Hvor farlig er Covid-19 i forhold til andre sygdomme?

Spørger du stadig dig selv, om regeringens tiltag virkelig er nødvendige? Hør eksperternes svar på det her.

Ingen ved endnu, hvor smitsom eller hvor dødelig Covid-19 er. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Selveste dronningen bad i tirsdags alle danskere rette sig efter regeringens corona-instrukser.

Alligevel spørger mange sikkert stadig sig selv, om det nu virkelig er nødvendigt med så vidtgående tiltag? Er coronavirus så farligt, som myndighederne giver udtryk for? Og risikerer vi ikke at smadre vores økonomi uden grund?

Spørger man Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, er svarene på de spørgsmål, at man slet ikke kan svare på de ting endnu.

- Vi ved kun, at vi ikke ved nok endnu, siger han.

Lige nu er der for eksempel en lang række forskellige bud på, både hvor smitsom coronavirus er, og hvor stor dødeligheden for sygdommen Covid-19 er. I diagrammet nedenfor kan du se buddene sammenlignet med andre sygdomme. Vær opmærksom på, at dødeligheden stiger med faktor 10 for hver trin på skalaen.

Rettelse: Der var tidligere et andet diagram i denne artikel, hvor skalaen for dødelighed kunne give det forkerte visuelle indtryk, da den både var linær og logaritmisk. Derfor er det gamle diagram blevet udskiftet.

Intet overblik endnu

Dødeligheden varierer helt fra 0,7 procent af de smittede til 3,4 procet, alt efter hvilke data man kigger på. Det samme gælder smitsomheden. Buddene i den høje ende er her, at en syg person i gennemsnit smitter 3,5 andre. I den lave ende smitter hver syg kun 1,5.

Og det kan endda vise sig, at udsvingene er endnu større.

- Og der er jo milevid forskel på, om dødeligheden ligger på det ene eller det andet i forhold til, hvordan man skal håndtere sådan en sygdom, siger han.

Det hele bunder i, at ingen lige nu har et komplet overblik over sygdommen, som vi har med tidligere epidemier. Det skyldes blandt andet, at landene tester forskelligt for coronavirus.

Nogle lande tester fortrinsvis indlagte. Det giver en høj dødelighed, fordi de indlagte også er de mest sårbare. Andre tester mere bredt og får dermed en lavere dødelighed.

Derudover kan der være forskelle mellem landene på, hvordan befolkningen opfører sig og reagerer. Det kan for eksempel være sværere at holde en høj hygiejne i et slumkvarter, og så bliver smitten her selvfølgelig større.

Sammenligner man Covid-19 med andre sygdomme, som i grafikken herover, ser den umiddelbart ikke særligt farlig ud. Dødeligheden er væsentlig højere for en lang række sygdomme som ebola, tuberkulose, sars og fugleinfluenza. Og smitsomheden kan i bedste fald vise sig at være som en almindelig forkølelse.

Kynisk eller ej

Netop det faktum har flere gange fået forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith til at stille spørgsmålstegn ved regeringens håndtering af coronavirus.

- Det sætter det lidt i perspektiv at sammenligne det med andre sygdomme. Så kan vi reflektere lidt over, hvorfor vi reagerer så voldsomt, som vi gør. Jeg synes, det er svært at se, at alle dele af indsatsen er velbegrundet. Der er ikke noget, der tyder på, at menneskeheden er ved at blive udryddet, siger hun.

- De samfundsmæssige omkostninger er meget store. Det er noget, vi kommer til at betale af på i mange år. Og når skatten skal gå til det, så kan den jo ikke bruges på alt muligt andet. Klimatiltag for eksempel, siger hun.

Er det ikke lidt kynisk at se det på den måde?

- Måske, men der er nogle, der dør hver dag af alt muligt. Du kan jo spørge dig selv, hvad du gjorde i 2017-2018, da 1.600 døde af influenza. Sprittede du dine hænder? Beskyttede du din bedstemor?, siger hun og bløder det op med pointen om, at vi naturligvis skal være fornuftige og begrænse smittespredningen og beskytte de udsatte og sundhedsvæsenet.

Spørger man Christian Wejse, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er det for kynisk at betragte det, som Else Smith gør.

- Lad os bare sige, at ti procent bliver smittet, og én procent af dem så dør, så er det altså 5.800 dødsfald i Danmark. Er det lige meget? Nej, det er det ikke. Det er alvorligt, siger han og minder også om, at vi i modsætning til de andre sygdomme hverken har en vaccine eller behandling til coronavirus.

Men Else Smiths pointe er jo, at der hvert år også dør mange af influenza. Men det er vi ligeglade med?

- Det er rigtigt, at vi lever med en overdødelighed, når der kører en influenza. Der har vi valgt at sige, at vi ikke lukker samfundet ned, men godt kan leve med 1.600-1.700 dødsfald. Men jeg vil gerne anholde den meget kyniske tilgang til Covid-19 alligevel, for det handler ikke kun om at undgå de 5.800 dødsfald, siger han.

- Hvis vi bare kørte videre uden alle de særdeles dyre tiltag, ville det måske ende med, at 60 procent af befolkningen blev smittet i løbet af meget kort tid. Og så ville vi skulle håndtere 4.500 intensivpatienter på en gang på de 450 pladser, vi har.

- Det ville ikke kun koste folk med Covid-19 livet, men også alle de andre, der i forvejen ligger på intensiv med for eksempel blodforgiftning og hjertestop, siger han.