I årevis advarede danske soldater om korruption i Afghanistans hær: ‘Det var svært at se, at der blev handlet på det’

Tidligere udsendte fortæller om store problemer med inkompetence og korruption i den slagne ‘spøgelseshær’

Politiinspektør Jørgen Hoxer (tv) i Afghanistan i 2011. I selskab med politichefen, der er i radiokontakt med fjenden Taliban, mens han styrer vestlige soldater i kamp mod samme fjende. (Foto: PRIVAT)

Et minde fra krigen i Afghanistan er trådt tydeligt frem hjemme hos Jørgen Hoxer, pensioneret politiinspektør i Mariager.

Han sad på jorden ved et pansret køretøj. Ved siden af den afghanske politichef, han var udsendt for at rådgive.

Ude fra dalen hørtes krigens lyde. Skud og kommandoer. Britiske og amerikanske soldater kæmpede mod Taliban. Undervejs gik det op for Hoxer, at politichefen var i direkte radiokontakt med fjenden derude.

Han spurgte ham, hvad der foregik

- Hernede er der typisk et par politifolk samt et par fra Taliban i familierne, svarede han. Fordi man aldrig ved, hvem der vinder. Den episode kom frem igen, da jeg så Kabul faldt. Hold da op, der er jo en forklaring på, hvorfor man hurtigt smed sine våben, siger Jørgen Hoxer.

Dyr plan gik i vasken

Det var planen, at Afghanistans sikkerhedsstyrker nu skulle stå på egne ben og selv overtage ansvaret.

I næsten 20 år har koalitionen brugt store summer på udrustning, uddannelse og rådgivning.

Alene Forsvaret i Danmark har siden 2002 brugt mere end 12 milliarder kroner på indsatsen i Afghanistan, oplyser Forsvarsministeriet.

Som bekendt gik planen i vasken. Sikkerhedsstyrkerne brød sammen og Kabul er nu på Talibans hænder.

På få dage blev en styrke på 300.000 soldater reduceret til en spøgelseshær.

DR Nyheder har talt med en lang række af dem, der blev sendt ud for at skabe Afghanistans sikkerhedsstyrker. Både nuværende og tidligere ansatte i Forsvaret, krigsveteraner og rådgivere på højt niveau.

Nogle har fortalt til baggrund, mens andre står frem med navn i denne artikel.

- Vi var en del af et stort system, med mange civile og militære operationer. Når man så, hvor ukoordineret det var på vores egen side... Man tænkte, at det her, det bliver godt nok vanskeligt, siger Niels Klingenberg Vistisen, der gennem to år var centralt placeret stabsofficer samt rådgiver for guvernøren i Helmand.

Fælles for dem er, at de ikke er overraskede over resultatet. Ærgerlige og triste, men ikke overraskede.

De oplevede selv, hvordan spøgelseshæren blev undergravet af korruption samt verdensfjerne vestlige drejebøger for genopbygning.

Planer der led skibbrud i mødet med Afghanistans virkelighed af korruption, familiære hensyn og klan-alliancer.

Niels Klingenberg Vistisen og andre veteraner har fortalt deres historie til nyhedsmagasinet 21 Søndag:

Rådgav dybt korrupt politichef

På væggen i Mariager hænger Jørgen Hoxers diplom fra FBI-skolen i USA. Ved siden af hans certifikat fra Forsvarets Medalje for International Tjeneste.

I 2011 skulle han, sammen med danske soldater fra Militærpolitiet, uddanne nye politibetjente og rådgive Helmand-provinsens politichef.

Politiet i Afghanistan er en gren af Afghan National Defence and Security Forces, der skulle tage kampen op mod Taliban.

- Den tykke manual over, hvor vi skulle hen og hvordan sikkerhedssystemet skulle se ud, den virkede enormt fjern for mig i forhold til, hvad jeg så dernede, siger Jørgen Hoxer.

- Opgaven var beskrevet. Der var en tyk manual for, hvordan det politi skulle se ud. Men når man kom tæt på og snakkede med politichefen, som i øvrigt var dybt korrupt, så var det tydeligt, at det var et helt andet politi. Det stod hurtigt klart, at man måtte starte helt på bar bund, fortæller Jørgen Hoxer.

Han tøver ikke med at kalde politicheferne, som han skulle rådgive i Helmand, for ‘dybt korrupte’.

