I dag afgøres det om Oliver skal sendes til Østrig

Fogedretten i Helsingør tage i dag stilling til, om hvorvidt den 5-årige dreng Oliver kan udleveres til Østrig.

Thomas Sørensen og Oliver.

Det dansk-østrigske forældrepar, som strides om forældreretten til deres femårige søn Oliver, mødes i dag til formiddag ansigt til ansigt i Fogedretten i Helsingør.

Begge forældre har fået myndighedernes ord for, at de har forældreretten til Oliver.

I Danmark har domstolene tilkendt Thomas Sørensen forældremyndigheden, mens mores omvendt har fået de østrigske dommeres ord for, at sønnen skal bo hos hende.

Sagen blev meget omtalt, da Thomas Sørensen 3. april kørte til Østrig og hentede sin søn ved børnehaven i Graz. Derefter kørte han tilbage til Danmark.

Europæisk arrestordre

Østrig svarede igen med at sigte Thomas Sørensen for grov frihedsberøvelse. Der er udstedt en europæisk arrestordre for at få ham anholdt.

Herhjemme siger Justitsministeriet, at der ikke er tale om bortførelse, blandt andet fordi handlingen til dels er sket på dansk jord. Thomas Sørensen har været afhørt af Nordsjællands Politi, og også her har juristerne ment, at der ikke var grundlag for udlevering, oplyser chefanklager Ida Sørensen til Ritzau.

Iagttage siger, at hvis Fogedretten i Helsingør nægter at udlevere drengen, er sagen definitivt endt i en blindgyde.

Facebook
Twitter