Hviderussiske Katsiaryna kan være løsningen på krise i sundhedsvæsnet, men hvem skal betale for uddannelsen?

Kommuner vil gerne kunne sende regningen for intro-forløb til sosu-uddannelsen videre til staten.

Katsiaryna Barouskaya fra Hviderusland bor nu i Rødding med sin mand og to børn. Hun er uddannet læge, men til november begynder hun på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. (Foto: Kim Næser)

Hvordan forklarer man 24 østeuropæere i et klasselokale, hvad det betyder, når noget er 'som en by i Rusland'? Hvad det vil sige, at 'tage benene på nakken'? Eller at noget 'hænger én langt ud ad halsen'?

Det er ikke altid nemt, men det er nødvendigt for eleverne at forstå de danske udtryk, billedsprog og kultur, hvis de vil videre her fra lokalet på sosu-skolen i Esbjerg til uddannelsen til social- og sundhedsassistent eller -hjælper.

Én af dem hedder Katsiaryna Barouskaya, og hende vender vi tilbage til.

Hun og alle de andre i klassen er udvalgt til at gennemgå et fem måneders introforløb, som skal gøre dem klar til at gå videre til sosu-uddannelsen og ind i et fag, hvor der i dén grad mangler ansatte.

Det gør der allerede nu, og det kommer der til at gøre i fremtiden med prognoser, som viser flere ældre og plejekrævende, samtidig med at man har svært ved at rekruttere og fastholde danske elever.

Ifølge tal fra fagforbundet FOA er der behov for 42.000* nyansatte frem mod år 2030.

Det tal dækker over de cirka 20.000 nuværende ansatte, som ventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i den periode og dertil 22.000 ekstra ansatte som følge af de flere plejekrævende borgere.

Det er derfor, sosu-skolen i Esbjerg har oprettet det her introforløb særligt målrettet kvinder og mænd fra lande som Litauen, Ukraine og Hviderusland.

I en del af de vest- og midtjyske kommuner bor der mange personer fra de lande, som enten selv er kommet til Danmark for at tage ufaglært arbejde i landbruget, på slagterier eller produktionsvirksomheder, eller som er kommet sammen med en ægtefælle, der arbejder i de brancher.

En stor del af dem er motiverede for at komme ind i sosu-faget, som de finder meningsfuldt, men det kræver altså en vis grad af forståelse for det danske sprog og kultur at komme dertil, og så er der også en anden og noget større hindring på vejen.

Den kræver politisk handling.

- Vi har en bekendtgørelse omkring arbejdsmarkedsuddannelser, der forhindrer os i at tage flere af de her personer ind. Reglerne siger, at der er fuld deltagergebyr for en elev, hvis vedkommende i forvejen har en uddannelse over erhvervsskoleniveau, siger Lisbeth Nørgaard.

Hun er formand for foreningen Danske Sosu-skoler og direktør på skolen i Esbjerg.

Introforløbet koster mellem 40.000 og 60.000 kroner per elev, og dertil kommer fem måneders elevløn. Det giver en samlet pris på omkring 150.000 kroner, som kommunerne skal finde i budgettet.

- Det gebyr kan kommunerne ikke betale for alle, og de er derfor nødt til at afvise størstedelen af ansøgerne. De færreste elever kan selv betale, og så finder de på noget andet at lave. Det er spild af kompetencer og i mine øjne et åbenlyst potentiale for at løse en del af et voksende samfundsproblem.

En ufaglært person, der gennemfører samme introforløb, koster kun kommunen et gebyr på 4.000 kroner, fordi staten betaler resten.

- Vi står over for en massiv tiltrækningsudfordring, så vi er meget optagede af at få italesat, hvad der skal til, for at få nok uddannede, siger Lisbeth Nørgaard. (Foto: Kim Næser)

Det er bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (paragraf 8, stk. 4), der siger, at der skal opkræves fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse. Loven er ikke målrettet østeuropæere. Den gælder for alle.

Mange af østeuropæerne er uddannet som jurist, læge, sygeplejerske, pædagog, økonom eller socialrådgiver, men den uddannelse kan ikke bruges i Danmark, og det er paradoksalt, mener Lisbeth Nørgaard.

- Vi siger til dem, at de ikke kan bruge deres uddannelse, så de er henvist til at arbejde ufaglært. Når de så vil i gang med en uddannelse til et fag, hvor vi har hårdt brug for dem, siger vi, at de selv skal betale, fordi de allerede har en videregående uddannelse. Det er ikke fair, og derfor håber jeg, politikerne vil se på det her og lave en undtagelse.

Sosu-skolen i Esbjerg havde 152 ansøgere til det seneste introforløb. 105 af dem blev vurderet egnet til at starte. 24 kom ind.

- Jeg tør slet ikke tænke på, hvor stort et potentiale der ligger ude i kommunerne samlet set. Vi skal på landsplan uddanne 6.000 social- og sundhedsassistenter om året og 3.500 sosu-hjælpere. Det er vi ikke i nærheden af, siger Lisbeth Nørgaard.

'En katastrofe for vores samfund'

Erik Buhl Nielsen er borgmester i Varde Kommune. Han finder situationen 'grotesk' og 'uhensigtsmæssig'.

