Hver tiende hopper fra kontanthjælp: Minister roser regeringens loft

Tænketank mener, at prisen har været ekstremt høj for mange tusinde børn.

- I en tid nu, hvor der er mangel på hænder på arbejdsmarkedet, giver det god mening at sikre, at tilskyndelsen til at arbejde bliver større, siger beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V) (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Færre og færre danskere hæver deres månedlige kontanthjælpscheck.

I stedet er de kommet ud på arbejdsmarkedet eller er begyndt på en uddannelse.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), efter at nye tal fra ministeriet viser, at der er et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 14.700 i perioden mellem april sidste år til juli i år. Det fald svarer til næsten 10 procent.

- Det går godt i Danmark, og det betyder, at der bliver skabt flere arbejdspladser, siger Troels Lund Poulsen.

FAKTA OM KONTANTHJÆLSLOFTET

Aftalen om det nye kontanthjælpsloft blev indgået i 2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse for, hvor meget en person kan få i ydelser fra det offentlige. Loftet fungerer altså ikke ved, at der skæres i selve ydelsen, men i andre ydelser såsom boligstøtten. For eksempel forsvinder retten til særlig støtte og boligstøtte, hvis man rammer kontanthjælpsloftet.

Loftet er på mellem 11.143 kroner og 15.385 kroner alt efter familiestørrelse. I alt 45.575 personer er ramt økonomisk af loftet.

Ændringerne rammer enlige forsørgere og mennesker med handicap hårdest.

Desuden indførte man den såkaldte 225-timersregel, der forpligter modtagere af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp til at arbejde 225 timer årligt, hvis de ikke skal rammes økonomisk.

Kontanthjælpsloftet virker

Det økonomiske opsving er dog ikke den eneste grund til, at flere ikke længere er på kontanthjælp, mener ministeren.

Regeringen fik endelig vedtaget det såkaldte kontanthjælpsloft og 225-timersreglen i marts sidste år, hvilket har givet personer uden for arbejdsmarkedet et større økonomisk incitament for at komme i job.

- Efter min opfattelse er det også en forklaring, at vi kan se, at regeringens 225-timers-regel og kontanthjælpsloftet giver en større tilskyndelse til at tage et job. Og derved er der flere, der går fra passiv overførsel og ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, siger Troels Lund Poulsen.

Kan I sige hvor mange af de 14.700, der er kommet i job eller i uddannelse og hvor mange, som er kommet over på en anden ydelse?

- Vi kan se, at det ikke er fordi, at de går på andre overførselsindkomster som for eksempel førtidspension. Det er der nogle få af dem, som gør, men det er en meget lille procentdel i forhold til det samlede tal. Der er i hvert fald 80 procent af dem, som er kommet i uddannelse eller job, siger ministeren, som fortæller, at der kommer en endelig opgørelse senere i år.

- I en tid nu, hvor der er mangel på hænder på arbejdsmarkedet, giver det god mening at sikre, at tilskyndelsen til at arbejde bliver større.

En uhyggelig høj pris

Selv om de symbolske champagnepropper er sprunget i Beskæftigelsesministeriet, er det ikke alle, der er lige imponerede over de seneste tal.

Hos tænketanken Arbejderbevægelses Erhvervsråd peger man på, at der rent faktisk har været et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere siden 2014. Og derfor er det naturligt, at andelen falder yderligere, når man ser på de positive konjunkturer i den danske økonomi.

Direktør Lars Andersen er også helt klar i spyttet, da han bliver spurgt ind til, om kontanthjælpsloftet har fået flere i job.

- Det korte svar er, at det ved hverken Troels Lund Poulsen eller jeg noget som helst om, for det har ikke været undersøgt, siger han.

Lars Andersen påpeger også på, at regeringen i forbindelse med kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelsen forklarede, at andelen af fattige ville stige med 12.000 personer heraf 7.000 børn.

- Jeg synes, at det er en uhyggelig høj pris at betale for at få lidt flere kontanthjælpsmodtagere i job. Vi så hellere, at man tog hånd om de sociale- og arbejdsmæssige problemer hos dem, som ikke kommer i job i stedet for at gøre dem fattige, siger direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.