Over for huset er der en mark, der er købt af Odense Havn. Bag huset er der en stribe jord, der er købt af Odense Havn, og marken ved siden af er også købt af Odense Havn. Endelig er naboejendommen købt af Odense Havn.

Men Martin Andersen og Kenneth Lintrups ejendom er ikke blevet opkøbt, så nu er de på det nærmeste omgivet af jord, der er ejet af Odense Havn. Og det forstår de ikke.

Havnen har erhvervet et område mellem Årslev og Højby midt på Fyn på i alt cirka en million kvadratmeter, hvor havnen vil bygge et fjernlager for havnens kunder i Munkebo.

En række ejendomme er blevet opkøbt af Odense Havn Ejendomsselskab ApS. Men den sidste ejendom i rækken af direkte naboer til den gigantiske grund er ikke blevet købt, og det undrer Martin Andersen, som ejer en tømrerforretning sammen med Kenneth Lintrup.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, de har købt den lille mark ved siden af og ikke skal have os med, siger Martin Andersen.

Makkerparret har på grunden et par lagerbygninger, som de bruger i deres virksomhed. Derudover ligger der en bolig, som de lejer ud til en familie. Men de frygter for tung trafik i området i fremtiden.

- Det er klart, at hvis der skal køre imellem 300 og 400 lastbiler ud omkring os, og vi har nogen, der bor inde i et hus, ved jeg da ikke, hvor tilfredse de er med det, siger Martin Andersen.

Eksperter uenige

Der kan være tale om, at Odense Havn, som er ejet af Odense Kommune, bryder en af de forvaltningsretlige grundsætninger. Det mener Frederik Waage, som er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

- Det grundlæggende i lighedsprincippet er, at lige tilfælde skal behandles ens, medmindre der er en saglig grund til at gøre noget andet. I det her tilfælde virker det til, at ejendommen vil blive stærkt påvirket, og jeg kan godt forstå, at ejerne af den ejendom ønsker at få at vide, hvad forskellen er på deres ejendom og den ejendom, der ligger ved siden af.

Men Odense Havn er som en af ganske få danske havne et aktieselskab, og det gør en stor forskel, mener Sten Bønsing, som er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

- Det har den konsekvens, at havnen ikke er forpligtet til at overholde forvaltningsregler, herunder en lighedsgrundsætning. Derfor tror jeg ikke, at man kan sige, at de har sådan en forpligtelse, siger han.

Problemet er dog, at der ikke er en klar retspraksis på området. Det siger Rasmus Grønved Nielsen, som er lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, og som har skrevet doktorafhandling om emnet.

- Udgangspunktet er rigtigt nok, at som aktieselskab vil Odense Havn ikke være bundet af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, men det er i virkeligheden uafklaret, om det er så simpelt, siger han.

Støjgener over tålegrænsen

Der har været en indledende dialog mellem Odense Havn og Kenneth Lintrup og Martin Andersen.

De fortæller, at de blev kontaktet af Odense Havn, som var interesseret i at købe deres ejendom. De fik derefter vurderet ejendommen til 4,2 millioner kroner af en uvildig ejendomsmægler og bad om 6 millioner kroner af havnen.

Den store prisforskel forklarer de med, at de vil få ekstra omkostninger ved at skulle etablere et nyt lager i det sydlige Odense. Ifølge Martin Andersen holdt de et møde med havnens ejendomsmægler, som sagde, at det var en høj pris, men at han ville vende det med havnen.

Men nogle måneder senere havde de stadig ikke fået noget svar fra havnen.

- Det er jo os, der til sidst skal ringe og presse dem for at høre, hvad der sker i sagen. Hvor de så fortæller, at vi ligger strategisk for dårligt, fortæller Kenneth Lintrup.

Men selv om dialogen endte dødt, ender ejerne sandsynligvis med at få erstatning alligevel. Det vurderer i hvert fald Håkon Djurhus. Han er advokat og partner i advokatfirmaet Lundgrens og specialist i blandt andet ekspropriation.

Han hæfter sig ved, at der på grunden ligger en beboelsesejendom, der kommer til at ligge klos op ad Odense Dry Port. Og der findes en særlig støjbeskyttelse for boligejendomme, forklarer han.

- Jeg vil forudse, at den ejendom vil få støjproblemer. Det vil indebære, at man får svært ved at lave en lokalplan, hvor man skal tage hensyn til, at der sandsynligvis vil være støjgener, der vil være over den tålegrænse, der er fastsat af støjvejledningen, siger han.

Kan ende med fuld erstatning

Derfor vil planmyndighederne - i det her tilfælde enten Odense Kommune eller Faaborg-Midtfyn Kommune eller begge - ifølge Håkon Djurhus formentlig være tvunget til at ekspropriere ejendommen.

- Det er et meget, meget stort projekt. Det er en million kvadratmeter, og det ændrer alt, så der vil være lokalplanpligt. Og når man skal lave lokalplanen, må man altså ikke lave en lokalplan, hvis man ved, at man kommer til i væsentlig grad at overskride gældende støjkrav, forklarer han.

- Jeg er ret overbevist om, at den her sag vil ende med, at man eksproprierer ejendommen, hvis man ikke køber den frivilligt. Og så vil man betale det, der hedder fuldstændig erstatning, som ejendommen er sikret efter grundlovens paragraf 73. Det betyder, at man skal stilles økonomisk, som om den var blevet solgt i det nuværende marked uden hindringer.

Og ud over vurderingen på 4,2 millioner kroner vil ejerne faktisk også kunne få en erstatning, hvis de skulle få omkostninger ved at skulle etablere et nyt lager til deres tømrerfirma, vurderer Håkon Djurhus.

- Der er praksis for - for eksempel fra Femern-forbindelsen - at man kan få erstattet de omkostninger, man får, som er nødvendiggjort af, at man er tvunget til at relokalisere sin virksomhed, siger han.

Waage: Myndighed kan ikke flygte fra ansvar

Hvad angår Frederik Waage, så fastholder han - foreholdt Sten Bønsings vurdering - at Odense Havn efter hans opfattelse er "bundet af de forvaltningsretlige regler", selv om der er tale om et aktieselskab.

- Det, der sker her, har så meget karakter af myndighedsudøvelse, at jeg mener, de forvaltningsretlige regler vil gælde. En myndighed kan ikke flygte fra eller omgå sit ansvar efter grundlæggende forvaltningsretlige principper ved at organisere sig i selskabsform.

Frederik Waage mener også, at situationen er skærpet i forhold til de genboer, der føler sig stavnsbundet, og som DR tidligere har fortalt om.

- Fordi man har at gøre med, hvad der ligner helt sammenlignelige ejendomme. Det kan godt være, de ikke skal bruge lige præcis de her kvadratmeter, som grunden ligger på, til at bygge tørhavnen. Men ud fra tegningerne synes beboerne umiddelbart at blive så påvirkede af byggeriet, at det er nærliggende at stille spørgsmålet, hvorfor de ikke er sidestillet med de nærliggende ejendomme, siger han.

DR Nyheder har været i dialog med Odense Havns direktør, Carsten Aa, som ikke har ønsket at medvirke i et interview.