Hvis du hører naboen slå: Reagerer du rigtigt på faresignalerne?

Seks råd kan gøre dig bedre til at reagere, hvis du har mistanke om vold eller mistrivsel.

- Hvis det er en nabo, du snakker med, så kan du sige: I går aftes hørte jeg enormt meget larm, og det lød som om, du græd rigtig meget. Jeg er bekymret for dig, lyder rådet fra Chris Poole, der er konsulent med speciale i voldsforebyggelse. (© Grafik: Emil Thorbjörnsson)

Højlydte skænderier hos naboen der ender i bankelyde og gråd. En nedtrykt kollega med blå mærker på kroppen. Eller en familie i din omgangskreds der tynges af en dominerende far eller mor.

Vi kan alle blive bekymrede for tegn på vold eller mistrivsel, men hvordan skal man gribe det an?

Chris Poole er konsulent med speciale i voldsforebyggelse, og ifølge hende har vi generelt set en tendens til at se ovenstående situationer som noget, vi ikke skal blande os i.

Men det er lige netop, hvad vi skal, hvis vi vil hjælpe de mennesker, der befinder sig i en familie eller et forhold med fysisk eller psykisk vold, mener hun.

- Det kan være et blåt øje, men det kan også være psykisk vold, hvor partneren gentagne gange nedrakker og kontrollerer den anden, siger hun.

Her er Chris Pooles seks råd til, hvordan du kan reagere, hvis du er bekymret for en person i din nærhed.

1. Fortæl, at du er bekymret for personen og hvorfor

Det kan være enormt svært for et voldsoffer at tale om problemer i familien eller i parforholdet. En god indgangsvinkel er derfor at starte ud med blot at sige, at man er bekymret for personen, i stedet for at sige ligeud, at man tror, at personen er udsat for vold.

Vær så konkret som muligt, lyder rådet.

- Det vil sige, at hvis det er en nabo, du snakker med, så kan du sige noget, du kan konkret har oplevet. Eksempelvis: 'I går aftes hørte jeg enormt meget larm, og det lød som om, du græd rigtig meget. Jeg er bekymret for dig', siger Chris Poole.

2. Spørg til, hvordan hun eller han har det

Det er enormt vigtigt at vise interesse og omsorg i stedet for at virke anklagende, når man taler med mulige voldsofre. Spørg i stedet til, hvordan personen har det. Brug åbne spørgsmål i stedet for at fordømme eller spørge, hvorfor hun eller han ikke bare forlader sin partner, forklarer Chris Poole.

Ofte kan det tage lang tid at bryde ud af et forhold med fysisk eller psykisk vold, og det er derfor vigtigt, at du ikke kommer til at give den person, du taler med, indtryk af, at du bebrejder dem for deres valg af partner eller andre valg, de har taget i forbindelse med forholdet.

- Det kan være, at den person, du snakker med, benægter eller afviser, at der er vold eller andre problemer i deres parforhold. Det skal du ikke tage personligt. Det er meget typisk, at det ved første samtale er svært for den voldsramte at indrømme det. I stedet skal du tænke på samtalen som et frø, du har plantet, siger Chris Poole.

Hvad er partnervold?

  • Fysisk vold

  • Psykisk vold / herunder stalking

  • Seksuelle overgreb

  • Materiel ødelæggelse

  • Økonomisk kontrol

  • Elektronisk voldKilde: Hjælp den voldsudsatte familie

3. Vis omsorg, hav omtanke og giv plads

I stedet for selv at sige en masse, kan det virke bedre, hvis du lytter til den person, du forsøger at hjælpe. Giv personen mulighed for at fortælle i sit eget tempo. Så undgår du at presse personen op i en krog, lyder rådet fra Chris Poole.

- Det handler om, at du giver vedkommende plads og muligheden for at snakke. Du skal ikke presse på. Hvis du spøger, hvordan de har det, og de ikke svarer med det samme, så er det ikke at vise omsorg og have omtanke, hvis du bare snakker løs. Giv plads, giv tid og vær rolig. På den måde viser du omsorg og omtanke, siger hun.

