I dag er det 100 år siden Egtvedpigen blev fundet: Det har hun lært os om bronzealderen

I 1921 fandt man en egekiste med et tilhørende lig, der ændrede vores opfattelse af bronzealderen.

Egtvedpigen er blevet et nationalklenodie blandt andet på grund af hendes mystik.

For 100 år siden ville landmand Peter Platz gerne fjerne resterne af en gravhøj på sin mark, men så stødte han på en egestamme. Den egestamme har siden hen fået en stor betydning for verden og for opfattelsen af vores forfædre.

Det var nemlig ikke bare en egestamme, men en kiste, der indeholdt en 16- til 18-årig pige, nemlig Egtvedpigen. Egtvedpigen er et af de mest berømte fund fra bronzealderen i hele Nordeuropa.

Herhjemme er hun blevet et nationalklenodie, de fleste har hørt om, men hvorfor er hun blevet så speciel og populær?

Vi giver dig tre bud på hvorfor, og hvad hun har lært os om bronzealderen.

1

Hun viste os globalisering på et tidligt stadie

Der var også et lille barn i kisten med Egtvedpigen. (Foto: Nationalmuseet)

Indtil for få år siden troede man ikke, at mennesker i bronzealderen bevægede sig over større områder, men Egtvedpigen har modbevist den teori.

Forskere har nemlig fundet frem til, at hun kom langvejs fra uden for Danmarks grænser. Og ikke nok med det, så var hun også kvinde. Hun er det første eksempel, som beviser, at mennesker rejste langt og meget i bronzealderen.

Det fortæller Flemming Kaul, der er museumsinspektørNationalmuseet.

- Via hendes hår og tænder kan vi se, at hun har rejst, og hun har rejst flere gange. Og det er sensationelt. Det at en kvinde rejser langt, det har man ikke troet dengang, og her har Egtvedpigen været med til at vise, at kvinder også rejste, og det var større rejser.

Igennem strontiumisotop-metoden, der analyserer knogler, tekstiler og hår, kan man se, hvilken slags mad hun har spist, og dermed hvor hun har befundet sig. Man har blandt andet teorier om, at hun er fra Sydtyskland eller Sverige.

2

De drak også øl dengang

Det lokale udgravningshold i Storhøjen 1921, efter at egekisten med Egtvedpigen er fjernet. Egtved Sogn. (Foto: Nationalmuseet)

Man ved via åreringe i egekisten, at hun blev begravet en sommerdag i 1370 før kristus. Og da man fandt kisten i 1921 og åbnede den, fandt man ikke kun resterne af Egtvedpigen, men også en masse gravgaver, der var begravet med pigen. Og nogle af de gaver var øl.

- Vi kan se gravgaverne, og der har hun fået en lille spand med øl med. Vi kan se, at det er hvedeøl krydret med porse, og den øl har vi faktisk rekonstrueret, fortæller Flemming Kaul.

Men drak de øl i bronzealderen? Det var en usikkerhed indtil fundet.

- Nej, man vidste ikke, at de havde øl dengang i bronzealderen, så det viste hendes fund også. Hun har virkelig givet os meget rent forskningsmæssigt.

Du kan læse mere om Egtvedpigens bryg her.

3

De sov på koskind

Egtvedpigens oprindelige klædedragt. (Foto: NF © Scanpix)

Egtvedpigen har også givet os indikationer på, hvordan vores forfædre tilbragte natten. I kisten ligger hun nemlig på et koskind.

Det fortæller Flemming Kaul.

- Vi kan se i kisten, hvordan hun ligger på koskind, og det er som om, at hun næsten ligger og sover. Sådan har man formentlig også sovet dengang, altså på koskind. Og det ved vi på grund af hende.

4

Hvorfor er hun så populær?

I kisten lå der også et mindre barn. (Foto: Nationalmuseet)

Hun blev begravet i et lille skørt, og det skørt har medført flere spørgsmål, der hæver fascinationen af pigen. Og det er en af grundene til, at hun er blevet så populær. Det mener Flemming Kaul.

- Egtvedpigen har på en eller anden måde fået en endnu højere position, fordi hun har den fine dragt med snoreskørtet, der sætter fantasien i sving. Forstået på den måde, at skørtet kun går til knæene, og hun har bar mave, der er dækket af et smukt bronzesmykke, og det har fået folk til at spekulere over, hvem hun var.

Betagelsen af at finde ud af, hvem hun var, gør hende speciel, og der har været flere teorier.

- Kan hun have været en danser? Arkæologen, der udgravede hende, opgav den mulighed blandt flere, at hun kunne have været en tempeldanserinde med et erotisk tilsnit.

Nedenunder kan du se, hvor de største moselig og Egtvedpigen er fundet i danmarkshistorien.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk