Hvornår er en storm en storm?

Fra let til jævn vind over stiv kuling til decideret storm. Hvornår er der tale om en rigtig storm?

Stormen Alfrida har bragt vversvømmelser med sig. Her på lystbådehavnen i Horsens. (Foto: Morten Pape © Scanpix)

Stormen Alfrida har hærget på de to første dage af 2019, hvor flere broer har været lukkede, tog er blevet aflyst og vandstanden forhøjet flere steder.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har registreret målinger på over 25 meter per sekund i middelvinden (gennemsnitshastigheden på vinden over ti minutter), hvilket kvalificerer til at tale om stormvejr.

Havde blæsten været lidt mindre kraftig, så havde man i stedet for talt om stormende kuling.

På en gennemsnitlig dag i Danmark går vinden fra let til jævn med en gennemsnitlig styrke på 5,8 meter per sekund.

De forskellige begreber kommer fra Beaufort-skalaen, der beskriver vindforholdene.

Skalaen er opkaldt efter en admiral fra 1800-tallet, der oprindeligt opstillede skalaen i forhold til, hvor meget sejlføring et skib kunne have.

Så når man i radioavisen hører værten sige, at vinden på en given dag vil gå fra frisk til hård, så er det altså ikke sådan, at værten blot sidder og sjusser sig frem til en nogenlunde passende beskrivelse af dagens vejr, men derimod en helt konkret beskrivelse af vindstyrken.

Hvorfor hedder den Alfrida?

Selvom stormen Alfrida har skabt store problemer landet over, så er vi ikke helt oppe i toppen af Beaufort-skalaen, hvor næste niveau er ’stærk storm’, der betegner vindstyrke på mellem 29 og 32 meter per sekund.

Alt derover betegnes som ’orkan’.

Den højeste vindhastighed (middelvind målt over 10 minutter) i Danmark blev ifølge DMI målt 28. oktober 2013 ved Røsnæs Fyr nordvest for Kalundborg, hvor der blev målt 39,5 meter per sekund.

Endelig er der selve navngivningen af en storm. Hvorfor skulle denne storm eksempelvis hedde Alfrida?

Det er svenskerne, der først blev ramt af denne storm, så DMI – der ellers står for navngivningen – har for at mindske eventuel forvirring valgt at kalde den det samme.

Det gjorde man også i 2014, hvor stormen Alexander ramte Danmark, efter den havde været forbi svenskerne.

Traditionen med at navngive storme begyndte i 2013, da Ekstra Bladets læsere navngav en efterårsstorm i samarbejde med daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Valget faldt dengang på Allan.

Siden har DMI stået for navngivningen, når svenskerne altså så ikke lige har været først ude.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk