Hvert tredje barn med autisme går ikke i skole

Angstanfald og ondt i maven er bare nogle af de symptomer, der ses hos mange af de børn med autisme, der ikke vil i skole.

10-årige Thea Hansen fra Køge er et af de mange børn med autisme, der hver morgen prøver at slippe for at komme i skole. (Foto: Per Steenberg Gerike)

Skolevægring, hvor et barn nægter at gå i skole, er et stort problem blandt forældre til børn med autisme.

En rundspørge lavet af Landsforeningen Autisme, besvaret af flere end 300 forældre, viser at hvert tredje barn med autisme, der er inkluderet i en almindelig folkeskoleklasse, ikke går i skole.

- Mange har oplevet så mange skolenederlag, at de, udover autisme handicappet, også har fået psykiske lidelser som stress og angst af ikke at blive rummet og af ikke at vide, hvad lærer og andre elever forventer af dem, fortæller formand for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup.

Resultatet af rundspørgen var det samme sidste år, og det bekymrer Heidi Thamestrup, at der ikke spores forbedring.

Eftersyn af inklusionen i folkeskolen

Et ekspertudvalg nedsat af regeringen udkommer snart med et eftersyn af inklusionen.

I spidsen for udvalget står skolelederens formand, Claus Hjortdal, der allerede nu peger på at inklusionen i en lang række kommuner ikke fungerer efter hensigten:

- Der er nogle steder, hvor kommunerne ikke har været gode nok til at kompetenceløfte lærere og pædagoger. Der er nogle kommuner, som har sparet nogle specialskole-ressourcer væk. Og der er det klart, at hvis man har gjort det, så har man ikke løftet opgaven ordentligt.

Fejler i flere kommuner

Problemet er, ifølge Autismeforeningen, at mange af de inkluderede børn med autisme ikke får den støtte, de har behov for – eller tilbydes specialundervisning i det omfang, det er nødvendigt:

- Man vil have børnene til at passe til skolen på trods af, at inklusionstanken jo fordrer, at man tilpasser skolen efter børnenes behov.

Ansvaret for at få børnene korrekt visiteret ligger ifølge Claus Hjortdal hos kommunerne:

- Det står der i loven omkring specialundervisning, at man skal sørge for, de kommer til det rigtige tilbud.

Hos Kommunernes Landsforeningen mener man, at inklusionen tager tid, men at buen er hårdt spændt ude i kommunerne:

- Vi er ikke i mål – slet ikke. Vi skulle gerne komme et skridt videre, så både børn og forældre kan se, det er bedre end at blive ekskluderet, siger Rikke Lauritzen, næstformand i KLs Børne- og Kulturudvalg, Enhedslisten.

Kommunernes Landsforening afventer regeringens eftersyn af inklusionen. Rapporten forventes at blive offentliggjort i løbet af maj.

Facebook
Twitter