    4. Oplys om, hvilken hjælp hun eller han kan få

    Det kan tage mange samtaler, før I når til et sted, hvor personen selv kan se, at der er brug for hjælp. Men derfor kan det være en god idé at gøre opmærksom på, at der er hjælp at få, fortæller Chris Poole, der blandt andet nævner akutte tilbud som krisecentre og behandlingstilbud til hele familier som muligheder for at få hjælp.

    Det er ifølge hende ekstra vigtigt, at man videregiver oplysninger om hjælp, når man har at gøre med en familie eller et parforhold, som man mistænker for at være voldsramt. Det kan derfor være en rigtig god ide at undersøge mulighederne for hjælp, inden man tager snakken.

    - Et universalråd er, at der findes en hotline for voldsramte og deres pårørende, som svarer hele døgnet. Det er vigtigt, at du kender til muligheden, så du kan give telefonnummeret videre til den person, du snakker med. Hotlinen kan yde akut hjælp og give flere oplysninger om, hvor personen kan få yderligere hjælp, siger hun.

    Du kan finde telefonnummer og link nederst i artiklen.

    5. Fortæl, at det ikke er hendes eller hans skyld

    Hvis en person er udsat for vold, er det oftest noget, der er foregået over lang tid. Rigtig mange voldsofre føler, at det er deres egen skyld, og de skammer sig over at være i den situation, forklarer Chris Poole.

    Det er derfor vigtigt, at du fortæller personen, at det ikke er personens egen skyld. Mange voldsramte føler sig helt alene i verden. Derfor kan du sige, at mange andre bliver udsat for partnervold, lyder rådet.

    - Fortæl vedkommende, at vold er et samfundsproblem, og at mange andre også bliver udsat for partnervold i Danmark. Følelser som skyld og skam kan forhindre voldsofre i at handle på en måde, så de får en mulighed for at komme væk fra volden, og det kan gøre det svært at tage imod råd og hjælp, siger Chris Poole.

    Så mange udsættes for fysisk partnervold

    • Det skønnes, at cirka 38.000 kvinder og cirka 19.000 mænd sidste år blev udsat for partnervold.

    • Tallene for partnervold har været i stigning siden 2005.

    • Blandt kvinder, som angiver at have været udsat for fysisk partnervold, har 97 procent været udsat for vold fra en mand og 9 procent fra en kvinde.

    • For mænd, som angiver at have været udsat for fysisk partnervold, har 11 procent været udsat for vold fra en mand og 94 procent fra en kvinde.

    • Blandt kvinder angiver 0,3 procent at have oplevet at blive forsøgt kvalt eller angrebet med våben. Blandt mænd er tallet mindre end 0,1 procent.Kilde: Statens Institut for Folkesundhed ved SDU

    6. Fortæl, at du gerne vil tale med personen igen

    Netop fordi, det kan tage tid for personen at komme frem til en erkendelse af problemets omfang, er det en god idé, at du giver indtryk af, at I kan genoptage snakken.

    Det behøves ikke være en konkret aftale om at mødes, lyder rådet.

    - I rigtig mange tilfælde skal det lige bundfalde hos den, man har snakket med. Bare det, at man siger, at man er åben til en ny samtale på et tidspunkt kan være nok. Ellers kan det i nogle tilfælde være for overvældende, siger Chris Poole.

    Men her er det samtidig yderst vigtigt, at du ikke lover mere, end du kan holde, understreger hun.

    - Du skal ikke love, at du kan komme midt om natten og køre familien i sikkerhed, hvis du ikke kan det. Du skal ikke love, at personen kan flytte ind med sine tre børn, hvis du virkelig ikke kan det. Du skal simpelthen tænke over, hvad du selv kan klare, siger Chris Poole og tilføjer:

    - Men uanset hvad, kan du være den, der får synliggjort, at volden ikke er acceptabel, og at der findes muligheder for, at alle i familien kan få hjælp.

    Døgnåben hotline for voldsramte og deres pårørende

    • Telefon: 7020 3082

    • Mere information her.

    Facebook
    Twitter