Hver fjerde patient får ikke talt med lægen om bekymringer

Ruth Christensen mistede sin mand Ole efter et kaotisk hospitalsforløb. Han ville ikke ulejlige lægerne med spørgsmål.

En ud af fire patienter og pårørende har spørgsmål og bekymringer, som de ikke får talt med personalet om, viser ny rapport. (© Colourbox)

Det er svært at få svar på sine spørgsmål på sygehuset.

En ny rapport, udarbejdet for Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, viser, at hver fjerde adspurgte patient og pårørende har spørgsmål og bekymringer, som de ikke får talt med personalet om.

I følge rapporten handler det for manges vedkommende om, at læger og sygeplejepersonale virker som om, de har for travlt til at besvare spørgsmål.

Og den følelse kan Ruth Christensen godt genkende. Hendes mand, Ole Christensen, døde sidste år af cyster på nyrerne, efter et sygdomsforløb, hvor parret mange gange oplevede dårlig kommunikation.

Ville ikke ligge nogen til byrde

Ruth Christensen kunne somme tider føle, at hun ulejligede lægerne, og var bange for, om det kunne få negative konsekvenser for behandlingen.

Og heller ikke hendes mand råbte højt, når det gjorde ondt.

- Ole var også en stille mand, og han ville ikke ligge nogen til byrde. Han var en af dem, der ikke ringede efter sygeplejersken, uden at det var højest nødvendigt.

Dialog er vigtig for behandlingen

Direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja, er bekymret over tendensen.

- Hvis man står overfor nogle mennesker, der virker som om, de er fortravlede, så holder man jo igen med sine spørgsmål, fordi man tænker, at de har gang i noget, der er meget vigtigere.

Og det er vigtigt, at have en sund dialog, fordi det kan have direkte indflydelse på den behandling, man får, mener hun.

- Det betyder rigtig meget, at man får spurgt ind til den usikkerhed, man har, så man er sikker på at få den behandling, der er bedst for én. Det er sjældent, at der kun er en lægefagligt rigtig behandling, og afhængig af ens livsstil og værdier, så vil den ene behandling være mere rigtig end den anden, siger Beth Lilja.

Der skal fokus på problemet

Danske Regioner, Bent Hansen, er enig i, at det er et problem, der skal tages alvorligt.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at personalet er meget bevidst om, hvordan man får kommunikeret, uanset om man har travlt eller ej, siger han.

Bent Hansen mener, at en del af problematikken består i, at personalet på grund af effektiviseringer skal behandle flere og flere patienter. Han anerkender, at der skal sættes fokus på problemet.

- Vi skal køre undervisningsforløb i kommunikation, så vi er sikre på, at vi rent fagligt gør det rigtige, men også at patienten er fuldt informeret og har forståelse for, hvad der er sket, hvorfor det er sket, og hvad man eventuelt selv skal gøre bagefter, siger han.