Aftensmåltidet er for mange danskere en stund, man deler med andre.

Men for 25 procent af danskerne er det ikke tilfældet. De spiser i gennemsnit mest aftensmad alene, viser undersøgelsen 'Madindeks 2017', som organisationen Madkulturen har udarbejdet.

I undersøgelsen svarer 51 procent, at de ikke har behov for selskab, men 23 procent ville gerne have en at dele aftensmåltidet med.

Og det viser, at der fortsat skal laves initiativer med fællesspisning, mener direktør i Madkulturen, Judith Kyst.

- Vi kan se, at en del spiser ufrivilligt alene, og det er et udtryk for, at der stadig er behov for at arbejde med at skabe flere måltidsfællesskaber, siger direktør i Madkulturen Judith Kyst.

Ifølge Lotte Holm, der er professor i sociologi på Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, skal man selvfølgelig tage højde for den gruppe, der føler sig ensomme, men udover det, er det ikke en negativ ting, at folk spiser alene.

- Jeg tolker det ikke som et alarmerende tegn. Der er mange, der bor alene i dag, og derfor også en del, der spiser alene. Mange opbygger nogle rutiner for, hvordan man spiser, som de fleste har det helt fint med.

- Det kan være en befrielse at slippe for at spise med andre og selv bestemme, hvad man vil spise og hvornår, og om man vil sidde med fødderne på bordet og ikke bænket til den klassiske spisestol, siger hun.

Måltid i sofaen på maks 30 minutter

Det er også dem, der bor alene, der ofte søger væk fra spisebordet og nyder måltidet på en anden måde. Undersøgelsen viser, at 22 procent spiser aftensmad i sofaen. Mange af dem er under 40 år og bor alene.

Og det er en naturlig udvikling, mener Lotte Holm, der selv har forsket i danskerne spisevaner.

- Nogle synes, det er ubehageligt, og derfor arrangerer man sig på forskellige måder for at få fornemmelse af selskab. Nogle tænder for fjernsynet for at få menneskelige lyde. Eller sidder med deres ipad eller smartphone, siger hun.

Men det er også et udtryk for en større udvikling i samfundet, hvor vaner og normer bliver brudt, mener professoren.

De danske normer for, hvordan et "ordentligt" måltid skal være, har historiske rødder til den borgerlige familie, hvor man sad samlet rundt om et bord og spiste. Og det er ifølge Lotte Holm en af de ting, der for alvor har ændret sig i danskernes spisevaner.

- Siden midten af 1990'erne foregår flere måltider i sofaen. Det tolker jeg som et tegn på, at normerne og reguleringen af, hvordan vi spiser og opfører os, er blevet meget mere uformelt, afslappet og fleksibelt, siger hun.

Det er også en af årsagerne til, at måltidet for de fleste danskere ikke tager så lang tid som tidligere, mener Lotte Holm.

Undersøgelsen viser, at 70 procent af danskerne spiser på under 30 minutter - 17 procent bruger under 15 minutter, og 53 procent mellem 15 og 30 minutter.

- Vores måltider bliver kortere, fordi vores hverdagsliv er blevet hurtigere. Vi skifter mellem mange aktiviteter og skal flere ting, så der er en anden prioritering. En halv time opleves som meget passende og nok til at komme hinanden ved, siger hun.