Hvert 10. barn fra kunstig befrugtning fødes af en singlemor

Flere og flere enlige kvinder vælger manden fra og får deres børn alene gennem kunstig befrugtning.

Antallet af singlekvinder, der vælger at tage sagen i egen hånd og få børn alene, er nu så stort, at hvert 10. barn fra kunstig befrugtning fødes til et liv uden en far. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

I flere danske hjem, er det slut med at lege far, mor og børn. I stedet vælger flere enlige kvinder at blive singlemødre og få deres børn via kunstig befrugtning uden far er en del af billedet.

I dag bliver hvert 10. barn fra kunstig befrugtning født af en singlemor uden partner – en såkaldt selvvalgt solomor. Det viser nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har fået adgang til.

I 2014 fødtes der i alt 478 børn til enlige mødre gennem kunstig befrugtning – eller hvad der svarer til børn nok til at fylde 20 skoleklasser.

Flere end sidste år

Året før i 2013 var der 449 børn, der blev født af enlige kvinder Ifølge overlæge på Rigshospitalet Søren Ziebe, så oplever landets fertilitetsklinikker et stødt stigende antal single-kvinder, som vælger at få hjælp til at blive mødre.

- Vi ser mange singlekvinder, der når frem til det punkt i deres biologiske tidsalder, hvor det er enten eller, hvis de skal have børn. Og så vælger mange af dem at få børnene alene.

Også på Holbæk Sygehus er antallet af solomødre accelereret i de senere år.

- Det er steget rigtig meget, og vi får mange flere af de her singlekvinder ind nu end tidligere, hvor deres æggeur er begyndt at rinde ud, siger overlæge Anne Lis Mikkelsen.

Særlige mødregrupper for singlemødre

På Rigshospitalet er antallet nu så højt, at fertilitetsafdelingen opretter sine egne ‘solomødregrupper', hvor singlekvinder kan dele deres erfaringer og udfordringer i et trygt forum med andre solomødre.

Det samme er tilfældet på den private fertilitetsklinik Trianglen i Hellerup, der også er begyndt at oprette særlige mødregrupper for solomødrene.

- Vi har flere kvinder hver eneste uge, der vælger at bliver solomødre. Da vi oprettede den sidste mødregruppe for singlekvinder, var der 16 tilmeldte, fortæller sygeplejerske Søs Krogslund.

Alle typer kvinder bliver solomødre

Hun oplever, at det er alle typer kvinder, der vælger at blive solomødre.

- Vi ser kvinder fra alle samfundslag. Men fælles for dem er, at de har tænkt længe over deres valg, siger Søs Krogslund.

Et nyt og endnu ikke offentliggjort studie som Rigshospitalet har lavet blandt kvinder på alle landets offentlige fertilitetsklinikker underbygger den påstand.

Her fremgår det, at singlekvinderne som vælger at få børn uden en partner, ligner kvinderne i resten af samfundet til forveksling.

- Singlekvinderne har haft lige så mange lange parforhold som kvinder med en partner, og de kommer fra de samme socialgrupper og har de samme uddannelser, som kvinder med en partner. Der er ingen forskel, fortæller overlæge lektor, dr. med. Lone Schmidt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Købehavns Universitet.

Solomødre vil gerne partnerskabet

Den samme undersøgelse viser, at kvinderne nok vælger at få børnene alene. Men de fleste har ingen planer om at opdrage dem alene.

- Kvinderne er nået til et punkt, hvor de ikke har tid til at vente længere, og så tager de sagen i egen hånd.

- Mange af kvinderne ønsker fortsat bagefter at forsøge at finde en partner og for nogles vedkommende en mand, der kan agere far til barnet, siger Lone Schmidt.

Solomor: Mit tilbud er godt nok

Det er også tilfældet for Marie Liebe Hansen. I en alder af 34 år havde hun stadig ikke fundet den rette at få sit barn med, så hun valgte at blive solomor gennem kunstig befrugtning.

Marie Liebe Hansen venter tvillinger og skal være alenemor (© DR)

- Da mit sidste forhold endte lavede jeg en udregning på, om mine æg med stor sandsynlighed ville blive for gamle før jeg var klar til at få børn i et nyt forhold, fortæller hun.

- Men langsomt indså jeg, at det for mig ikke var så stort et fravalg af kernefamilien, som det var et tilvalg af børn at blive kunstig befrugtet i stedet. Mange familier går jo desværre i opløsning alligevel, og jeg mente, at jeg godt kunne tilbyde det barn noget, der var ligeså godt som en kernefamilie, siger Marie Liebe Hansen.

Vil hellere bo med flere kvinder end én mand

I dag er hun seks måneder inde i graviditeten og venter tvillinger. Og selv om hun godt ved, at der venter nogle hårde år forude som enlig mor til to børn, så har hun ikke opgivet tanken om at finde en mand i fremtiden, der ikke nødvendigvis skal være far for hendes børn.

Marie Liebe Hansen har dog også en anden plan.

- Jeg kender flere enlige kvinder, der er flyttet sammen og som også kan passe hinandens børn. Det tiltaler mig også, for det giver mere liv i huset, siger hun.

- Så jeg kunne godt tænke mig at bo i et bofællesskab med andre enlige mødre eller andre, der ikke har en familie. På den måde kan jeg skabe en ny type udvidet familie for mine børn at indgå i.

Kommende solomødre er godt forberedte

Det stemmer godt overens med en interviewbaseret undersøgelse, som blev gennemført blandt en række selvalgte solomødre i 2011, fortæller Lone Schmidt:

- De her kvinder har tænkt sig godt om, inden de træffer deres beslutning. De forestiller sig ikke, at barnet skal vokse op isoleret, men sørger for at venner og familie er klar til at hjælpe dem.

I alt foretager landets private og offentlige fertilitetsklinikker ca. 26.000 behandlinger af danske kvinder om året. Af dem går ca. 3.500 til enlige kvinder.

Har du selv tanker om at blive solomor? Eller spørgsmål til, hvordan det er? Så kan du chatte med solomor og forfatter Signe Fjord her på dr.dk søndag aften kl. 21.10.