Det er et stort kapitel i coronakrisen, der symbolsk afsluttes i dag.
Sygdommen, der siden foråret 2020 har præget vores liv, bliver fra i dag ikke længere betragtet som samfundskritisk af myndighederne. De sidste restriktioner er ophævet. Corona har ikke længere særstatus.
Det betyder ikke nødvendigvis, at krisen er slut. Men det er en naturlig anledning til at kigge tilbage på det seneste halvandet år og gøre status.
Hvor godt har vi egentlig klaret krisen indtil nu?
En af dem, der er meget imponeret af den danske håndtering, er den internationalt toneangivende epidemiolog Francois Balloux fra University College London.
- Ingen har håndteret det perfekt, men hvis man forsøger at rangere landene, er Danmark et af de lande, der har klaret krisen allerbedst. I har fået god kontrol med sygdommen med relativt blide tiltag, og nu er I rigtig langt med vaccinerne, siger han.
Krisen har i alle verdens lande kostet menneskeliv, borgeres frihed og penge. Hvad der er vægtet højest, har været forskelligt. I nogle lande har man for eksempel været villige til at tage meget hårde midler i brug for at begrænse smitte. Liv har været prioriteret højere end frihedsrettigheder.
Francois Balluoxs pointe er, at Danmark er en succes, fordi det er gået relativt godt på alle parametre samtidigt.
- Den danske tilgang har været afbalanceret. Det har handlet både om at beskytte liv, frihed og økonomi samtidig. Det er en balancegang, som de fleste vestlige lande har været ude i, siger han og peger på det omfattende danske testsystem som noget, der har gjort en forskel.
I sidste ende er der dog ikke noget objektivt svar på, hvilke lande der har klaret krisen bedst.
Det har været et politisk valg, om frihedsrettigheder eller sygdom skulle veje tungest, hvilket også har afspejlet sig i debatten om restriktionerne herhjemme.
Men man kan se, hvordan det er gået med dødsfald, frihed og økonomi.
I det følgende dykker vi derfor ned i nogle af de mest centrale data, så du selv kan sammenligne med vores omverden.
Tab af frihed: Hvor hårde var restriktionerne?
Hvor mange må jeg holde jul med? Kan mit barn komme i skole? Restriktionerne og debatten om dem har vi alle haft inde på livet gennem krisen. Men hvor hårde har de egentlig været sammenlignet med andre lande?
Forskere på Oxford University har gjort et forsøg på at finde ud af det.
De har udviklet et pointsystem, hvor de enkelte landes restriktioner bliver lagt sammen og giver en score mellem 0 og 100. For eksempel giver et forsamlingsloft på 10 personer fire gange så mange point som et forsamlingsloft på 1.000 personer.
Det er ikke en perfekt målestok, men det gør det muligt at sammenligne lande, selvom de har brugt forskellige redskaber i kampen mod epidemien.
Og resultaterne vil nok være overraskende for nogle. For eksempel har Sverige set over hele epidemien haft nogenlunde samme niveau af restriktioner som Danmark. Undtagen lige i foråret 2020, hvor fortællingen om det åbne Sverige blev grundlagt:
I andre europæiske lande som Frankrig, Tyskland eller Italien, har der generelt været hårdere restriktioner end herhjemme.
På listen over de 185 lande og territorier, forskerne har fulgt, er der 107 lande, som i gennemsnit har haft flere restriktioner end Danmark.
77 lande har efter pointsystemet haft færre restriktioner i gennemsnit end Danmark. Det er lige fra lande som Hviderusland, der politisk besluttede ikke at betragte corona som en krise, til en stribe meget fattige lande, som ikke har haft økonomi eller statsmagt til at handle.
Men der er for eksempel også ø-stater som New Zealand, Japan eller Island, der i lange perioder har lukket grænserne effektivt for epidemien og derfor ikke har haft brug for så mange restriktioner.
I grafikken nedenfor kan du se flere eksempler:
Tab af liv: Hvor mange er egentlig døde?
Gennem halvandet år er der dagligt kommet nye tal for, hvor mange der er smittede og døde med corona. Det er centralt, for hele krisen har handlet om at forhindre dødsfald.
I Danmark har der officielt været 2.604 coronarelaterede dødsfald. Det svarer til 445 døde per million indbyggere, og det er et af de laveste tal i den vestlige verden.
Men de officielle dødstal er ikke optimale til at sammenligne internationalt, for landene er ikke alle lige gode til at registrere dødsfald, og der er flere forskellige definitioner på, hvornår en person er død med corona.
Man kan også bruge overdødelighed til at sammenligne landene. Altså hvor mange flere dødsfald, der har været, end der plejer at være. Det har den svaghed, at man ikke kan vide, om folk er døde af corona. Til gengæld er sammenligningen mere sikker.
EU’s statistikkontor Eurostat har beregnet overdødelighed uge for uge, og i en gennemsnitsuge har vi i Danmark haft en procent flere døde end normalt. Det er ret lavt sammenlignet med andre EU-lande.
Hvad med pengene?
Hjælpepakker, hjemsendelser og nedlukninger koster. Men hvor dyrt har det været i Danmark sammenlignet med andre lande?
Her kan man blandt andet se på landenes statsgæld. De nyeste tal for Eurostat er fra foråret, men de giver et billede af, at alle de europæiske lande har gældsat sig under krisen.
Her ligger Danmark i den lave ende, når man sammenligner med andre europæiske lande.
En anden måde at måle krisens omkostning er, at se på arbejdsløsheden. En del af formålet med at bruge penge på hjælpepakkerne har været at bevare arbejdspladser.
Sammenligner man arbejdsløshedstallene fra marts 2020 med Eurostats nyeste fra juli i år, ligger Danmark også i den pæne ende.
Med vacciner kan vi leve med corona
Et sidste succeskriterie kan være, hvor hurtigt de enkelte lande har fået vaccineret befolkningen, så coronavirus i fremtiden ikke kan skabe ravage på samme måde.
- Danmark er virkelig langt fremme i forhold til at overgå til en situation, hvor sygdommen er det, man kalder endemisk – altså at den fortsat er til stede i samfundet, men ikke truer sundhedsvæsnets stabilitet, siger epidemiologen Francois Balloux.
Epidemilogens pointe er, at coronavirus ikke går væk. I fremtiden kommer vi bare til at leve med den, som vi lever med andre ’almindelige’ sygdomme.
- Nærmest alle dem, der nu er vaccinerede, vil formentlig blive smittet alligevel på et tidspunkt i fremtiden. Men de vil få mildere symptomer. Og når de gennem resten af livet bliver smittet igen og igen, vil deres immunsystem være bedre rustet til at kæmpe tilbage, siger han.
Spørgsmålet er nu, hvornår vi kommer til det punkt i Danmark. Den kommende vinter vil vise, hvor langt vi er.