Hver tyvende nyfødte er et reagensglasbarn

I dag er det 30 år siden, verdens første reagensglasbarn blev født. Og for 26 år siden kom det første danske reagensglasbarn. Metoden er meget populær - sidste år var cirka hver tyvende nyfødte et reagensglasbarn.

For 30 år siden kom verdens første reagensglasbarn til verden. Sidste år blev over 11.000 danske par behandlet via reagensglasmetoden. Det er dobbelt så mange som i 1997. (Foto: tkobosz © stock.xchange)

I dag er det præcis 30 år siden, verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, kom til verden i Storbritannien. Danmarks første reagensglasbarn blev født for snart 26 år siden, og flere og flere danskere bruger i dag behandlingen.

I 1997 var 6.768 par i behandling - sidste år var tallet 11.035. Og ud af de behandlinger kom der sidste år 3.463 børn - det er cirka hver tyvende af alle fødsler i Danmark. Så når man kigger sig omkring i en gennemsnitlig dansk skoleklasse, så svarer det altså til, at en eller to er reagensglasbørn.Samtidig stiger antallet af danskere, der bliver kunstigt insemineret.Vi bliver ældre før vi får børnDer er flere grunde til, at danskerne i stigende grad får fertilitetsbehandling. Mere avancerede behandlinger er kommet til - men en af hovedårsagerne er dog en ganske anden.- Et af de helt store problemer er, at danskerne venter for længe af forskellige praktiske og karrieremæssige årsager. Omkring 1970 var en kvinde i gennemsnit omkring 23 år, da hun fik sit første barn. I dag er hun 29. Nogle er ældre, og nogle er yngre, for det er jo gennemsnittet.- Og det begynder at blive klart sværere at få børn, allerede fra man er midt i 30'erne. Så alderen er en meget væsentlig faktor, der gør, at det er sværere at blive gravid, hvis man venter for længe, fortæller overlæge ved fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup, Kåre Ryegaard til DR Nyheder.

Vent ikke for længeDet kan være hårdt at gå og håbe på, at det virker. Det ved Tina Ovesen, der er formand for Foreningen af ufrivilligt barnløse - og selv mor til to reagensglasbørn.- Efterhånden som tiden går, så bliver man bekymret og tænker: Hvad nu hvis ikke det lykkes. Hvad gør vi, hvis vi ikke får de her børn, vi så brændende ønsker os, siger hun.Hendes råd er også, at man ikke venter for længe med at komme i gang.- Inden vi blev undersøgt og fandt ud af, hvad der var i vejen, så gik der fire år ind til vi havde vores guldklump, fortæller Tina Ovesen.Problemerne kan nedarvesLouise Browns forældre fik faktisk endnu et reagensglasbarn - Natalie nogle år senere. Og i 1999 blev Natalie ifølge Politiken det første reagensglasbarn, der selv fødte et reagensglasbarn, da hun blev mor til Casey.Og det er faktisk ikke helt ualmindeligt, at reagensglasbørn bliver nødt til at ty til reagensglasmetoden for selv at få børn. En del af årsagerne til, at folk har svært ved at få børn er nemlig arvelige.- Hvis problemet er, at manden har nedsat sædkvalitet, så kan det faktisk godt nedarves til et drengebarn, der er skabt ved reagensglasmetoden. Men hvis for eksempel det er kvinden, der har en lukket æggeleder som følge af en clamydia-infektion i sin ungdom, så er det selvfølgelig ikke arveligt, siger Kåre Ryegaard.

Facebook
Twitter