Hvert tredje anbragte barn må skifte plejefamilie: 'Vi kan i den grad blive bedre'

Hver tredje i alderen 0-17 år, der blev anbragt hos en plejefamilie i 2008-2009, skiftede væk igen.

Børne- og socialminister Mai Mercado har igangsat flere initiativer for at at undgå, at anbragte børn og unge må skifte plejefamilie. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Hver gang et anbragt barn skifter plejefamilie, kan det have alvorlige konsekvenser.

Det siger Inge Bryderup, der er professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet.

- Det betyder, at de her børn og unge kommer til at miste tillid. Det bliver sværere og sværere for dem at etablere relationer, fordi de jo ved, at det hele snart kan slutte, siger hun.

Alligevel oplevede hvert tredje barn, som blev anbragt i perioden 2008 og 2009, at de måtte pakke tasken og rykke væk fra den plejefamilie, de i første omgang flyttede ind os.

Det viser nye tal fra Børne- og Socialministeriet, som er lavet for DR Nyheder, og som tager udgangspunkt i de børn, der blev anbragt i plejefamilier i 2008-2009. De er blevet fulgt i årene til og med 2016.

Går hårdt ud over skolen

I dag er det cirka én pct. af alle børn i alderen 0-17 år, der er anbragt uden for hjemmet - det svarer til cirka 12.000 børn. 7.500 af dem er anbragt i en plejefamilie.

Der kan være flere grunde til, at de anbragte børn og unge må skifte væk fra den første plejefamilie. En årsag kan være, at barnet ikke trives i en plejefamilie, eller hvis der er sket en udvikling hos barnet, som gør, at plejefamilien ikke længere kan klare opgaven.

I andre tilfælde kan årsagen være, at flere kommuner ved akutte tilfælde anbringer børn og unge i midlertidige plejefamilier - og så flytter dem, når de har fundet et bedre match.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har i en trivselsundersøgelse spurgt anbragte børn og unge i alderen 10-17 år, hvordan de selv oplevede at komme et nyt sted hen. Undersøgelsen viser, at omkring 80 pct. af dem, der flyttede i 2014, oplevede, at livet efterfølgende var blevet lidt eller meget bedre.

Alligevel kan selve det at skifte være problematisk, mener Inge Bryderup. Det kan være hårdt at rykke hele sin tilværelse fra et sted til et andet. Og det gælder især, hvis de anbragte børn og unge oplever at blive kastet rundt mellem flere plejefamilier, forklarer hun.

- Det kan jo være to, tre og fire skift, og det går ofte ud over de børn og unge, der er mest belastede og kommer fra de mest belastede familier.

Ét af de steder, hvor et skift rammer hårdt, er på barnets skolegang, fortæller professor Inge Bryderup.

- I skolen kræves der jo sociale kompetencer, der kræves tillid, der kræves harmoniske børn. Og hvis man kaster rundt med børn fra den ene familie til den anden, er det altså blandt andet skolegangen, man kvæler, mener hun.

Børne- og Socialminister: Vi kan i den grad blive bedre

Det vækker bekymring hos børne- og socialminister Mai Mercado (K), at hver tredje anbragte børn og unge må rykke væk fra den første plejefamilie.

- Der tror jeg, vi må konstatere, at vi i den grad kan blive bedre. Jeg har også mødt en række af dem, der er blevet flyttet mange gange, og det er meget sigende, at de fortæller, at det havde haft en stor betydning med lidt mere støtte fra start, forklarer hun.

For hende er det helt afgørende, at den første anbringelse bliver den rigtige. Derfor har hun også sat gang i flere ting - blandt andet en ny måde at inddele plejefamilierne på.

- Simpelthen i erkendelse af, at det ikke er nok bare at stille en familiemæssig ramme til rådighed. Nogle børn har så særlige og udfordrende behov, at det er vigtigt, at plejefamilien i særlig grad er klædt på til opgaven, siger hun.

Den nye inddeling er en del af en større aftale, hvor der er afsat 73,7 mio. kr. i perioden 2018-2021.

Og ifølge professor Inge Bryderup er det alfa og omega, at man sætter penge af til at uddanne plejefamilierne i højere grad.

- Mere end halvdelen af de børn, der anbringes i plejefamilier i dag, har rigtig alvorlige problemer på mange områder. Altså både følelsesmæssige, adfærdsmæssige og skolefaglige problemer. Eksempelvis har 40 pct. af dem psykiatriske diagnoser, og det er ikke alle plejefamilier, der kan dække de behov. De kaster simpelthen håndklædet i ringen.

Flest skift i Aarhus Kommune

Kigger man de enkelte danske landsdele i sømmene, er der store forskelle, når det kommer til skift hos de anbragte børn og unge. I landets fire største kommuner, er det i Aarhus Kommune, at de oftest må skifte plejefamilien ud. Det sker i 56 pct. af tilfældene, mens det i Aalborg Kommune kun foregår i 18 pct. af tilfældene.

Og de tal vækker glæde i Aalborg Kommune hos Mai-Britt Iversen (A), rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.

- Det er vigtigt med kontinuitet, at børnene får ro, at de får trivsel, at de får nogle gode relationer til deres plejefamilier. Jeg kan simpelthen ikke pointere, hvor væsentligt det er at få lavet det rigtige match for barnet, siger hun.

I Aarhus Kommune har de ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor der sker skift hos over halvdelen af de børn og unge, kommunen anbringer hos en plejefamilie. De peger dog på, at de har en betydelig del af "akut-anbringelser", hvor barnet midlertidigt bliver placeret hos en plejefamilie.

- Man kan også bruge institutioner til disse akut-anbringelser, men vi mener, det er bedre at bruge plejefamilier. Men det vrider jo tallene, hvis børnene er hos en plejefamilie, indtil vi finder det rigtige match, siger leder i Familiecenteret i Aarhus Kommune Jes Barsøe.

Børn og unge anbragt i 2008-2009, der har oplevet skift (efter landsdel)

  • Vestjylland 24 %

  • Nordjylland 26 %

  • København og omegn 32 %

  • Vest- og Sydsjælland 33 %

  • Sydjylland 34 %

  • Fyn 37 %

  • Østsjælland 39 %

  • Østjylland 43 %

  • Nordsjælland 45 %

  • Hele landet 33 %

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter