Hvis et varmt forår kan hjælpe os mod smitten, har DMI dårligt nyt

Viruseksperter håber på tidligt forår, men marts kan byde på lidt af hvert.

Vintergækker kiggede for tre dage siden frem i Aalborg, men marts måned kan stadig byde på vintervejr. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Politikerne og virologer har nævnt det flere gange: At et tidligt og varmt forår kan hjælpe os med at holde coronasmitten nede.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, sagde i denne uge til DR, at "vi kan håbe på et tidligt forår, der forhåbentligt kan lægge en dæmper på epidemien".

Sundhedsminister Magnus Heuncike (S) nævnte det også onsdag, da forligspartierne præsenterede planen for genåbningen:

- Hvis vi får et mildt forår, og hvis det betyder, at folk er mere ude, og hvis det har en positiv effektsmittetallet, så ligger det også i den forståelse, vi har med partierne, så skal der selvfølgelig åbnes noget mere.

'Standard-forår'

Men spørger man meteorolog Mette Tilgaard Zhang fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), skal vi ikke umiddelbart regne med ekstra hjælp fra vejrguderne imod coronasmitten.

- Nej, det synes jeg ikke umiddelbart, det ser ud til, siger hun.

Selvom slutningen af februar var været usædvanligt lun, har vi nu, ifølge hendes langtidsprognose for marts, kurs mod et "dansk standard-forår".

- Den korte version for marts måned er, at foråret presser sig på, men Kong Vinter overgiver sig ikke uden kamp, siger Mette Tilgaard Zhang.

Prognosen vender vi tilbage til. Når vejrudsigten overhovedet har coronarelevans, skyldes det, at forskerne er enige om, at virussygdomme - som for eksempel corona eller influenza - har nemmere ved at sprede sig i kulde. Hvorfor er mere usikkert.

- Det er vi endnu ikke fuldstændigt klar over, siger epidemiolog og seniorforsker Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut.

- Der har været forskellige teorier, blandt andet at det er vores immunsystem, der ikke er så godt om vinteren. Men det, man mest tror på, er, at det er en kombination af dels nogle egenskaber ved virus og dels forskellen på, hvordan vi opfører os i henholdsvis vinter- og sommerperioden, forklarer han.

Spreder sig dårligere i varme

Når det bliver forår, lufter vi mere ud, og vi opholder os mere ude med større afstand til hinanden. Men også virus reagerer anderledes i kulde og varme.

- Det er sådan, at vi mere og mere forstår, især gennem studiet af influenza, at de her virussygdomme ikke er så glade for varme og fugtighed, siger Steen Ethelberg.

Han fortæller om et forskningsforsøg, hvor man smittede marsvin med influenza. De raske marsvin i buret ved siden af blev smittet mindre, hvis rummet var varmt. De blev også smittet mindre, hvis der var høj luftfugtighed.

- Der er noget med, at de her viruspartikler ikke smitter så meget, når de bliver udsat for vand. Hvis der er meget vanddamp i luften, så fungerer de ikke så godt, siger han og sammenligner med, at partiklerne først skal gennem en "mur" af vanddamp, der skader og hæmmer dem.

Kan tage kanten af smitten

Om solskin og tocifrede varmegrader i marts kan bremse coronasmitten væsentligt er dog svært at sige.

- Det ved jeg ikke. Det tager nok lige en kant af smitten og dæmper det lidt, siger Steen Ethelberg.

- Af alle de her årsager: At vi opfører os anderledes, vi er mere ude, vi holder os længere fra hinanden, og fordi virus har lidt sværere ved at flytte sig fra den ene person til den anden under de her lidt fugtigere og lidt varmere forhold, siger han.

- Men det er mere den generelle sæson. Jeg ved ikke, om man kan sige, hvis vi får en meget varm sommer, så falder smitten tilsvarende.

Foråret ikke medregnet

I de udregninger, som fageksperter har afleveret til regeringen, er effekten af foråret derfor ikke regnet ind, fortæller Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut.

- I de beregninger som prøver at forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig, har man ikke taget forårets komme med. Det er, fordi man stadig ikke præcist forstår sammenhængen mellem vejret og smitsomheden. Derfor er det svært bygge det ind i de matematiske modeller, siger han.

Derfor kan vi blive positivt overrasket, hvad angår smitteudviklingen. Men ifølge meteorolog Mette Tilgaard Zhang er der ikke umiddelbart udsigt til varmerekorder.

- Sidste år var vi jo heldige med noget fantastisk vejr i marts, hvor de lige havde lukket det hele ned. Men umiddelbart er der ikke nogen tegn på, at det går den vej. Det ligner mere noget standard, hvor det er en kamp mellem varmen og kulden, siger hun.

Nu er du jo ikke smitteekspert, men som meteorolog: I hvor høj grad kommer vejret til at hjælpe os med at være ude?

- Det kommer an på, hvor meget friluftsmennesker vi er. Man kan gå ud i alt slags vejr, hvis man bare tager tøj på til det. Men det gør vi jo ikke. Vi bliver jo helst på sofaen med den varme kakao, hvis det er koldt og blæsende, siger hun.

Typisk senvinter

De seneste dages varme afslutter ifølge Mette Tilgaard Zhang en februar måned, der indtil videre har været ret usædvanlig.

- At det gik fra så koldt til så varmt på så kort tid. Det er ikke noget, man ser så tit, siger hun.

Forklaringen er noget med aftagende vinde i felter i stratosfæren. Det var samme vejrfænomen, der pludseligt sendte snestorme ned over Texas, fortæller hun.

Nu er der mere normale tilstande på vej med udsigt til faldende temperaturer i den kommende uge, oplyser meteorologen.

- Det bliver typisk senvinter og tidligt forårsvejr: Alt kan ske.

Artiklen er opdateret med en boks, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) udtaler, at hun håber og forventer et vendepunkt i takt med forårets komme.