I dag begynder bukkejagten: Kinesisk knivkøb forhindrer Michael i at komme med

Jægere vil have advarsler, inden politiet konfiskerer jagttegnet for våbenimport.

Michael Linde Hey fra Skive havde haft jagttegn siden 2006, da politiet inddrog det i januar 2019. (Foto: © José Ramanamihantatsoaran, (C) DR Nyheder)

I dag er en af årets vigtigste dage for de danske jægere. 16. maj går bukkejagten nemlig ind.

Under normale omstændigheder ville Michael Linde Hey som så mange andre jægere sidde klar med sin riffel og vente på en skudchance til et rådyr.

Men nu må projektkoordinatoren fra Skive nøjes med at kigge på.

En kniv til 64 kroner, som Michael Linde Hey bestilte hjem fra Kina i april 2018, endte nemlig med at koste ham retten til at dyrke sin helt store passion og hobby.

I hans øjne lignede kniven enhver anden lovlig enhåndsbetjent foldekniv, og der stod ’Browning’ på den – præcis som på hans jagtgevær.

- Der var ikke noget som helst, der indikerede, at det skulle være en springkniv eller noget som helst ulovligt. Derfor trykkede jeg ’køb’, siger Michael Linde Hey.

Men politiet var af en anden opfattelse. De mente, at kniven faktisk var en springkniv, og derfor blev Michael Linde Hey sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Han fik en bøde, og fordi han betalte den, tog politiet hans jagttegn i januar 2019. I dag fortryder Michael Linde Hey, at han valgte at betale bøden for at få sagen ud af verden.

- Det var nok det dummeste, for så har jeg jo anerkendt, at det er en springkniv, siger han.

Han vidste ikke, at det ville få konsekvenser for jagttegnet, hvis han betalte bøden. Men sådan blev det.

Og inddragelsen havde også økonomiske følgevirkninger for Michael Linde Hey. To jagtarealer, som han havde lejet, blev pludselig ubrugelige.

Derudover var han nødt til at skille sig af med sine våben. Men det er en helt anden ting, der har været det mest frustrerende ved forløbet.

- Det har store konsekvenser for social omgang med andre jægere. Alt bliver taget fra en. Det er jo ikke bare bøden, der gør ondt - det er lige så meget alt det andet, siger Michael Linde Hey.

Han erkender sit eget ansvar for at kunne våbenloven fra A til Z. Men han er stadig overbevist om, at kniven slet ikke var en springkniv.

Jægerforbund får enormt mange henvendelser

Danmarks Jægerforbund modtager enormt mange henvendelser fra jægere med spørgsmål om våbenimport fra udlandet.

Det siger Nicholai Vigger Knudsen, der er konsulent hos Danmarks Jægerforbund og primært arbejder med våben og våbenlovgivning.

Han vurderer, at mere end 300 danske jægere har mistet jagttegnet på samme bekostning som Michael Linde Hey i løbet af de seneste tre år.

- Det er en rigtig uheldig drejning, det har taget. Det er de færreste jægere, som gør det bevidst, siger han.

Det er især varedeklarationen, der ofte er problemer med. Ifølge Nicholai Vigger Knudsen kan man nemlig ikke altid se på en udenlandsk hjemmesides billeder, om der er tale om en lovlig eller ulovlig kniv.

- Selv om billedet viser en ganske almindelig lille kniv, viser det sig ofte at være en springkniv eller en halsekniv, som ikke er tilladt i Danmark, siger han.

Nicholai Vigger Knudsen fra Danmarks Jægerforbund medgiver, at de danske jægere selv har et ansvar for at følge loven.

Men han opfordrer også jægerne til at tænke sig om, inden de erkender deres skyld.

- For vores medlemmer anbefaler vi, at de kontakter os, inden de betaler bøden. Så vil vi hjælpe dem med at vurdere, om den pågældende kniv nu også er ulovlig, siger Nicholai Vigger Knudsen.

Han mener, at myndighederne i højere grad bør give jægerne en advarsel i stedet for at straffe dem med det samme ved import af ulovlige knive.