Veteran: Politikere og embedsmænd handlede ikke

Hvad der officielt blev bogført som succeshistorier om nye politibetjente og officers-kadetter, dækkede alt for ofte over fiaskoer og fodskud ved fronten, fortæller veteranerne.

Den samme fornemmelse har ramt Niels Klingenberg Vistisen. Han er i dag ansat som rådgiver centralt i Forsvaret men understreger, at han udtaler sig som privatperson og Afghanistan-veteran.

Sammenlagt har han tilbragt over to år i Afghanistan og var blandt andet politisk rådgiver for Helmands guvernør. Også han oplevede på tætteste hold, hvordan vestens venner spillede på to heste.

- I en ærlig samtale fortalte han, at han tvivlede på, at vi blev i landet. Han vidste ikke, hvem der ville vinde krigen. Så han havde forberedt en plan og en aftale med Taliban-styret, hvis vi tog derfra inden kampen var endelig vundet, siger Niels Klingenberg Vistisen.

- Det sidste jeg hørte var, at han nu er guvernør et andet sted i Helmand. Det viser med al tydelighed, at hans aftale med Taliban holdt stik.

Forstod man jeres udfordringer oppe i fødekæden?

- Når man talte med dem, lød det som om de forstod det. Men nogle gange var det svært at se, at der blev handlet på det.

Hvem er de?

- Det er både politikerne og embedsmændene på de højere niveauer, som stod for at planlægge det meste af det her.

Jørgen Hoxer har den samme oplevelse.

- Man var ikke glad for at få tilbagemeldinger om, at det tog rigtig lang tid, var besværligt og korrupt. Det var ikke populært.

Hvem var ikke glad for det?

- Det var helt oppe på ministerniveau, siger Jørgen Hoxer.

Skolen der skulle være en succes

‘Sandhurst in the Sand’, blev stedet kaldt. Den afghanske hærs officersskole i Kabul skulle være en kopi af det berømte, britiske militærakademi Sandhurst. Men sådan var det langt fra altid, fortæller en dansk officer, der blev sendt til stedet som rådgiver og underviser i 2014.

- Hele opgaven gik ud på at uddanne den afghanske hær, så vi kunne trække os ud når det gav mening og de var klar til at overtage opgaven, siger Simon Hansen-Nord, der nu er landmand og driver Svinningegården på Sjælland.

Han havde ikke været på skolen længe før det stod klart, at det britiske projekt på forhånd var blevet stemplet som en succes.

Lydhørheden fra den britiske ledelse var lille, når danske officerer med kamperfaring fra Helmand havde forslag til forandringer.

- De lokale undervisere havde for eksempel fokus på helt andre ting. Eksercits og sådan noget. Det var måske ikke det, der var brug for, når man skulle ud og kæmpe i Helmand, siger han.

Samarbejdet stoppede i september sidste år, efter danske mentorer havde været med til at uddanne over 5.000 officers-kadetter.

'De var aldeles ikke kujoner'

Sidste år udgav Forsvarets Efterretningstjeneste en trusselsvurdering, der zoomede ind på de afghanske sikkerhedsstyrker.

- Sikkerhedsstyrkerne har store tab, svigtende rekruttering, dårlig ledelse, kontinuerlige omstruktureringer, korruption, utilstrækkelig uddannelse og store vanskeligheder med samarbejde på tværs af organisatoriske enheder, skrev FE i sommeren 2020.

Et år senere var USA og de internationale styrker på vej ud af landet. Kort efter blev sikkerhedsstyrkerne til en spøgelseshær og Taliban kunne indtage Kabul. Stort set uden modstand.

- Jeg forstår godt, at de smed våbnene. De havde de forkerte ledere, og vi lærte dem aldrig at klare sig uden vores støtte, siger Jørgen Hoxer.

Nogle mener ikke, at de ikke kæmpede nok. Var de kujoner?

- Nej, de var aldeles ikke kujoner, siger Niels Klingenberg Vistisen.

- De var supermodige. Hvis cheferne - inklusive præsidenten, de militære chefer og provinsguvernører - har huse i Indien, har sendt dollar ud af landet og i øvrigt selv flygter, så er det meget at forlange at de menige soldater skal blive og tage kampen op mod Taliban.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev interviewet om sagen i 21 Søndag:

FacebookTwitter