en kat, der havde revet mig, så valgte hun at tro på det, forklarer Emilie.

Efter tre år med selvskade sagde hun det endelig til sin mor, og selvom det tog lang tid, så blev det starten på, at Emilie fik det bedre.

Og heldigvis er der flere af dem, der selvskader, som rent faktisk søger hjælp hos både psykologer, lærere og venner. Det tyder den nye undersøgelse blandt gymnasieeleverne på.

Emilies råd

Som 20-årig fik Emilie hjælp af en psykolog, og hun lærte at tale om sine følelser.

Og netop at tale åbent om det, man bokser med, er Emilies råd til andre unge, som selvskader.

- Find én, du virkelig stoler på, og tal med dem om, hvad der foregår. Det kan både være en professionel og en ven, du taler med - bare det er én, der accepterer dig for den, du er, siger hun.

Hun oplevede selv, at hendes familie ikke rigtig turde tage snakken med hende. Derfor har hun også et godt råd til forældre til dem, der selvskader:

- Lad være med at se det som et nederlag, at dit barn ikke har det godt. Tal om det, der foregår i stedet.

Emilie rykker videre

Arene minder Emilie om, at hendes liv har været svært, men nu er hun klar til at komme videre. Blandt andet ved at skifte arene på venstre arm ud med noget smukkere.

- Nu er det blevet tid til at skabe en ny identitet. Jeg har jo stadig mine ar, og det er ikke, fordi de forsvinder. De kommer bare til at blive peppet lidt op, siger Emilie.

Se hele Emilies historie i videoen her:

Fortæl om din tatovering

Hvad forestiller din tatovering - og hvornår fik du den? Hvorfor fik du den lavet? Og hvad betyder den for dig?

Facebook
Twitter