Hver tredje raskfødte baby indlægges i løbet af de første 15 måneder

Hver femte barn udskrives igen uden at have fået diagnose. Raske børn tager tid fra syge børn, mener børnelæger.

- Vi skal være skarpe på, at vi finder de børn, som er alvorligt syge, og som har brug for at være længere tid på hospitalet, siger Klaus Børch, overlæge på børneafdelingen på Hvidovre Hospital. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

30 procent af danske raskfødte børn bliver behandlet på et sygehus, inden de fylder 15 måneder.

Det viser et stort forskningsstudie, der har fulgt over 4.200 børn født på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Kolding Sygehus.

- Det er et meget højt tal. Hvis man tænker på, at 30 procent af alle børn skulle være så syge, at de skulle på hospitalet, lyder det af rigtigt mange, siger Klaus Børch, der er ledende overlæge på børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

Hver femte sendes hjem uden diagnose

Forskerne bag studiet gik til arbejdet med en forventning om, at omkring 20 procent af børnene ville blive indlagt i løbet af studiet. Men tallet var en halv gang højere - 30 procent.

- Jeg synes, det er et højt tal. En ting er, at børnene skal til egen læge, det skal de formentlig alle sammen i første leveår. Men at 30 procent skal vurderes i regi af et sygehus, det er altså mange, mange indlæggelser, siger Lone Graff Stensballe, der er forsker og børnelæge på Rigshospitalets børn-unge-klinik.

En femtedel af de indlagte børn blev indlagt til 'observation.' Det betyder også, at børnene blev sendt hjem fra hospitalet uden at have fået en diagnose.

Stramt husholdningsbudget

- Det giver et fingerpeg om, at der er nogle børn, som ser ud til ikke at fejle noget, siger Lone Graff Stensballe.

Og i en tid, hvor sundhedsvæsenet er presset på økonomien, kan de raske børn tage tid fra de meget syge børn, mener hun:

- Det offentlige sygehusvæsen er skåret på alle måder. Når vi bruger tiden på noget, så kan vi ikke bruge tiden på noget andet, siger Lone Graff Stensballe.

- Det er lige som et husholdningsbudget. Hvis du har 2.000 kroner til at leve, og du køber sko for dem alle sammen, så er der ikke mere at leve for. Når man for hver femte af de her indlæggelser ikke finder noget specifikt, får det mig til at tænke på, om det her er for meget. Er der for mange, der kommer ind til os?, spørger Lone Graff Stensballe.

Bliver henvist fra egen læge

Klaus Børch er enig med sin kollega på Rigshospitalet. Der indlægges for mange raske børn:

- Nogle af de her børn kunne sagtens være set hos egen læge den efterfølgende dag, siger han.

Det er især småbørn med feber og forkølelse, som fint kunne ride sygdommen af derhjemme eller i samråd med en praktiserende læge.

Hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, afviser man ikke, at lægerne muligvis henviser for mange små børn, og dermed er en del af årsagen til det høje antal indlæggelser, siger formand Christian Freitag.

- Den her undersøgelse kunne godt tyde på, at der en gruppe af helt unge børn, som vi måske kunne skåne for at komme ind på sygehuset, og på den måde undgå at belaste både barnet, forældrene og sundhedsvæsenet.

Han mener dog ikke, at det er et problem, at hver femte barn bliver blev sendt hjem uden en diagnose.

- Al erfaring viser, at vi skal henvise relativt mange børn, der ikke fejler noget alvorligt. Der skal være en fejlmagen, siger Christian Freitag.

- Gør vi ikke det, vil det betyde, at nogle alvorligt syge børn ikke bliver fanget, og det vil nok være værre.

Kulturen har ændret sig

Det er Klaus Børchs oplevelse, at kulturen omkring børns helbred har ændret sig. Forældre er mere bekymrede og er hurtigere til at tage på sygehuset.

- Der er måske en stigende bekymring hos forældre, når deres børn er syge.

- Hvis de oplever, at deres børn har feber, er forkølede eller hoster, søger de tidligere end før professionel hjælp, men søger ikke hjælp i deres netværk hos for eksempel en mor eller en søster, siger Klaus Børch.

Ifølge studiet bliver omkring halvdelen af de indlagte børn udskrevet inden for et døgn.

Om Forskningsforsøget

  • Det såkaldte Calmettestudie havde til formål at vise, at tuberkulosevaccinen BCG kan gøre danske børn mindre syge. Undersøgelsen afkræftede tesen, men forskningsforsøget viste til gengæld, at 30 procent af alle raskfødte børn blev indlagt i løbet af deres første 15 måneder.

  • Fordelt på de tre medvirkende hospitaler var indlæggelsesfrekvensen 29,5 procent på Rigshospitalet, 34,2 procent på Hvidovre Hospital og 25 procent på Kolding Sygehus.

  • Kolding registrerer indlæggelser anderledes end Hovedstaden. Kolding Sygehus visiterer først barnet på et akutambulatorie, inden det indlægges. Derfor vil indlæggelsesfrekvensen her være lavere.

  • I alt var der 2907 indlæggelser blandt de 4.262 børn, hvor lige knap 30 procent af børnene var hospitalsindlagt i perioden.

  • Det er den største undersøgelse, der nogensinde er foretaget på spædbørn i Norden - og formentlig i Europa.

  • Kilde: Rigshospitalet

Facebook
Twitter