Det er nok de færreste unge, der spontant cykler forbi og banker på hos en god ven uden lige at melde sin ankomst på sms eller messenger først.

Og det kan mærkes hos hver tredje af de 12-30-årige, der ville ønske, deres vennegruppe brugte mindre tid online og mere tid på at mødes fysisk.

Det viser en ny analyse fra den samfundsøkonomiske tænketank Kraka og Deloitte.

- Det er lidt smådeprimerende bare at sidde foran computerskærmen, når det er godt vejr, og man kunne give sig til at lave alt muligt sammen med sine venner i stedet for, siger 22-årige Nicolai Østergaard Sørensen, der læser HA(jur.) i Aarhus.

For Anne Storm Kirkegaard, der læser til bioanalytiker i Skejby, er det nærværet, der mangler.

- Det giver jo noget andet at se hinanden fysisk. Der er et helt andet nærvær, og det giver bare en helt anden oplevelse af at være sammen, end når det er digitalt.

Det fysiske samvær kan da også noget helt særligt, som det digitale ikke kan, fortæller lektor i psykologi på Aarhus Universitet Jesper Aagaard.

- Det fysiske samvær har en anden kvalitet. Nogle af de der små, subtile, kropslige dynamikker, som vi er vant til, kan simpelthen bare ikke genskabes digitalt.

- Det er for eksempel ikke lykkedes nogen teknologiske udviklere at knække koden til øjenkontakt endnu. Man bliver nødt til at kigge op i kameraet for at kigge ind i midten af skærmen og omvendt – så man vil aldrig have ægte øjenkontakt, siger han.

Hvorfor mødes de unge så ikke bare?

Ifølge analysen synes knap halvdelen af de unge mellem 12 og 30 år selv, at de bruger for meget tid på sociale medier.

Så hvorfor er det så svært at lægge telefonen fra sig og slukke for flimmeren?

- Man har bare mange ting at se til i hverdagen. Så er det bare mere bekvemt at mødes online nogle gange, siger Johan Clement Lauridsen, der studerer erhvervsjura til daglig.

Det samme siger Nicolai Østergaard Sørensen.

- Nogle gange er det bare nemmere at sætte sig foran computeren og snakke med sine venner der i stedet for at skulle til at arrangere noget.

Til en spørgetime i Folketinget tilbage i maj tordnede statsminister Mette Frederiksen (S) mod de mange skærme i ungdommens hænder. Hør hele hendes svar i videoen her:

Ifølge Jesper Aagaard er det ikke skærmen i sig selv, der forhindrer de unge i at mødes.

- Der er mange, der har tendens til at tænke på skærmen som sådan en lænke, men der er jo ikke noget ved den, der fysisk afholder de unge fra at ses, siger han.

Man skal nok snarere grave et spadestik dybere for at finde en årsag, mener han.

- Det er måske det travle liv, som nogle kalder acceleration og præstation, når vi snakker om ungdommen og mistrivsel.

- Man vil gerne pynte sit cv, med den her inflation vil man også gerne have et ekstra job, man vil gerne gøre en hel masse forskellige ting samtidig, og så kan det godt være, at det der med at pleje sine relationer og ses på café glider lidt i baggrunden, siger han.

Høj skærmtid er ikke nødvendigvis lig med mistrivsel

I Krakas undersøgelse er de unge også blevet spurgt ind til, hvordan de vil vurdere deres egen livskvalitet på en skala fra 0-10.

Ved første øjekast ser det ud til, at jo mere tid, de unge bruger bag skærmen, jo mere mistrives de.

Men den kobling kan man ikke nødvendigvis lave, siger Jesper Aagaard.

- Mere mistrivsel kunne lige så godt tænkes at føre til mere skærmtid, fordi man isolerer sig på sit værelse, hvorved ens skærmtid helt naturligt øges.

Så hvad kom egentlig først: Hønen eller ægget, skærmtid eller mistrivsel?

- Man plejer for sjov at sige, at alle mennesker, der forveksler korrelation (sammenfald) med kausalitet (årsagssammenhæng), ender med at dø.

- Joken her er selvfølgelig, at det gør alle mennesker alligevel, men dette sammenfald er heldigvis ikke forårsaget af folks manglende statistiske evner.

Én ting er dog sikkert, siger Jesper Aagaard. Sociale fællesskaber kan blomstre lige så godt online som udenfor.

- Digitale fællesskaber er lige så virkelige og ægte som fysiske fællesskaber. Man skal ikke kimse ad dem.