Hvordan går du på arbejde, når sindet er sløjt? Få fem råd til det her

Hver femte dansker har i løbet af et år symptomer på mindst én psykisk sygdom.

Hvordan går man bedst på arbejde, hvis du har ondt i psyken? Få en psykologs råd til det her (arkivfoto).

Det er nemt for de fleste at beslutte at blive under dynen, når næsen løber, eller feber varmer kroppen op i lidt for høje temperaturer.

Men hvad hvis årsagen er, at du ikke kan stoppe med at græde? Eller du pludselig mangler overskud, og alene det at komme ud af døren virker som en fuldstændig uoverskuelig opgave?

Og hvordan kommer du i gang med arbejde igen, hvis du i en periode har været sygemeldt med måske stress eller angst?

Ditte Charles er chefpsykolog hos Psykiatrifonden. (© Foto: Søren Kuhn)

Hvis du er ramt af en psykisk lidelse eller stress, skal du vide, at du langt fra er alene. I løbet af et år har hver femte dansker symptomer på mindst én psykisk sygdom, viser tal fra Psykiatrifonden, og nogle gange er en sygemelding nødvendig for at få ro til at komme sig på øverste etage.

For mange kan det også være en del af helingsprocessen at komme tilbage på arbejde og få gang i en hverdag igen. Ofte i et langsomt tempo, så vi ikke bliver overvældede.

Men hvordan får du sat gang i en hverdag med arbejde, når alt ikke er helt ok i sindet? Vi har talt med Ditte Charles, der er chefpsykolog hos Psykiatrifonden, for at få hendes råd til, hvordan man bedst kommer tilbage til en hverdag med arbejde igen. Dem får du her.

1

Kend din psykiske lidelse eller sygdom

Først og fremmest er det vigtigt at overveje, om man skal tilbage på fuld tid eller ej. Det kan jo sagtens være, at det kan være en fordel for den enkelte at starte på deltid. Der handler det også om at kende sin psykiske lidelse eller sygdom, og hvad du eventuelt er nødt til at tage hensyn til, i forhold til hvordan du har det bedst på jobbet.

Hvilke symptomer viser sig eksempelvis, når du bliver ekstra presset? Er der nogle særlige situationer, du skal være ekstra opmærksom på? Og hvordan kan du bedst komme igennem dem eller uden om dem? Det er jo noget, man især kan tale med sin nærmeste leder om og så lægge en plan.

Det er også godt at være opmærksom på tidlige tegn på et eventuelt tilbagefald for at forebygge, at det sker.

2

Start hellere for lavt end for højt

En tommelfingerregel kan være helt generelt at have opmærksomhed på de ting, der særligt kan stresse eller presse en. For nogen kan det være at spise med kollegaer i kantinen, for andre kan det være, hvis der er meget støj rundt om én.

Læg eventuelt en plan for, hvordan du bedst muligt kan komme uden om alt for mange af de situationer, og trap så langsomt op med de situationer, så det ikke bliver for meget. Kollegaerne kommer altid til at skulle spise frokost, så husk, at du ikke som sådan går glip af noget. Det handler i stedet om at passe på sig selv og komme op i gear i et fornuftigt tempo.

Start hellere for lavt end for højt. Både i forhold til timetal, men også i forhold til arbejdsopgaver. Til at starte med kan det også være en hjælp at søge mod opgaver, der er meget rutineprægede. Det gør måske heller ikke noget, at det er nogle arbejdsopgaver, der er lidt kedelige, for det vigtigste er, at du finder dig til rette på jobbet igen. Det tager tid for både krop og psyke. Særligt hvis det er en ny funktion eller et nyt sted med nye mennesker.

3

Hvor meget vil du fortælle til kollegaerne?

Det kan være en god ting at overveje på forhånd, hvad man gerne vil have, at ens kollegaer ved om ens forløb. Hvor meget skal de for eksempel vide, og vil du gerne have, at det bliver meldt ud på en særlig måde til kollegaerne? Kan det for eksempel gavne dig, at din chef orienterer kollegaerne om, hvorfor du har været væk?

Her kan det også gavne at tænke over, om man gerne vil have, at kollegaerne spørger ind til én, eller om man bare gerne vil gå på arbejde, som man har gjort det før, for det er også noget ens chef kan fortælle. På den måde kan man ligesom danne de rammer, der passer bedst på én, inden man starter, til når man starter.

Her er det også vigtigt at understrege, at det kan være meget forskelligt, hvem man er som menneske, og hvor privat man er eller ikke er. Sådan er det jo også med fysiske sygdomme. Selvom ens kollega har været meget åben om eksempelvis en depression, er det jo ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Mærk i stedet efter hos dig selv - og tag eventuelt din behandler eller arbejdsmiljørepræsentant med på råd, hvis du er i tvivl.

Det kan også være, at det vil gavne dig, hvis dine kollegaer ved, hvilke begrænsninger du kan have i starten. Hvis man ved, at der er nogle særlige tidspunkter, hvor man kan have et særligt behov. Ligesom nogen har en dårlig ryg og skal have en særlig stol.

4

Godt at have en 'kattelem'

Nogle kan måske godt være ivrige efter at komme i gang og bevise over for sig selv, at de sagtens kan fungere på arbejdet - og nogle har måske endda dårlig samvittighed over, at de har været væk med enten en depression eller stress.

Men det er faktisk virkelig vigtigt, at du kommer i gang uden at presse dig selv for meget, for når du presser dig selv for meget, kan du risikere, at det bliver sværere og tager længere tid at komme sig.

Husk også, at det kan svinge, hvor godt det går på jobbet de enkelte dage. Bare fordi det går skidt én dag, behøver det ikke gøre det igen den næste. Det går op og ned - også for folk, der ikke har en psykisk lidelse. Det er en del af livet.

Her kan det være rigtig godt at have det, jeg kalder en 'kattelem'. Altså når det begynder at gå bedre, og du måske begynder at gå op i tid og klare flere opgaver, så sæt stadig fleksibilitet ind i dit arbejdsskema, så du har plads til dage og perioder, hvor det måske ikke går helt så godt, som du gerne vil have det.

Det giver i den grad luft og rum til at få det bedre på den lange bane. Her er det igen godt at kende sin lidelse eller sygdom og sine symptomer, så du kan tage det i opløbet og på sigt også komme dig.

5

Hvad er den optimale helingsproces for mig?

Det kan også være gavnligt at gøre det klart for sig selv, hvad den optimale helingsproces er for én. Hvordan ser den ud på den lange bane i forhold til at leve et bæredygtigt liv med balance.

Livet som en helhed skal hænge sammen med alt, hvad det indebærer af familie, venner og en hverdag, og det er vigtigt at tænke på. Hvis man føler, man kun lige med nød og næppe kan få det til at hænge sammen med arbejde og intet andet, så er det måske ikke den rigtige plan, der er lagt for at komme tilbage på arbejde efter en sygemelding.

Husk også dine tidligere erfaringer. Hvad har tidligere været kilder til påvirkning af stress eller overbelastning af systemet hos dig? Se på, hvad der tidligere har virket godt for dig.

Og husk at trække vejret og holde pauser. Træk lidt luft og gå en tur om blokken, når muligheden byder sig, hvis du lige skal have renset hjernen. Det råd kan vi vist alle bruge, uanset om man er påvirket af en given sygdom eller ej.

Facebook
Twitter