Det starter med to streger på en graviditetstest. Forældrene glæder sig. Men det ender ikke altid med et barn.

Cirka hver fjerde graviditet ender med en ufrivillig abort.

Og der er brug for støtte til de kvinder, der har oplevet at miste et foster før uge 16 i graviditeten.

Det mener man på Regionshospital Nordjylland i Hjørring, der vil lave et tilbud til denne gruppe af kvinder og deres partnere.

- Det er en kæmpe sorg, for det er en drøm og forestilling om at blive forældre, som de mister, siger Hanne Væver, der er sygeplejerske på Afdeling for Kvindesygdomme på hospitalet i Hjørring. Hun står bag det nye støttetilbud.

Som det er i dag, får kvinderne og deres partnere ikke tilbudt støtte, hvis de ufrivilligt mister et foster tidligt i graviditeten.

Til gengæld får man tilbudt støttesamtaler både før og efter en provokeret abort.

- Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at de kvinder, der aborterer uden selv at have valgt det, ikke kan søge hjælp nogen steder, så de kan få et rum, hvor de kan blive set og hørt, siger Hanne Væver.

Drømmen om forældreskabet brister

På sygehuset i Hjørring har man i denne uge samlet en gruppe kvinder, der har oplevet en ufrivillig abort.

På sygehuset vil man gerne blive klogere på, hvilken støtte kvinderne havde brug for i tiden efter en ufrivillig abort.

En af dem er Rikke Sørensen fra nordjyske Dronninglund. Hun aborterede ufrivilligt for anden gang i februar.

- Den anden gang var ekstra hård, fordi vi endte på sygehuset i Hjørring. Jeg havde rigtig mange smerter i forbindelse med aborten, og jeg var syg en hel uge efter, fordi kroppen var brugt, og det samme var jeg rent psykisk, siger Rikke Sørensen.

Med to ufrivillige aborter i rygsækken, kunne Rikke Sørensen godt mærke, at det tærede på hende.

- Det var hårdt, fordi vi havde haft drømmen om at blive forældre længe. Det var svært at acceptere at andre kunne blive gravide og få et barn, når vi ikke kunne, siger Rikke Sørensen.

Samtaler med ligesindede

Rikke Sørensen hilser det nye støttetilbud meget velkomment fra Hjørring Sygehus.

- Jeg har ingen tæt på mig, der har aborteret. Ingen kunne forstå min smerte. Jeg havde brug for at snakke med nogen, der havde haft den samme oplevelse, siger Rikke Sørensen.

Som par kunne Rikke Sørensen og hendes kæreste også godt have brugt professionel hjælp.

- Hvordan finder man hinanden efter en ufrivillig abort? Har vi overhovedet mod på at springe ud i det igen? Vi blev ved, fordi vi havde så stor en drøm om et barn, men det var hårdt, siger hun.

Spøger i en ny graviditet

Rikke Sørensen er nu gravid i uge 25. De ufrivillige aborter påvirkede særligt i starten af hendes nuværende graviditet.

- Det var først til vores 12 ugers scanning, at vi virkelig turde tro på, at det ville lykkes. Vi var nervøse og bange i 12 uger. Hvis vi havde fået hjælp efter de ufrivillige aborter, var den første tid måske lidt nemmere at være i, siger Rikke Sørensen.

Og de følelser genkender projektleder og sygeplejerske fra sygehuset i Hjørring, Hanne Væver, fra andre kvinder i samme situation.

- Når kvinderne aborterer og står i det hele, har de brug for at blive set og hørt, for de står med en stor sorg, siger Hanne Væver og fortsætter:

- Men det handler også om fremtiden. Frygten og angsten kommer jo tilbage i kvinderne, når de bliver gravide igen. Mister de igen? Den følelse kan jo vare igennem en hel graviditet, siger Hanne Væver.

Hun håber derfor, at et støttetilbud fra sygehuset kan hjælpe.

- Vi håber på at kunne give kvinderne redskaber til at komme igennem det her sorgforløb, så de kan leve og have en hverdag med den ufrivillige abort som en del af deres bagage, siger Hanne Væver.