Hvordan køber jeg æg, uden at hønen har brækket knoglerne?

Mere end otte ud af ti æglæggende høner har brud på brystbenet. Så hvordan køber man overhovedet æg med god samvittighed?

85 procent af danske æglæggende høner har brud på brystbenet. Forskere mener, at det kan skyldes, at hønerne er blevet for store til at lægge deres egne æg. Illustration: Nathalie Nystad.

For mange forbrugere er det efterhånden blevet et politisk valg at købe sine æg i supermarkedet.

Skal man vælge skrabeæg, buræg, økologiske æg eller æg fra fritgående høner? Det er nemlig dig som forbruger, der bestemmer, hvilke æg der sælger bedst. Og dermed, hvilke æg der produceres flest af.

Men efter et studie har vist, at mere end otte ud af ti æglæggende høner har brud på brystbenet, er det pludselig ikke så nemt at købe æg med god samvittighed længere.

Studiet fra Københavns Universitet, som Landbrug & Fødevarer har bidraget til, viser nemlig, at knoglebruddene findes i næsten lige stor grad i alle former for ægproduktion.

- Det er alle vegne. Så som forbruger har du ikke mulighed for at vælge. Sådan er det. Desværre, siger Jens Peter Christensen, professor i fjerkræsygdomme og medforfatter til studiet.

Ifølge Jens Peter Christensen skyldes de mange brud på hønernes brystben nok et avlsmål, der skulle gøre æglægningshøner mere effektive. Men nu ved man, at hønerne lider overlast.

- Jo mindre hønen er, jo større æg de lægger og jo tidligere de begynder at lægge æg, jo flere brud får de. Det kan vi se, siger Jens Peter Christensen.

En vild høne lægger normalt 20 æg om året, hvorimod en moderne æglægningshøne lægger 320 æg om året. Og det tyder på, at presset sætter sit præg på hønens krop.

- De her dyr har ondt, både når bruddet sker og efterfølgende, så det er et voldsomt dyrevelfærdsproblem, vi står med her, siger adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, som er medforfatter på studiet, i en pressemeddelelse, udgivet af Københavns Universitet.

'Jeg håber, at han holder sit løfte'

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, mener ægindustrien er gået alt for langt i jagten på en mere effektiv ægproduktion:

- Det er rystende. Det er langt ude over grænserne for, hvad man kan tillade sig over for dyr. Det er ude over en moralsk og etisk grænse, siger hun.

På Twitter har hun derfor henvendt sig direkte til Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og krævet handling.

Rasmus Prehn, som også er berørt af sagen, svarer i en skriftlig kommentar til DR:

- Jeg tror, vi alle sammen har været fulde af forargelse over at høre det her. Vi går i gang med et intensivt arbejde for at få det stoppet hurtigst muligt. Vi skal have det løst i dialog med producenterne, siger han.

Britta Riis håber, at hønerne i den nærmeste fremtid ikke skal brække brystbenene, for at vi kan få æg på bordet.

- Det er klart, det er op til ministeren nu. Jeg håber, at han holder sit løfte. Han skal adressere det her, siger Britta Riis.

Ifølge Rasmus Prehn, skal problemet dog undersøges nærmere, før det kan løses:

- Jeg kan forstå på både producenter og forskere, at vi som det første skal have klarlagt roden til problemet, siger han.

Rasmus Prehn har bedt Fødevarestyrelsen om at bakke op om København Universitets ansøgning om midler til et projekt, der skal undersøge sagen nærmere, som kan bringe ægproduktionen nærmere en løsning.

- Man skal kunne købe æg i Danmark og være sikker på, at dyrevelfærden er i orden, siger han.

10, 15 eller 20 års udsigt

Hos Landbrug & Fødevarer mener man dog, at udsigterne til forandring kan ligge langt ude i fremtiden.

- Jeg ved, at avlsselskaberne arbejder på det, men der kan måske gå 10, 15 eller 20 år, før problemet kan blive løst. Det håber jeg ikke, men det kan være realiteten, siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg hos Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at ægproducenterne bør ændre praksis, før yderligere undersøgelser på området er foretaget.

Men ifølge Jens Peter Christensen kan der fra producenternes side allerede gøres noget nu for at mindske forekomsten af brud:

- Ægproducenterne kan vente to-tre uger længere med at igangsætte æglægningen, hvilket vil gøre, at brystbenet vil være mere stærkt, siger han.

Som det ser ud nu, bliver hønernes æglægning nemlig fremskyndet ved hjælp af blandt andet fodring og omgivelser.

Strategien vil ifølge Jens Peter Christensen ikke koste producenterne noget på bundlinjen. Et mere solidt brystben ville betyde, at hønen også kan lægge æg i længere tid.

Men for at komme problemet helt til livs, er han enig i, at problemet skal løses fra avlsfirmaernes side.

Som forbruger kan man vælge de små æg, hvis man vil have lidt bedre samvittighed, når man køber æg. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

Hvad kan man selv gøre?

Den danske ægproduktion består af cirka 3,5 millioner æglægningshøner. I studiet foretaget af Københavns Universitet er 4.800 høns fordelt på 40 flokke undersøgt, hvoraf knap 4.100 af dem havde brud på brystbenet.

Hvad kan man som forbruger så gøre, for at skåne hønerne næste gang man står i køledisken og vil købe æg?

- Det er simpelthen så praktisk, at man kan vælge de små æg i butikken, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Æggets størrelse kan allerede ses på æggebakken. At undgå at købe de større æg kan ifølge Britta Riis være en del af løsningen.

Et andet valg, man kan tage som forbruger, er at købe færre æg, hvilket Britta Riis opfordrer til:

- Man er forpligtet til at skære ned på sit forbrug af æg, indtil problemet er løst, siger hun.

Selvom økologiske høner ifølge undersøgelsen har cirka samme hyppighed af brud på brystbenet, kan det for mange forbrugere stadig være det mest dyreetiske valg, at købe økologiske æg, fastslår Britta Riis.

Facebook
Twitter