- Det giver ingen mening, hvis man har gjort sig den ulejlighed at tage en god uddannelse, at man kommer nederst i køen i forhold til dem, der ikke har taget en uddannelse. De har jo allerede vist, at de kan noget, siger Erik Buhl Nielsen.

Lige nu mangler der 14 sosu-ansatte i Varde, og kommunen modtager mellem én og tre ansøgninger, når den slår stillinger op. Det er for lidt, mener borgmesteren.

Erik Buhl har siddet i byrådet i Varde Kommune i 32 år og været borgmester siden 2014. Han genopstiller ikke. (Foto: Jacob Schultz)

- Vi har kæmpe udfordringer. Lige nu holder vi skruen i vandet med hiv og sving, fordi folk løber hurtigt og tager overarbejde, men om to-fire år vil der være situationer, hvor vi ikke kan komme og hjælpe syge, ældre og handicappede, hvis vi ikke rekrutterer flere. Det vil være en katastrofal bombe under vores velfærdssamfund, og derfor skal vi have løst det her problem.

- Bør kommunen ikke kunne finde pengene et sted, så de kan betale for flere elever? Det er trods alt jeres problem?

- Jo, det gør vi også allerede. Men der er mangel på ligeværdighed og lige muligheder. Staten betaler for folks uddannelse på andre områder, og jeg ser det her som en opgave, der skal løses af samfundet og dermed betales af staten, siger Erik Buhl Nielsen.

Fra læge i Hviderusland til sosu i Esbjerg

Tilbage på skolen i Esbjerg sidder 33-årige Katsiaryna Barouskaya fra Grodno i Hviderusland.

Hun er uddannet læge med speciale i gynækologi. En uddannelse, hun altså ikke kan bruge i Danmark, som hun kom til i 2018 sammen med sin mand og to børn.

Nu drømmer hun i stedet om at arbejde som social- og sundhedshjælper, fordi det på nogle områder ligger tæt op ad lægegerningen, så hun er glad for at være én af dem, der har fået lov til at komme på introforløb på kommunens regning.

- Vi har ikke råd til at betale selv, så det betyder meget for mig og min familie. Det er svært som udlænding at starte forfra på noget helt nyt, men jeg har stor lyst til det her. Jeg håber, uddannelsen kan åbne nogle muligheder for mig i fremtiden, siger Katsiaryna Barouskaya.

Hun starter på selve sosu-uddannelsen til november, når hun er færdig med introforløbet.

Katsiaryna Barouskaya og tre andre elever på introforløbet skal blandt andet lære om det danske sprog og kulturen, før de er klar til at begynde på sosu-uddannelsen. (Foto: Kim Næser)

'Det koster ikke noget at ændre loven'

SF's sundheds- og ældreordfører Kirsten Normann Andersen kalder systemet for 'vanvittigt'.

- Jeg har fulgt det her område i mere end 30 år, og jeg har aldrig været så bekymret, som jeg er nu, når jeg kigger på personalesituationen ude i kommuner og regioner. De har svært ved at få vagtplanerne til at gå op, så det er helt uacceptabelt med regler, der forhindrer folk i at komme ind, når de gerne vil, siger hun.

- Hvem skal betale regningen?

- Det ved jeg ikke, og det er jeg sådan set også ligeglad med. Det må vi drøfte bagefter. Vi har ikke råd til at sige nej til nogen, der kan bidrage lige nu, og det er nu, der skal gøres noget, siger Kirsten Normann Andersen.

  • Mette Abildgaard. (Foto: liselotte sabroe)
  • Kirsten Normann Andersen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
1 / 2

Konservatives Mette Abildgaard har reageret på problematikken og stillet børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil et såkaldt paragraf 20-spørgsmål i Folketinget, som hun nu venter svar på.

- Jeg har spurgt, om hun vil tage initiativ til at drøfte en ændring af reglerne for brugerbetaling på de her sosu-introducerende forløb for personer med lange og mellemlange, videregående uddannelser fra udlandet, siger Mette Abildgaard til DR Nyheder.

Hun er bekendt med initiativet i Esbjerg, og hun hører, at der er stor tilfredshed med eleverne.

- Det er god arbejdskraft, for de er dytige og omsorgsfulde. Vi ønsker, at alle, der kan bidrage positivt i vores ældresektor, får mulighed for det. Nu står vi her med en gruppe, der er helt oplagt at få engageret i faget, og så er det jo fjollet, at noget som et deltagergebyr skal stå i vejen. Derfor skal vi have ændret lovgivningen - det koster ikke noget at gøre det som det første, siger Mette Abildgaard.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at kommentere på sagen, men Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører Jens Joel skriver i en sms til DR Nyheder, at man er klar til at drøfte emnet, hvis et parti tager forslaget med til regeringen.

*Tallet 42.000 er ofte i medierne brugt forkert, når det er blevet nævnt, at der 'kommer til at mangle 42.000 ansatte'. Det er ikke rigtigt, for i det tal har man ikke modregnet antallet af nyuddannede i sosu-faget. Derfor er det korrekte at sige, at der frem mod 2030 er behov for 42.000 nyansatte i faget. Der er desuden ikke taget højde for, hvordan eksempelvis robotteknologi til brug i ældre- og sygeplejen udvikler sig.

Facebook
Twitter