Hvorfor har Britta Nielsen fået 6,5 års fængsel? Få rettens argumenter her

Britta Nielsen har oplyst gennem sin forsvarer, at hun ikke vil anke byrettens dom.

De seneste billeder af Britta Nielsen blev taget i november 2018 ved et retsmøde i Sydafrika. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Scanpix)

Københavns Byret afsagde i eftermiddags dom i den historiske sag mod 65-årige Britta Nielsen.

Sagen er blevet kaldt helt usædvanlig, fordi Britta Nielsen gennem 25 år udnyttede sin stilling i Socialstyrelsen til at overføre i alt 117 millioner kroner til sig selv.

Det takserede byretten til fængsel i seks år og seks måneder.

Men hvad har domsmandsretten med dommer Vivi Sønderskov Møller i spidsen lagt vægt på i bedømmelsen?

1

Millioner, år og misbrug

Det var, mens Britta Nielsen arbejdede i Socialstyrelsen, at hun støvsugede de offentlige kasser. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Svindlens størrelse løber op i 117 millioner kroner, som blev fordelt på hele 298 overførsler i, hvad retten kalder 'en meget lang' gerningsperiode fra 1993 til 2018, mens hun var ansat i Socialstyrelsen.

Retten lægger vægt på, at Britta Nielsen tog pengene fra satspuljerne, der var beregnet til projekter for udsatte og svage borgere, og i den forbindelse misbrugte sin offentlige stilling.

I Socialstyrelsen blev Britta Nielsen beskrevet som en superbruger.

I strafudmålingen har det også spillet ind, at Britta Nielsen overførte 400.000 kroner til en konto i Sydafrika den 27. september 2018 og overførte i alt 700.000 kroner til sin søns konto i Sydafrika den 29. september og 8. oktober 2018.

Det skete, på trods af at Britta Nielsen blev bortvist fra Socialstyrelsen den 26. september.

Derudover har hun under retssagen forsvaret sig med, at der ikke blev ført kontrol med hendes arbejde i Socialstyrelsen, at hun selv kunne både godkende og sende projektmidler til udbetaling, og at det derfor blev en afhængighed for hende at tage penge til sit eget forbrug.

Men den købte byretten ikke.

2

Metoden

Købet af huset i Hvidovre skabte økonomiske problemer for Britta Nielsen og hendes familie. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Københavns Byret vurderer, at bedrageriet blev udført på Britta Nielsens eget initiativ, da hun løbende udviklede sin fremgangsmåde.

Undervejs i sagen er det kommet frem, at svindlen begyndte, da familien løb ind i økonomiske problemer i forbindelse med et huskøb i Hvidovre.

Britta Nielsen har forklaret, at hun indtil omkring 2012 oprettede fiktive sager og anvendte dem til at overføre penge til sig selv. Et af de fiktive projekter kaldte hun Foreningen Hjælp til Selvhjælp.

Britta Nielsen benyttede sig dog også af en anden fremgangsmetode. Det skete ved, at hun i flere tilfælde fik fat i offentlige penge, der var tildelt reelle projekter.

Det gik blandt andet ud over Cystisk Fibrose Foreningen, som fik tilskud fra satspuljen. I 2017 skriver foreningen til Britta Nielsen, at man ikke skal bruge alle pengene, som de har fået til deres projekt på grund af et aflyst arrangement.

- Det var da rigtigt ærgerligt, skrev Britta Nielsen tilbage i en e-mail og forklarede, at det ikke var muligt for dem at bruge pengene året efter.

I stedet sørgede Britta Nielsen for, at de overskydende penge endte i hendes egne lommer.

3

Særlig paragraf

Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, har kæmpet for, at Nielsen ikke blev dømt efter en særlig paragraf. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Anklagemyndigheden gik efter at få Britta Nielsen dømt efter paragraf 88 i straffeloven. Var paragraffen blevet brugt, var strafferammen hævet fra 8 til 12 års fængsel, og hun kunne have risikeret en hårdere straf.

Omvendt har forsvarer Nima Nabipour påstået, at den skulle afvises. For ifølge ham gik det ikke rigtigt til, da Britta Nielsen blev udleveret fra Sydafrika i 2018.

I en frivillig aftale om sin udlevering frasagde Britta Nielsen sig den rettighed, som sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen. Og paragraf 88 blev først føjet til anklagen imod hende, da hun var kommet til Danmark.

Nabipour har ment, at Britta Nielsen ikke blev vejledt godt nok, da hun underskrev aftalen.

Retten har dog ikke taget forsvarerens krav til følge.

Retten mener dog, at selvom bedrageriet var særdeles groft, så finder den ikke, at der var 'særdeles skærpende omstændigheder'.

Derfor blev hun ikke dømt efter paragraf 88.

Facebook
Twitter