Danmarks Jægerforbund har forsøgt at gøre jægerne opmærksomme på risikoen ved import af knive i sit medlemsblad, på sociale medier og på sin hjemmeside. Det siger konsulent Nicholai Vigger Knudsen. (Foto: © José Ramanamihantatsoaran, (C) DR Nyheder)

Våbenkontor behandler 300-400 sager om året

Hos våbenafdelingen ved Politiets Administrative Center i Holstebro kender man alt til inddragelser af jagttegn og våbentilladelser.

Det er nemlig her, alle sagerne ender, når bøden er betalt, eller dommen er faldet. Og det er her, man tager stilling til, om en tilladelse til at bære våben skal tilbagekaldes.

Afdelingsleder i våbenafdelingen Jesper Byskov siger, at afdelingen det seneste halvandet år år har behandlet 300 til 400 frakendelsessager relateret til ulovlig import af våben - typisk knive - fra udlandet. Størstedelen har en jæger eller skytte som omdrejningspunkt.

Ifølge Jesper Byskov kan det faktisk være en skærpende omstændighed, når det er jægere og skytter, der importerer de ulovlige våben.

- Vi mener, at hvis folk har adgang til våben, bør de også kende våbenlovgivningen og knivlovgivningen, for de to love hænger sammen. Hvis du har taget kørekort, har du jo også pligt til at kende færdselslovgivningen, siger afdelingslederen.

Politi og forbund opfordrer til at købe dansk

Jesper Byskov siger, at mange af de ulovligt importerede knive ganske rigtigt ligner lovlige knive, som man kan købe ved danske forhandlere. Desuden er mange af den fejlagtige opfattelse, at de såkaldte halseknive er uskadelige.

- Jeg kan godt forstå, at folk kan tage fejl. Indimellem bliver det også markedsført som legetøj, siger han.

Ifølge både Jesper Byskov og Nicholai Vigger Knudsen er det netop hos de danske forhandlere, at løsningen på problemet med ulovlig import af knive ligger.

- Løsningen er, at folk handler på danske hjemmesider eller går ned i en dansk forretning og køber de ting, de har brug for. Jeg er klar over, at det er lidt dyrere, men det er vilkårene. Konsekvenserne er større, hvis de ikke gør det, siger Jesper Byskov.

- Vores anbefaling er fuldstændig klart, at man holder sig væk fra de udenlandske hjemmesider, hvis man er det mindste i tvivl om produkterne. Køb dansk, siger Nicholai Vigger Knudsen.

På Christiansborg opfordrer Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, også jægerne til at købe deres knive i Danmark.

Han afviser at give flere jægere advarsler, inden hammeren falder.

- Bare fordi flere køber ulovlige våben, skal vi jo ikke lempe straffen, siger Jeppe Bruus.

- Det her bør være anledning til, at man informerer jægerne endnu mere om, at de bør være varsomme, fortsætter han.

Våbenafdelingen ved Politiets Administrative Center i Holstebro ser mange forskellige typer våben - for eksempel slangebøsser og springknive. (Foto: © José Ramanamihantatsoaran, (C) DR Nyheder)

Jæger er overbevist om sin uskyld

Flere gange har Michael Linde Hey ansøgt om at få sit jagttegn igen - dog uden held. Og han har efter eget udsagn fundet tilsvarende knive, der er sat lovligt til salg i danske jagtforretninger.

Frakendelsesperioden er på fem år, og Michael Linde Hey håber, at han med lidt god vilje kan få sit jagttegn tilbage om et år eller to.

Lige nu bliver Michael Linde Hey af og til inviteret på jagt af sine kammerater, når de mangler en jagthund som hans. Men det foregår uden gevær.

- Så lidt kommer jeg da ud i naturen og får noget luft, men det er halveret eller mere i forhold til de tidligere år, siger han.

Når han får det hvide plastikkort tilbage, og han igen kan fylde våbenskabet, kommer Michael Linde Hey ikke til at handle våben eller våbendele fra sin computer.

- Det kommer aldrig til at ske mere. Jeg tør ikke engang købe en negleklipper på nettet, siger han.