I år skal det være slut med sprøjtegiftvandværkernes arealer, men der er lang vej igen

Målsætningen om, at det i år skal være slut med pesticider på udvalgte områder, er urealistisk, mener flere parter.

Flere steder i landet er grundvandet forurenet af pesticider. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Når vi er tørstige, er det for de fleste af os heldigvis ikke sværere, end at vi kan åbne for vandhanen.

Men det er ikke alle i Danmark, der har den mulighed, selvom vores drikkevand langt hen ad vejen er rent.

Derfor besluttede politikerne i Folketinget i 2019, at det ved udgangen af i år skal være slut med at sprøjte med gift på de områder, som vandværkerne henter deres vand fra.

Det skal ske med frivillige aftaler mellem vandværker og landmænd på 1.893 områder, hvor der bliver brugt sprøjtegift.

Siden den politiske aftale blev indgået, er vi dog kun nået i mål på 19 af de mange områder, viser tal fra Miljøstyrelsen.

Rundt regnet ét område ud af 100. Det betyder, at der fortsat siver pesticider ned i drikkevandet.

Det er vandværkerne og kommunerne, som skal tage initiativ til aftalerne. At de ikke er nået længere, er langt fra godt nok, erkender både Kommunernes Landsforening og Claus Vangsgård, der er seniorkonsulent i brancheorganisationen for vandværker, Danva.

Ifølge ham er der en lang række årsager til den manglende fremdrift, herunder at nogle vandværker måske har været for langsomme om at gribe muligheden, og at erstatningen til lodsejerne er svær at blive enige om, fordi det beror på frivillige aftaler.

- Det er nok nemmere at blive enige om, hvad der skal ske, end hvad der skal betales i kompensation, siger han og henviser til, at politikernes målsætning er urealistisk.

Det samme mener Pernille Jakobsen, der forhandler aftaler på plads for Aalborg Forsyning og 37 andre private vandværker.

- Hvordan er det aftalerne skal gennemføres, hvordan skal de laves, hvordan forhandler vi, hvad skal de indeholde? Alt i alt har der været en stor usikkerhed, siger hun.

Flere år med vand på flaske

Flere steder i landet er der mere sprøjtegift i drikkevandet, end det er tilladt.

Blandt andet i et område i Aalborg, hvor Jytte Jøns aldrig åbner for hanen med det formål at drikke vandet.

Hun får det leveret af et vandværk, som lige nu kun tilbyder drikkevand med pesticidniveauer over grænseværdierne.

De får lov at levere vandet, til trods for at det indeholder mere sprøjtegift end grænseværdierne - mod at de løser problemet inden for en given tidsfrist.

- Det vil vi ikke byde hverken vores egne eller vores børns og børnebørns kroppe, så vi har købt vand i snart tre år, siger Jytte Jøns.

Det er efterhånden blevet til mange vandflasker i hjemmet i Aalborg. Hun både køber det, og henter hos sin datter, der får vand leveret af et andet vandværk.

- Selv til kogning af kartofler og grøntsager henter vi vandet. Vi tør simpelthen ikke andet, fortæller hun.

Disse vandværker har fået dispensation til at levere drikkevand med forurenende stoffer over grænseværdierne:

Umulig opgave allerede fra start

Når landmændene, som sprøjter deres marker, skal stoppe med at bruge pesticider, skal de finde ud af, om vandværkerne vil købe jorden, eller om de vil omlægge til økologi.

Det skal lodsejerne have erstatning for. Men spørgsmål om erstatningsstørrelsen og hele processen med at lave de frivillige aftaler har været for uklar ifølge de implicerede parter. Noget, de mener, de har forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på.

Fra begyndelsen har de påpeget, at de er i tvivl om, hvordan de skal bære sig ad med de her frivillige aftaler.

Men opråbene har intet ændret i aftalen, og det har været med til, at målsætningen fra start har set meget svær ud at nå. Det konkluderer blandt andre Esben Munk Sørensen, der er forsker og landinspektør ved Aalborg Universitet.

- Realiteterne for målsætningen har været svage, fordi man ikke har lyttet til de kommentarer, der kom, om, at de skal tænkes ind i en samlet indsats i det åbne land, siger han.

Hos Dansk Folkeparti, der var en del af det brede flertal, der lavede aftalen, ærgrer de sig over, at arbejdet med at fjerne pesticiderne fra grundvandet  ikke er nået længere.

Partiets formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, René Christensen, erkender dog, at parterne fik ret i deres opråb fra starten, og at aftalen ikke har været god nok.

- Værktøjet har ikke været det rigtige. Det, der er besluttet, fungerer ikke, konkluderer han.

René Christensen fra Dansk Folkeparti vil have miljøministeren til at kalde til forhandlinger, så problemer kan blive løst. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Afventer nye tiltag

Det store spørgsmål er derfor, hvornår der kommer orden i tingene, og vi får en bedre beskyttelse mod pesticider i vores grundvand.

Selvom både kommuner, vandværker og en ekspert melder om, at det ikke er realistisk at få de frivillige aftaler på plads inden 2022 er forbi, mener Socialdemokratiets miljøordfører, Kasper Roug, at vi skal afvente situationen.

Når året er omme, kan vi se, om aftalerne er kommet på plads, og derefter vurdere, om der skal nye tiltag på bordet, mener han.

Hjemme i Aalborg håber Jytte Jøns, at problemerne bliver løst hurtigst muligt, så både hun og andre kan slippe for at købe flaskevand, men i stedet tappe det fra hanen.

- Jeg synes simpelthen, det er forfærdeligt, at man byder mennesker det. Det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg synes, det er ganske forkert, siger hun.

Politikerne på Christiansborg afsatte i finansloven for i år 170 millioner kroner til at beskytte grundvandet.

Det har ikke været muligt at forholde miljøministeren til kritikken, da hun ligger syg med corona.