Hver tredje mand har et voldeligt gen

Hver tredje mand har et krigergen, som øger risikoen for voldelig adfærd. Det springer dog først ud af skabet, hvis manden samtidig har haft en skidt barndom.

Der findes en variation af et særligt gen, der giver risiko for voldelig adfærd. Hver tredje mand har sådan en variation - altså et særligt krigergen. Men det slår kun igennem i voldelig og asocial optræden, hvis manden har haft en svær barndom. Det skriver bladet Univers fra Aarhus Universitet.

Det sker i hjernen

Genet med den korrekte videnskabelige betegnelse MAOA er en variation af et bestemt gen, der står for at nedbryde signalstoffer i hjernen. Variationen betyder, at genet ikke nedbryder signalstofferne særligt effektivt, og det kan få konsekvenser for ens adfærd.

- Flere undersøgelser viser med pæn sikkerhed, at man har større risiko for at udvikle antisocial adfærd, hvis man har genvariationen samtidig med, at man har haft en svær barndom, siger professor Anders Børglum fra Institut for Human Genetik på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til Univers.

Udløsende faktor

En dårlig barndom er i den sammenhæng noget grove forsømmelser eller forskellige former for fysisk mishandling og dårlig misrøgt af barnets tarv.

Videnskabsfolk har kendt til krigergenet og dets effekt i mange år blandt andet på baggrund af en hollandsk familie. Her opførte flere mandlige medlemmer sig som rene vikinger og havde domme for brandstiftelse, ekshibitionisme og forsøg på voldtægt og mord. Det var første gang, man blev opmærksom på det særlige gen.

Hensyn i retten

Krigergenet kom også i mediernes søgelys for nylig, da en italiensk dommer skar dommen over en morder ned med et år med henvisning til den tiltaltes krigergen.

Det er første gang i Europa, at en dommer tager hensyn til genetiske analyser. I USA har der de seneste fem år været ca. 200 retssager, hvor forsvarerne har forsøgt at få dommeren til at tage hensyn til genetikken. Dog kun få gange med held.

Anders Børglum advarer kraftigt mod ukritisk at bruge krigergenet som argument i retssager.

-Det såkaldte krigergen er bare en lillebitte brik i et menneskes samlede genmasse. Og et menneske kan sagtens have andre genvariationer, der dæmper krigergenets betydning, siger han.

Krigerisk X-kromosom

Kvinder har også krigergenet og endda i endnu højere grad end mændene. Krigergenet sidder nemlig på X-kromosomet, som kvinder har to af -i modsætning til mænd, som har et X-og et Y-kromosom. Alligevel står mænd for over 90 procent af al fysisk vold i verden.

- Kvinder er meget lidt disponerede for en fysisk voldelig adfærd blandt andet på grund af de kvindelige kønshormoner, der overtrumfer krigergenet og andre gener, siger Børglum til Univers.

Facebook
Twitter